Læsetid: 2 min.

Så kys dog bare Rita og kom af sted!

Sådan har man lyst til at råbe til Flemming Enevolds fordrukne universitetsprofessor på Grønnegårdsteatret. Men det gør manden nok også …
24. juli 2012

Charmen virker som en trykbølge i Odd Fellow Palæets gård. Publikum bliver i hvert fald blæst helt omkuld, da Cecilie Stenspil træder ind ad døren i universitetsprofessorens private bibliotek. Flemming Enevolds litterat er seriøst i farezonen. Han må klamre sig til bøger og gemte whiskyflasker, mens han stirrer på den uimodståelige kvinde, der kommer fejende ind som en hvirvelvind af nysgerrighed. »Og hvad vil du så gerne vide?« gisper han. »Alt!« svarer hun kækt.

Perfekt bognørd

Grønnegårdsteatret byder med andre ord på endnu en succeskomedie denne sommer. Ikke så verbalt elegant som Tartuffe, men til gengæld jordnært og mainstream med Willy Russells 1980’er-hit Educating Rita.

I Madeleine Røn Juuls iscenesættelse lykkes det at vise den tippende magtbalance mellem lærer og elev – og næsten også at skjule tekstens opklippede flow hen mod slutningen. For eleven bliver på et tidspunkt selvfølgelig så stærk, at hun dropper sin lærer, hvilket prompte får Enevolds fordrukne lærer til at vakle hen til en endnu større flaske whisky i reolen.

Enevold kan virkelig ligne en bognørd: Hans måde at tage brillerne af på. Hans måde at lede efter en bog på. Hans måde at gribe en blyant på. Personligt har jeg i hvert fald kendt flere lærere og bibliotekarer, der med rette kunne anklage ham for plagiat …

Men sådan er Enevold netop, når han er bedst: Uforfærdet realistisk. Når han taler om litteraturtolkning, udstråler han sådan en selvforglemmende entusiasme og fortrolighed, at publikum lytter med, som gjaldt det livet at forstå et bogstavrim.

Bedårende frisør

Cecilie Stenspil lyser, mens hun lytter. Hun kender Rita-typen, for hun har allerede rollen som Eliza i My Fair Lady med i håndtasken.

Men her løfter hun sig langt over blondineklicheen, fordi hun så umiskendeligt er til stede i nuet. Stenspil slår smut med de brune øjne og kan sine komikertricks helt ud til det yderste af de røde negle og Ritas frisørsaks. Hvis Stenspil var frisør i virkeligheden, ville det aldrig være til at få en tid …

Det eneste ærgerlige ved denne forestilling er egentlig, at den er en fordanskning. Oversættelsen af Riri Ianke Firing er glimrende. Men handlingen er uløseligt knyttet til den engelske universitetstradition og til 1980’ernes selvrealiserede kvinder – og meget mere gammeldags, end den behøvede være. Filmen fra 1983 med Michael Caine og Julie Walters greb stykket, da det var friskt.

Men tænk, hvad en dansk dramatiker ville have kunnet få ud af den evigt interessante Pygmalion-historie her i 2012. Og tænk, hvilke replikker en dramatiker kunne have skrevet, hvis det havde været direkte til Cecilie Stenspils rapkæftethed og Flemming Enevolds stemmeklang!

Nå. Sådan blev det ikke. Til gengæld har Manfred Blaimauer skabt endnu en forkælelsesscenografi, hvor summen af detaljerne er større end helheden. Sådan skal en forskerreol se ud!

Og sådan skal Rita se ud. Akkurat lige så blændende vidunderlig som Cecilie Stenspil.

 

 

Educating Rita. Tekst: Willy Russell (1980). Oversættelse: Riri Ianke Firing. Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul. Scenografi: Manfred Blaimauer. Grønnegårdsteatret i Odd Fellow Palæets have til 25. august. www.groennegaard.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu