Læsetid: 2 min.

Til overmål lødig operagalla

Nogle gange kan gallarepertoriet overraske og føre til rigtig kunst
28. august 2012

Lørdagens operagalla i Tivolis Koncertsal var en til overmål lødig oplevelse. Operaægteparret Ekaterina Siurina og Charles Castronovo afleverede en sand musikalsk lagkagekoncert, så selv denne ofte underlødige og kedsommelige koncertform gav mening.

Stærk dukkefører

Både Ekaterina Siurina og Charles Castronovo har en længere karriere med især roller indenfor den lettere del af operarepertoiret med Donizetti og Bellinis bel canto. Det var også her hele første halvdel af programmet lå, mens anden halvdel bevægede sig frem til det fyldigere franske repertoire med blandt andre Meyerbeer, Thomas, Delibes og Gounod. Parret har flere gange været par på scenen – de mødte hinanden i Kærlighedseliksiren – men de har også to meget selvstændige karrierer, og duetkoncerter lader ikke til at være det, der er mest tid til. Måske var det derfor denne aften på ingen måde lugtede af det rutineprægede.

Aftenens dirigent var Tobias Ringborg, der er hjemme i sit operarepertoire som en tredje solist på scenen. Ringborg evner hele to modsætninger på én gang: at være en stærk solistisk musiker og en usynlig dukkefører. I orkestersatserne førte han orkesteret frem til euforiserende “rock”, hvor dumt og tamt dette ord end lyder i en klassisk musikanmelders mund, samtidig med at alle tråde blev holdt fast og selve musikkens struktur og sceneri stod klart og tydeligt. Når han ledsagede sangerne, stod orkesteret stadig stærkt og som sin egen kraft i stedet for som det pæne akkompagnement, men umærkeligt og uden at stjæle billedet.

Siurinas stemme har en stærk tone, der på en måde ikke er køn i sig selv, men som hun forvalter med både imponerende teknisk kunnen og personligt timbre, og som rummer en særligt rørende højde. I det italienske repertoire klatrede stemmen op i nogle bjergpas af uventet lys, mens den i det franske forholdt sig ukrukket til ellers krukkede top notes. Utallige var de gange, hvor Siurina var ved at komme for tidligt eller for sent, hvilket stod i stærk kontrast til den nonchalance og den rutinerethed, hun ellers demonstrerede. Af samme årsag var hun afhængig af noder koncerten igennem, men lad os bare sige, at det gjorde hende menneskelig og ikke var generende på grund af den store overbevisning, hun ellers sang med.

Med bravour

Castronovo rummede overskuddet til at læne sig tilbage i musikken og demonstrere en integreret musikforståelse og en yderst professionel rationering af egne satsninger. Hans tenor fremstod med en dyb og varm klang, der forvaltede alle vokaler i et sikkert legato, og sikkerhed og følsomhed syntes at være hans to meget vellykkede investeringer.

Både Castronovo og Siurina har den luksus, at deres stemmer kan det, de vil, så de har muligheden for at træde et skridt tilbage og tage sig selv ud af ligningen og gøre plads til musikken. Bravourarier er slet ikke så tossede, når man virkelig oplever dem med bravour. Med så stilsikre afleveringer som dem Suirina og Castronovo stod for, må man endda kalde det kunst.

 

 

Lørdag den. 25. august kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal. Tivolis Symfoniorkester. Dirigent: Tobias Ringborg. Solister: Ekaterina Siurina og Charles Castronovo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu