Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ærlige Abe og vampyrerne

3D-actiondramaet ’Abraham Lincoln: Vampire Hunter’ slipper forbavsende heldigt fra at forene tosset sommerfilm-eskapisme med en af USA’s mest elskede historiske skikkelser.
3D-actiondramaet ’Abraham Lincoln: Vampire Hunter’ slipper forbavsende heldigt fra at forene tosset sommerfilm-eskapisme med en af USA’s mest elskede historiske skikkelser.
Kultur
2. august 2012

De forenede staters 16. og vel mest legendariske præsident havde endnu mere på sit cv, end vi gik rundt og troede. I hvert fald ifølge denne næppe helt igennem historisk korrekte amerikanske film (som så er instrueret af en kasakhstaner).

Titlen og slaglinjen løfter sløret for det meste: Abraham Lincoln: »Vampire Hunter – President by day. Hunter by night«. Tro det eller lad være, men som barn mistede Lincoln sin mor til blodsugerne, som på det tidspunkt havde etableret et blodigt imperium i de amerikanske sydstater. Knægten bevidnede også andre grusomheder, og valgte – retskaffen til benet, som han var – at overhøre faderens formaninger om blot at kigge den anden vej. De onde gerninger skulle ikke gå ustraffet hen.

Som voksen lærte Lincoln derfor at bruge en økse til andet end at fælde træer. Men undervejs opdagede den unge hævner, at man også kan yde mørkets kræfter modstand med (vise og velvalgte) ord. Politiske taler, eksempelvis. Kursen mod ’Honest Abe’-legenden var sat.

Man er lovligt undskyldt, hvis man i lyset af ovenstående tænker, at Hollywood nu er løbet tør for nogenlunde begavede præmisser og kun har de fuldtonet tåbelige tilbage. Eller at de senere års vampyrdille omsider har nået sin desperate endestation. Men det kunne være gået meget værre, hvilket der er flere grunde til.

For det første er filmens instruktør Timur Bekmambetov trods alt et mere end middelmådigt talent når det kommer til at orkestrere actionscener, hvilket han blandt andet demonstrerer, når vor helt kæmper mod en vampyr midt i en panikramt hesteflok. Der er også stemningsfulde natlige tvekampe på tågede kajer, komplet med lækkert blåsort tintede billeder.

For det andet fordi Benjamin Walker gør det glimrende i den krævende hovedrolle.

Han er på sin vis et dumdristigt valg: Med sin kalvede fremtoning og diskrete fysiognomiske lighed med veterankomikeren Michael Palin er den unge og endnu skægløse Lincoln ikke just et fyrtårn af autoritet. Da handlingen springer frem til hovedpersonens præsidentperiode, formår Walker dog at give sin figur en pondus, der kunne lede tanken hen på Liam Neeson.

Seriøs kærlighed

Hele vejen igennem er han imidlertid et ganske sympatisk bekendtskab, og det samme er den kvikke kvinde (spillet af Mary Elizabeth Winstead), der krydser hans vej. Filmen har modet til at behandle denne kærlighedsaffære seriøst, og det lykkes faktisk at skabe relativt psykologisk realistiske figurer, som man kerer sig om inden for en ramme, der ellers dårligt kunne være mere kulørt. Der er ikke mange strejf af humor undervejs, men i en kort picnicscene mellem de to turtelduer foldes den mere lyse side af Lincoln ud til stor effekt.

Der diskes desuden op med adskillige dynamiske birollepræstationer, navnlig den Jimmi Simpson tegner sig for. Han spiller en af heltens hjælpere med det funky navn Joshua Speed.

Nu kunne man selvfølgelig vælge at blive forarget over, at Abraham Lincoln: Vampire Hunter bruger slaveæraens ægte menneskelige tragedier som afsæt for underholdning (for at der ikke skal være noget at tage fejl af, bor de to vampyrhovedskurke på en klassisk sydstatsplantage). Men på den anden side understreger vampyrmetaforen jo omfanget af de hvide slave-ejeres udnyttelse af de sorte. De går bogstavelig talt i struben på staklerne.

Skæbnesvanger sejr

Filmen er trods alt forankret så meget i fakta, at det hele kulminerer med den amerikanske borgerkrig, der som bekendt endte i foråret 1865. Nordstaternes sejr blev skæbnesvanger for Lincoln, som inden krigens formelle afslutning blev snigmyrdet af en sydstatssympatisør under en teaterforestilling i Washington DC.

I den mere praktiske afdeling er der dog lidt at sætte fingeren på i filmens afsluttende scener, hvor ikke alle sammensvejsningerne er lige godt udført. Navnlig det sidste af de personlige opgør mellem mennesker og vampyrer, virker forjaget. Dertil kommer et dramatisk øjeblik, som kun kan opstå, fordi manuskriptforfatteren lader Lincoln få en lys idé, som en skarp pære som han ellers burde have fået langt tidligere.

Men realisme er, som det utvivlsomt fremgår, ikke hovedærindet her, og er man i humør til underholdning sat på den alternative historielektions formel, leverer Abraham Lincoln: Vampire Hunter skam varen.

 

Abraham Lincoln: Vampire Hunter. Instruktion: Timur Bekmambetov. Manuskript: Seth Grahame-Smith. Amerikansk. Biografer over hele landet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her