Læsetid: 3 min.

Tør du tro på Murakami?

Drømmende. Der er skruet ned for spændingen og op for kærligheden i sidste bind i Murakamis sælsomme og ambitiøse trilogi ’1Q84’, der ikke bekymrer sig om at forklare alt, hvad der foregår
Surrealistisk. ’1Q84  Bog 3’ har en blid og drømmende tone, der underbygger den bærende pointe om, at ingen kan vide sig sikker på, hvad der er virkelighed – og at det måske slet ikke er værd at bekymre sig om.

Surrealistisk. ’1Q84 Bog 3’ har en blid og drømmende tone, der underbygger den bærende pointe om, at ingen kan vide sig sikker på, hvad der er virkelighed – og at det måske slet ikke er værd at bekymre sig om.

Michal Zicek

31. august 2012

Hvad foregår der egentlig? Spørgsmålet trænger sig ikke blot på under læsningen af Haruki Murakamis 1Q84, men også hos hovedpersonerne i denne ambitiøse trilogi, som vi nu får sidste del af på dansk.

Som nævnt i anmeldelsen af første bind, der udkom for et år siden, henter værket sin titel fra Orwells klassiker 1984 fra 1949 om en fremtidsverden, hvor staten holder øje med og regulerer alt og alle. Q’et refererer til det japanske ord for ni, kyu, og til et britisk question mark, for spørgsmålet hos Murakami er nemlig, om man kan stole på det, man ser. Hvad er virkeligt? Hvad er ægte?

Handlingen udspiller sig i Tokyo i 1984, hvor vi i vekslende kapitler følger kampsportsintruktøren og lejemorderen Aomame og matematiklæreren med forfatterdrømme, Tengo. De to holdt hånd i skolen 20 år tidligere, og som voksne har de forgæves søgt hinanden og kærligheden.

I slutningen af Bog 2 var det ved at ske, men allerede i første kapitel af bind tre står det klart, at også privatdetektiven Ushikawa er tæt på barndomskæresterne.

Ushikawa er hyret af den magtfulde sekt Sagigake, hvis leder Aomame har dræbt i Bog 2. Lederen var tilsyneladende den eneste, der kunne høre Little People, hvis stemmer, sekten nu mener, at Aomame kan give lyd igen. For at finde Aomame er Ushikawa kommet på sporet af Tengo, som har lagt pen til romanen, Luftpuppen, der er baseret på teenageren Fukueris egne oplevelser i Sagigake, og hvori de nævnte Little People også optræder.

For at gøre det hele endnu mere gådefuldt er Aomame og Tengo trådt ind i noget, der kunne minde om en parallel virkelig, hvor himlen har to måner ...

Sært og surrealistisk

Her befinder Ushikawa sig ikke. Han har derimod lejet en lejlighed, hvorfra han kan holde øje med Tengo, og insisterer man på at læse 1Q84 Bog 3 før de to første bind, så er det ham, man skal tage i hånden i håbet om ikke at fare helt vild i Murakamis sære og surrealistiske univers.

Ushikawa finder godt nok ikke svaret på, hvad der egentlig foregår, men hans mission er langt hen ad vejen den, der lettest lader sig spejle i en genkendelig virkelighed. Han er prototypen en god gammeldags privatdetektiv, der har gjort karriere som opdager på at drage konklusioner baseret på håndgribelige iagttagelser og enkel logik. Og det kommer man jo sjældent langt med i en Murakami-roman. Heller ikke denne gang, hvor Bog 1 netop startede med citatet, »it wouldn’t be make believe/If you believed in me«, og hvor hændelser i den ene verden gentager sig i den anden – som når Tengo mindes sin far, der som licensopkræver bankede på folks døre i fortiden, altimens en licensopkræver hamrer på Aomames dør i nutiden.

»Al logik forsvandt, da der kom to måner på himlen,« tænker Aomame, der også insisterer på, at hun er gravid med Tengo, selv om hun hverken har set ham i 20 år eller for den sags skyld har haft sex den nat, hun blev gravid.

Om hun og Tengo belønnes for deres tro på både kærligheden og på ting, der ikke kan forklares, skal ikke røbes her. Men sikkert er det, at læseren også denne gang belønnes, hvis han eller hun tør tro på Haruki Murakamis univers.

Sans for detaljer

1Q84 Bog 3 blander det tunge med det lette i et inciterende anslag båret af forfatterens velkendte stemningsmættede storbykulisser, enkle sprog, sans for detaljer og effektive spændingskurver. Sidste element godt nok dæmpet en smule til fordel for en mere blid og drømmende tone, der underbygger trilogiens bærende pointe om, at ingen kan vide sig sikker på, hvad der er virkelighed – og at det måske slet ikke er værd at bekymre sig om.

Af samme grund skal man nok ikke hæfte sig for meget ved, at vi ikke får svar på alle plottets gådefulde indslag. Tror du på det, at det sker, så giver det mening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu