Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Smølferne og den fortryllede fløjte

Danske stemmer som Jesper Klein, Eddie Skoller og Preben Kaas skaber kitchet hygge.
Danske stemmer som Jesper Klein, Eddie Skoller og Preben Kaas skaber kitchet hygge.
Kultur
12. juli 2012

Smølferne og den fortryllede fløjte

»La! La! La! Smølf! Smølf! Smølf! La! La! Smølf! Smølf! La! Smølf! La! Smølf!!«

Midt i den belgiske tegneserieskaber Peyos smukt restaurerede Smølferne og den fortryllede fløjte fra 1976 griber panikken mig. De små blå er, i (kommunistisk) arbejdsfællesskab, i gang med at fremstille en fløjte, der med »trolderi« kan få mennesker til at danse ukontrollabelt. Den skal kongens tro væbnere, Peyos Henrik og Hugbart, have, så de kan fange en skurk, der røver løs i landet. Imens synger smølferne.

Kort forinden har de sunget en lignende naivt dårlig absurditet om deres individuelle særtræk. Frit husket: »Jeg fester veeed, det er min personlighed.« Og kort efter jagter de to menneskehelte rundt i landet i en lang opera-inspireret, nonverbal, fuldinstrumental ledemotivs-passage.

Danske stemmer som Jesper Klein, Eddie Skoller og Preben Kaas skaber kitchet hygge. Baggrunden er gjort af akvarel. Alt sker slæbende sløvt. Jeg panikker, da vi når til »la la la smølf smølf.« For skal man være barn, eller høj på svampe, eller gammel nok til at blive nostalgisk over noget fra 1976, for at have noget at gøre i denne tegnefilms selskab? Smølf smølf smølf.

’Smølferne og den fortryllede fløjte’. Instruktion og manuskript: Peyo. Dansk (Smølfe smølf over hele smølfen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mangler der noget af teksten?

Næ, på det sted blev Katrine kørt væk i den blå vogn.

Nu læste jeg lige teksten igen. Den er virkelig syret.

Steffen Gliese

Det kan også være, man bare skal være enormt indtaget i Johnny Reimar.