Læsetid: 4 min.

Kærlighed med pisk og plasticstrips

Første bind af den supersælgende ’porno’-romantrilogi ’Fifty Shades’ er ret underholdende. Og rejser det spændende spørgsmål: Er sex nutidens metafor for kærlighed?
31. august 2012

Ret beset er E.L. James’ supersælgende ’pornoroman’ Fifty Shades en klassisk romantisk Askepot-fortælling: Fattig pige møder rig mand, forelsker sig og prøver at vinde hans kærlighed. Det nye er, at der også er tilsat en masse sjov, eksplicit sex.

Dét går det glimrende med, mens kærligheden er lidt af en udfordring for den kvindelige hovedperson, den 21-årige universitetsstuderende Anastasia Steele. Selfmade-milliardæren Christian Grey er nemlig ikke til kærtegn. Derimod har han sit røde smertekammer, komplet udstyret med piske i alle størrelser samt stativer til fastspænding med manchetter og andre S/M-redskaber. Kort sagt er der lagt op til avanceret sex for den bogstaveligt talt jomfruelige studine. Men da det går op for hende, er hun allerede hooked på Greys grå øjne, følsomme klaverspil og fabelagtige lækkerhed.

Her begynder så forhandlingen og parrets rejse mod det, som jeg gætter på ender i et ægte kærlighedsforhold, dog sikkert ikke før i bind tre. Frit efter Bridget Jones udveksler de to en række hede sms’er og mails. Anastasia går med stigende begejstring med på Christians eksperimenter, der udpensles raffineret – selv om der sjældent (heldigvis eller desværre) overgår hende noget voldsomt. Da Grey lancerer en mangesiders kontrakt over dos and don’ts i avanceret S/M, skriver hun ikke under. Anastasia vil sådan set gerne prøve at være Greys sexslave, Den submissive under ham som Den dominante. Men spanskrør og varm voks?? Faktisk er hun mest til »almindelig« sex, og smerte siger hende ikke noget.

Heldigvis er mr. Grey en gentleman og en moderne mr. Darcy, galant, betænksom, opmuntrende og hensynsfuld. Anastasia er mindre rapkæftet end Jane Austens Elizabeth Bennet, men heller ikke hun overgiver sig til hvad som helst. Heller ikke selv om hun er virkelig vild med sin elsker: »Han rykker sig varsomt ind til mig og lægger sine arme omkring mig og trækker mig ind mod sit bryst./ ’Sov, baby,’ hvisker han, og jeg kan mærke hans næse i mit hår, da han snuser dybt ind./ Halleluja.«

Ikke overraskende er sexscenerne det bedste i bogen, og det er også her, der er noget nyt på færde. I traditionel pornografi ser kvinden sig selv med mandens blik. Det, hun især begærer, er hans begær. Men ikke her. Anstasias begær retter sig mod smukke Grey, hans krop og hans hemmeligheder. Han er hendes sexobjekt, lige så meget som hun er hans, og alt, hvad hun oplever, foregår i hendes egen krop: »Mine hormoner raser. Det snurrer i min hud …«

Som kilde til kvinders drømme er bogen derfor interessant. Kvinder drømmer tilsyneladende om mænd, der naturligvis er rige, potente og ser fodboldspillerlækre og maskulint intense ud i sveddryppende trænings-t-shirt. Men måske allermest om mænd, der interesserer sig for kvinders følelser og behov.

Grey sørger simpelt hen med moderlig omsorg for Anastasia, når de er sammen. Rent tøj og formanende ord, når hun i fuldskab har brækket sig på sit tøj. Lækker morgenmad og kaffe på sengen. Til gengæld for mandens ømhed og omsorg er hun indstillet på at gå over sine egne grænser for at udforske hans og vinde hans kærlighed.

Ønskedrømme? Javist. Men uden dem var der næppe kærlighed til i verden.

Kærlighedens metafor

Aktuelt diskuterer kloge folk jeg kender, om ikke nutiden har vendt gamle dages romantik på hovedet. På Jane Austens tid var ægteskab og kærlighed det, pæne mennesker

 

kunne tale om, mens sex var tabu. I dag italesættes seksualiteten derimod så flittigt, at man må tro, det handler om noget andet. Måske er kroppen blevet metafor for vores indre liv? Drømmen om kærlighed er uudtalt og hemmelig, den lyst hvorom der ikke kan tales. Det er måske især det, Fifty Shades handler om. Af alle de erotiske tabuer, som Grey konsekvent bryder, er kærligheden stadig hans »hårde grænse«.

Med frygt for at generalisere, tør man måske sige, at en moderne mand frygter sine egne blidere følelser og kun giver sig hen, hvis han virkelig tror sig elsket og accepteret i alle henseender. Derfor skal Anastasia agere stum som en havfrue, underkaste sig hans regler og lade sin krop tale sit saftspændte sprog. Paradoksalt er det nemlig manden, Den dominante, der her har mest at tabe – og vinde. Som Grey skriver i en af sine mails:

»Jeg vil gerne dele min livsstil med dig. Jeg har aldrig ønsket noget så meget. Faktisk har jeg dyb respekt for dig, respekt for, at en, der er så uskyldig, er villig til at prøve. Det betyder mere for mig, end du kan forestille dig.«

Med andre ord, En Rigtig Mand anerkender også kvindens mod. Han taler gennem sin krop og seksualitet, men længes efter kvindens kærlighed. Hun må lære hans sprog, hvis hun vil have ham – og det vil Anastasia – og undervejs lærer han så også hendes.

Pseudonymet E.L. James har skabt en international bestseller – flere solgte eksemplarer end Harry Potter, hvis man regner e-bøger med. Navnet er pseudonym for Erika Leonard (f. 1963), der begyndte at skrive på nettet som en slags fan fiction i forbindelse med Twilight-bøgerne – og ramte en guldåre ikke mindst blandt voksne kvinder.

Det ville være løgn at kalde hovedpersonerne nuancerede eller handlingen overraskende. Man kan også, som den britiske forfatter Clare Philipson, kritisere romanen for dens S/M-fascination, for kærlighed og vold indgår som bekendt mange uhellige alliancer. Men for det første er fiktion faktisk fiktion. Og for det andet sker der faktisk ikke noget slemt ... Spændingen lever i fantasien om alle de farlige ting, som er sjovere at tænke på end at opleve.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu