Læsetid: 3 min.

Bundløs sorg og boblende fryd

Pia Juuls suveræne korte og ultrakorte prosa rækker op gennem hele følelsesskalaen
28. august 2012

To tredjedele inde i Pia Juuls nye bog forandrer den pludselig form – uden at det føles forkert. De første 14 tekster har været korte noveller i fornemst forlængelse af hendes to samlinger fra 2001 og 2005; men fra side 80 og ud sætter hun farten op og brænder lynhurtigt 40 ultrakorte prosastykker af. Netop som man har lært at dvæle som læser, hvile stemningsfuldt i hendes prosa, skal man lære at være rastløs. Men aldrig så snart er man derefter begyndt at læse en lille smule for hurtigt, før man atter ligesom bliver tvunget ned i tempo, simpelt hen fordi der nu i hvert eneste stykke står dybt uhyrlige, indimellem direkte oprørende ting.

Læserappellen og læseoplevelsen skifter. Men hvad der derimod forbliver konstant, er digterens koncentration om sted og stilstand kontra bevægelse og forandring. Af sted, til stede handler om at flytte sig i livet, ændre sig, blive en anden – samt omvendt om at være den samme og opleve det samme, skønt fysiske omgivelser og privatrelationer er nye.

Henrykkelsens sted

Emblematisk for bogen som helhed er således »Selvbeherskelse« om det at bo ude på landet gennem hele sin barndom og senere, efter mange år i storbyer, vende tilbage til landet og få det hele igen, men også samtidig få noget andet og mere: »Lærkerne; hun så dem, hun hørte dem ikke bare, hun så dem igen, med genkendelsens henrykkelse, kornet og pløjemarken genoplivede da hun var syv år, otte år, fjorten, atten (...) Den eng hun ikke havde betrådt før og som gemte så meget hun kendte og så meget nyt, fordi blikket var nyt.«

Læg mærke til, hvor meget Pia Juul i grunden får sagt i løbet af ganske få linjer. Og til, hvor modig hun er, når det gælder om at give følelser navn. Hendes skrift rummer en sanddru præcision, som er sjælden, og dertil kommer dens lyriske elegance: Dette, at fortællerens stemme når som helst kan slå over i en hengiven sang. Den stemning, hun søger, er nemlig bristefærdighedens på én gang sødmefyldte og smertelige fare. Hun skriver ganske enkelt som en drøm.

Ikke sjældent i de 54 noveller og episodeagtige skitser står der to sætninger lige efter hinanden, der hævder det modsatte af hverandre. For paradokser er ikke kun noget, vi møder i logikken og lyrikken! Andre steder kan der fra en sætning til den næste være et spring hen over en afgrund. Og ligesom bogen som helhed ’vender’, vender også den enkelte tekst: Slår om fra en bundløs sorg til en boblende fryd eller fra skruppelløs lykke til knugende, sugende sorg.

Modstridende følelser

Jeg taler her vel at mærke ikke om små bitte udsving omkring et indre, roligt hvilende nulpunkt. Jeg taler om store, aldeles modstridende, men i det samme menneske højst nærværende følelser, som når én der er blevet forladt eller selv har måttet bryde brat op, vender tilbage i en samtidighed af fortvivlelse og triumf. Eller som da en ung pige skal flytte til Aarhus for at studere og bliver fejret af familien og på én gang føler sig hyllet i kærligheds omsorg – og totalt ligegyldiggjort som person.

Der grædes meget i denne bog. F.eks. sidder jeg’et i »Levende« på en kirkegård, som engang var hendes andet hjem. Et forår kom hun forbi et gravsted, på hvilket der sad en ung kvinde og græd, »hun sad i skrædderstilling med bare ben og fødder, helt stille græd hun, hun lignede en, der aldrig ville rejse sig igen. Nu sidder jeg her selv på en bænk; jeg græder også, det kan man her, og hvis nogen skulle se det, tror de jo kun at nogen er død«.

Det lille ord ’kun’ til sidst er simpelt hen formidabelt godt fundet og et fint eksempel på Pia Juuls indsigtsfulde fortrolighed med tilværelsens rå proportioner. Der leves og døs, der elskes og hades, mennesker mødes og skilles og længes og mødes længe efter igen, muligvis for at måtte erkende, at de heller ikke nu kan bruge hinanden til noget som helst.

En solsort sked oppe øverst på siderne 46 og 47, mens jeg sad i en park og ventede på min yngste søn. Jeg viftede klatten væk med det samme, men har ikke bagefter vasket novellen. Det fine brune grums skal have lov at blive siddende en tredjedele inde som markering af en af dette års uforglemmelige læseoplevelser.

 

 

 

Pia Juul: Af sted, til stede. Noveller, episoder. 126 sider. 225,00 kroner. Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu