Læsetid: 2 min.

Er du fattig? Nej, hvor sjovt!

Den Lille Herres Teater byder på lårklaskende morsom cabaret i Nyhavn: Sort humor i superliga
Ungt, uhøjtideligt og grænseløst selvironisk. ’Fattisch’-spillerne virker i hvert fald som fætre og kusiner til Rytteriet.

Ungt, uhøjtideligt og grænseløst selvironisk. ’Fattisch’-spillerne virker i hvert fald som fætre og kusiner til Rytteriet.

24. august 2012

Humor er mange ting. Det er fattigdom også. Og egentlig er det sjældent, at nogen tør blande de to ting. Det er jo hårdt nok at være fattig i forvejen …

Men Den Lille Herres Teater har et uimodståeligt blik for det groteske i fattigdommen. Og det relative i danskerfattigdom og globalfattigdom – og følelsesfattigdom, ikke mindst. Men netop blandingen af humor og fattigdom er i kabareten Fattisch blevet til en helt uimodståelig opvisning af galskab med en timing, som er aldeles overrumplende.

Latterbølger

Den Lille Herres Teater er en gruppe unge performere, der har guddommeligt let ved at vække latter: Anders Budde Christensen, der har underdrivelsen som en nådegave og runde øjne som sit bedste instrument. Nanna Schaumburg-Müller, hvis mutte fjæs og stille tyngde får latteren til at eksplodere omkring hende. Mikkel Trier Rygård, der kan vise selvretfærdighed med største selvfølge – og som kan punktere enhver situation med perfekt antiklimakskomik.

Og Rosa Sand Michelsen, der drysser guldstøv over pinlige øjeblikke med vanvittige håndled og henkastede blikke – og grænseløs energi.

De er hylende morsomme alle fire. Og samtidig har de en naturlig beskedenhed og et low-budget-udtryk, som giver dem troværdighed. Her er ingen opgejlede kostumer. Her er fire hvide genbrugsjakker, fire hjemmelavede masker og nogle standardspots og en guitar. Mere er ikke nødvendigt.

Så bølger latteren så voldsomt, at Bådteatret næsten ikke kan ligge stille ved kajen i Nyhavn.

Alle har overskæg. Sådan en lille, påmalet stribe for en sikkerheds skyld. Sorte og smalle – og med skøn evne til at smitte af.

For instruktøren Stine Schrøder Jensen har tydeligvis også sin indre komiker med sig i instruktørrollen. Og sammen med dramaturgen Mathias Rosenkrands Bech har hun skabt et forførende flow i kabareten, så den ene scene nærmest tigger om at blive efterfulgt af den næste.

Fjollet og farligt

Ungt, uhøjtideligt og grænseløst selvironisk. Og med sange og omkvæd så langt ude, at de sagtens kunne gå hen og blive YouTube-hits. Fattisch-spillerne virker i hvert fald som fætre og kusiner til Rytteriet.

Sprogforbistring er ingen forhindring: Her tales rask væk tysk for komikkens skyld. Men vores nordiske naboer bliver ikke glemt. Er man særligt fattigdomsramt som performer i Fattisch, kan man sagtens risikere at svinge over i svensk …

Hos Fattisch blandes det fjollede og det farlige, så tilskueren aldrig kan vide sig helt sikker: Er det nu, at spejle vendes ud mod publikum, så man ikke kan undgå at spejle sin egen person i fattigdomshykleriet?

Fattigdommen er tilsyneladende alle steder i Danmark. I hvert fald hvis man skal tro denne kabaret. Men hvor de rige så egentlig bor? Fattisch gætter på Vejle Fjord ... Som de synger med pokerfjæs:

»Jeg ved ik’, hvad jeg skal si’ / Jeg har for meget empati«.

 

Fattisch. Tekster: Anders Budde Christensen, Mikkel Trier Rygård, Nanna Schaumburg-Müller, Rosa Sand Michelsen. Instruktør: Stine Schrøder Jensen. Dramaturg: Mathias Rosenkrands Bech. Scenografi: Den Lille Herres Teater. På Bådteatret i Nyhavn til 1. september og på Momentum i Odense 3.-4. september. www.baadteatret.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer