Læsetid: 3 min.

Flamencoskørtets åbenbaring

Flamencostjernen Selene Muñoz drysser stjernestøv og røde fjer over årets sommerballet. Med rytmefingre, der kratter i vildskab
Selene Muñoz’ kropslige rytmeeksplosioner fik publikum til at huje og pifte ved premieren på Bellevue Teatret.

Selene Muñoz’ kropslige rytmeeksplosioner fik publikum til at huje og pifte ved premieren på Bellevue Teatret.

Henrik Stenberg

18. august 2012

Selene Muñoz er stjernen på Bellevue. Det var hun også ved sommerballetten sidste år, og Alexander Kølpin har klogeligt inviteret hende tilbage. For den nu 23-årige dansk-spanske Selene Muñoz er ikke bare en smuk og virtuos danser, hvis skuldre kan rykke i de vildeste geometriske mønstre, mens hendes hæle stamper umuligt hurtigt. Hendes passionsdans er nærmest en alvorskamp på liv og død. Hun fokuserer med missende øjne et sted ude i en lav horisont, så løfter hun armene med sine bløde-bløde knipsefingre – og så flintrer hendes ben videre. Hun er indsvøbt i Lone Rønns kostumer, der smyger sig om hende i sorte dinglestoffer og dybrøde skørteblonder – og med hardcore barmskjold med rytmeforstærkning: Selene Muñoz’ stampende skønhed er som en åbenbaring.

Flotte overkroppe

Denne gang har hun koreograferet sidste akt af Alexander Kølpins tredelte sommerballet Outsider. En koreografi for fire mænd i rullende ’lampeskærmsskørter’ og hende selv i midten. Mændene står med nøgne overkroppe i skørterne, hvorefter de bøjer og vrider sig, som om de ikke tør forlade trygheden i skørterne – og slet ikke deres diva.

Det er spektakulært flot, og det viser fire vidt forskellige mandsdansere for fuld styrke: Den blødtdansende Thomas Holm Radil med de personlige tatoveringer, den strenghedsdyrkende Moo Kim og den drengelegende Raphäel Eder Kastling. Og ikke mindst den sensuelle Alexandre Bourdat, der lægger armen om Selene Muñoz, så alt smelter; Bourdat og Muñoz har samme vildskab i sindet.

Scenografen Maja Lind Ziska har skaffet Selene Muñoz en mur, hun kan hamre sine drømme ud med knytnæverne. Og hun har fint udnyttet Bellevue Teatrets høje scenerum, der nu har fået en hel førstesalsbalkon til dansere på gennemrejse.

Sorte øjne

Alexander Kølpins idé om at skabe ét værk med tre koreografer falder dog fra hinanden. Nu er det tre forskellige værker.

Alexandre Bourdat står for den første koreografi – en søgende og dynamisk koreografi, som er yderst vellykket, og som viser Bellevue Teatrets tæft for at finde interessante dansere rundt om i verden. Den spanske pige Laia Duran Figols er som skabt til koreografiens mekaniske dukkebevægelser.

Den koreanske danser Moo Kim mestrer det selvpinende med fin charme, mens den sydafrikansk-danske Tiziana Fracchiolla både spiller på sin sanselighed og sin dæmoni som uforudsigelig femme fatale. Og Thomas Holm Radil har rollen som betragteren – en danser med organisk hurtighed. Men outsider? Det er han da ikke. Snarere midtpunkt …

Anja Gaardbos efterfølgende midterkoreografi dyrker ikke individet, men flokken. Og selv om alle de seje og lynhurtige hiphopdansere er majet ud med sorte punkøjne og diabolsk tingeltangel, så virker farligheden i bevægelserne noget postuleret. Desuden danser de hovedsagelig unisont – vrede, men uden historie.

Røde fjer

Outsidertema eller ej, så er ingen helt alene her. Selv Selene Muñoz’ længste solo er ikke en alenedans, for hun danser op til slagtøjsspilleren Stephan Jarl, der leger med rytmeboks, så hver en tone fra musikken bliver til en hovedvridning hos danseren. Det er virkelig sommersymbiose. Og det viser igen Jesper Mechlenburg som en spændende teaterkomponist med sans for scenebilledet. Her er det hans brændende flamencokompositioner og hans leg med guitar og violin i en drævende karruselmusik, der er med til at få synet af røde fjer til at sætte sig i kroppen: Røde fjer, der langsomt daler ned over flamencokvinden og hendes mænd.

 

Sommerballetten på Bellevue 2012: Outsider. Koncept: Alexander Kølpin. Koreografi: Alexandre Bourdat, Anja Gaardbo, Selene Munoz. Musik: Jesper Mechlenburg; The Doors-remix. Scenografi: Maja Lind Ziska. Kostumer: Maja Lind Ziska; Lone Rønn. Bellevue Teatret til den 1. september. www.bellevueteatret.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

hver gang jeg læser eller høre ordet Flaminco, dukker navnet Paco De Lucia op i mine tanker.... Flaminco er levende, sprudlende, en fantastisk kunstart musikalsk som i dans.

Michael Kongstad Nielsen

Og dog lidt agressiv.
Faktisk har fornemmelsen af det agressive taget overhånd i min opfattelse af flaminco.