Anonymous
Hvad nu hvis Shakespeare ikke havde skrevet sine egne værker, men bare var en fiktiv figur opfundet til lejligheden eller stråmand for den egentlige forfatter? Sådan lyder en populær konspirationsteori, og det er udgangspunktet for Roland Emmerichs nye film, Anonymous; en helt anden slags film end den tyskfødte instruktørs tidligere værker: Independence Day, Godzilla, The Day after Tomorrow og 2012. Anonymous foregår i 15-1600-tallets England og handler om jarlen af Oxford (Rhys Ifans), der udgiver satiriske og systemkritiske teaterstykker under navnet Anonymous. Stykkerne får dog ikke megen opmærksomhed blandt folket, og han får den idé i stedet at lade den populære skuespiller Shakespeare (Rafe Spall) opføre og tage æren for dem. Resultatet er en dundrende folkelig succes, som dronning Elizabeth I (Vanessa Redgrave) og hendes nærmeste rådgiver, Robert Cecil (Edward Hogg), landets egentlige regent, ikke kan sidde overhørig, fordi stykkerne gør grin med ham, afslører hans planer for tronen og skaber oprørstanker hos befolkningen. Og så er der ellers gang i magtkampe og intriger, der stikker meget dybere og får mere tragiske konsekvenser, end nogen havde kunnet ane. Anonymous fik en ganske ublid medfart af de britiske og amerikanske anmeldere og forsvandt hurtigt fra biograferne. Det er ufortjent, for der er tale om et kulørt og underholdende periodestykke, som herligt skamløst blander fiktion og virkelighed og levende fortæller om betændt politik, umulig kærlighed og kunstens pris. Ifans og Redgrave har tyngde som dronning og jarl, og tiden er fantastisk genskabt ned i mindste detalje.
Anonymous. Instruktion: Roland Emmerich. Manuskript: John Orloff. Udgives på dansk dvd og Blu-ray af Sony
Twixt
Francis Ford Coppola, der efterhånden er blevet 73 år gammel, laver for tiden ikke film for andre end sig selv. Han skriver, instruerer og producerer, og det er der indtil videre kommet tre særegne værker ud af. Den seneste af dem, Twixt, er et spøjs og ikke ubetinget vellykket drama om en gyserforfatter – en discount-Stephen King – Hall Baltimore (Val Kilmer), der rejser rundt til små byer i USA, signerer bøger – hvis der da overhovedet kommer nogen – og forsøger forgæves at komme i gang med en ny roman. Men da han af en sherif (Bruce Dern) får fortalt historien om et mystisk mord på en ung pige, melder kreativiteten sig pludselig igen. Samtidig har Hall besynderlige drømme om pigen (Elle Fanning) og Edgar Allan Poe (Ben Chaplin), der begge forsøger at hjælpe ham med at opklare mordet
Twixt begynder som en Roger Corman-agtig spekulationsfilm fuld af skæve eksistenser, men udvikler sig snart til noget mere syret og udefinérbart. Bruce Dern er som altid sjov og tosset, mens Val Kilmer tydeligvis har moret sig med at spille den blaserte Hall, der bliver vakt til live. Scenen, hvor han giver den som Marlon Brando er fantastisk. Kedelig er Twixt altså ikke, men den er trods alt også for ujævn og ufokuseret til at lykkes som film.
Twixt. Instruktion og manuskript: Francis Ford Coppola. Udgives på dansk dvd og Blu-ray den 14. august
The Raid: Redemption
En walisisk filminstruktør laver actionfilm i Indonesien og brager igennem filmlydmuren. Det er den korte version af historien bag Gareth Huw Evans’ formidable actionfilm, The Raid: Redemption, der i dag har dansk premiere i Cinemateket i København – og i øvrigt snart udkommer på dvd og Blu-ray. Der er virkelig smæk for skillingen i filmen, der handler om, hvordan en flok kampklædte betjente forsøger at indtage det slumhøjhus, hvor Jakartas værste forbryder har forskanset sig med sine nærmeste medarbejdere og en masse skyde-, hugge- og stikkegale håndlangere.
Ben brækkes, og blod sprøjter i filmen, der begynder med, at den ene af betjentene – The Raids egentlige hovedperson, Rama (Iko Uwais) – træner, mediterer og siger farvel til sin højgravide kone, før han tager på arbejde. Rama er filmens menneskelige omdrejningspunkt og grunden til, at man bliver revet med af alle uhyrlighederne: Man vil så gerne have, at han overlever og kommer hjem til sin kone.
Filmens utallige skuddueller og kampscener forbløffer, fordi de er så velkoreograferede og velfotograferede. Instruktøren, der også selv har klippet The Raid, lader kameraet være lige så adræt som sine hovedpersoner og sørger samtidig for, at slagsmålene også vises i totalbilleder, så intensiteten og tempoet ikke kun stammer fra klipningen, men fra skuespillere og stuntmænd, der kan slås og få det til at se ud, som om de slår til, og det gør ondt.
The Raid: Redemption er en på alle måder hæsblæsende og knogleknækkende oplevelse.
The Raid: Redemption. Instruktion og manuskript: Gareth Huw Evans. Indonesisk-britisk (Cinemateket i København)
