Læsetid: 4 min.

You can leave your hat on

Klædt af. I det underholdende og velspillede mandestripperdrama ’Magic Mike’ demonstrerer Steven Soderbergh endnu engang, hvor dygtig og alsidig en filmmager han er. Også når han fortæller historier, man har hørt før
Selv om der ikke er meget nyt under solen i ’Magic Mike’, føler man sig godt underholdt af filmen, ikke mindst takket være skuespillernes totale loyalitet og sympati. Her ses hovedrollerne Channing Tatum og Matthew McConaughey.

Selv om der ikke er meget nyt under solen i ’Magic Mike’, føler man sig godt underholdt af filmen, ikke mindst takket være skuespillernes totale loyalitet og sympati. Her ses hovedrollerne Channing Tatum og Matthew McConaughey.

Miracle Film

23. august 2012

Det er lige så svært at sætte en mærkat på den amerikanske filminstruktør Steven Soderbergh, som det er at få et fast greb om kviksølv.

Tag nu bare hans seneste tre film, der alle har haft premiere inden for et år: Virusthrilleren Contagion, actionfilmen Haywire og nu det biografaktuelle mandestripper-drama Magic Mike. Det er tre vidt forskellige film, og selv om jeg vil vove at påstå, at der er ligheder mellem Soderberghs film, der har at gøre med måden, de er fotograferet – det gør han selv under pseudonymet Peter Andrews – og klippet på, og måden han bruger musik på, er det alligevel svært at finde en rød tråd mellem de tre film. Med mindre den røde tråd er, at der ikke er nogen rød tråd.

Men man kan sige – og det kan man selvfølgelig om mange instruktører – at Soderbergh er interesseret i mennesker, og hvad det betyder at være menneske. Selv i sine mest genreprægede film, f.eks. den røvsparkende Haywire og de tre muntre Ocean’s-kupfilm, handler det om mennesker, om hovedpersonernes håb og drømme og forsøg på at leve et ikke nødvendigvis tilfredsstillende, men dog acceptabelt liv på trods af de udfordringer, de fleste af os har det med at møde.

Banalt og medrivende

Således også i Magic Mike, der har en af Hollywoods unge stjerner, Channing Tatum, i titelrollen, og som søreme også er baseret på Tatums egne oplevelser. Han ernærede sig nemlig, ligesom Mike i filmen, som mandestripper, inden han brød igennem som skuespiller. Det betyder også, at Tatum kan begå sig på en scene og Magic Mike byder på adskillige scener, hvor han og de øvrige skuespillerne giver den hele armen – ja, faktisk hele kroppen – til det kvindelige publikums udelte begejstring.

Mike arbejder på en stripklub i Tampa i Florida. Den ejes af den tidligere stripper Dallas (Matthew McConaughey), der har planer om at flytte klub og show til Miami, hvor der er endnu flere penge at tjene. Mike er hans håndgangne mand, og han drømmer selv om at spare penge nok sammen til at starte sit eget firma, hvor han kan lave designermøbler på bestilling.

Og sådan fortæller Steven Soderbergh i Magic Mike en såre banal historie, man har fået fortalt en del gange før, men han gør det med så stor overbevisning og overskud, ikke mindst visuelt, at man gerne lader sig rive med.

Damer og penispumper

Mike, der også bijobber som håndværker, møder den unge college-dropout Adam (Alex Pettyfer) og introducerer ham for stripperverdenen, hvor han både tjener penge og scorer damer og stoffer. Det bekymrer dog Adams søster (Cody Horn), der har ansvaret for sin lillebror, og som Mike langsomt forelsker sig i, mens han mere eller mindre succesfuldt prøver at lægge stripperverdenens overfladiske og lidt slibrige verden bag sig.

Der er altså ikke meget nyt under solen i Magic Mike, men man føler sig nu stadig godt underholdt af filmen, ikke mindst takket være Steven Soderbergh og skuespillernes totale loyalitet og sympati for i hvert fald hovedpersonerne. Channing Tatum er en flot fyr, men han er også en god skuespiller, der formår det svære at få et menneske af kød og blod ud af muskelbundet Mike – og det har sikkert noget at gøre med, at Tatum i hvert fald i nogen grad spiller sig selv.

Alex Pettyfer er måske nok lige vel fersk og karikeret som Mikes unge protegé, Adam, og de øvrige strippere – spillet af blandt andre Joe Manganiello, Adam Rodriguez, Kevin Nash og Matt Bomer – er mere typer end mennesker, selv om der er gode og sjove scener i omklædningsrummet, hvor Adam skal initieres, og Big Dick Ritchie (Manganiello) bruger en penispumpe for at se så stor ud som muligt, inden han skal på scenen.

Filmens kamæleon

Cody Horn er et forfriskende og uimponeret bekendtskab på det hvide lærred, men det er Matthew McConaughey, der virkelig får lov til at give den gas som strippernes faderfigur, Dallas, som selv kan få pigerne til at skrige, når han en sjælden gang går på scenen. Dallas passer på sine strippere, men han har også en mindre pæn side, som Mike får lov til at opleve, og rollen er en fortsættelse af den renæssance som skuespiller, McConaughey påbegyndte med Wiliam Friedkins Ugly Joe – efter i mange år at have spildt sit talent – og som han fortsætter senere i år med Lee Daniels’ The Paperboy og Jeff Nichols’ Mud.

Channing Tatum ville til at begynde med have haft Nicolas Winding Refn til at instruere Magic Mike. Så ville filmen nok være blevet en brutal tur om på stripperverdenens allermørkeste bagside. Men danskeren kunne ikke, og i stedet tog Steven Soderbergh jobbet og bekræftede sin status som amerikansk films kamæleon ved at levere et underholdende og opbyggeligt menneskeligt drama, der byder på gode skuespilpræstationer – og som indimellem trods alt balancerer på kanten af let exploitation.

 

Magic Mike. Instruktion: Steven Soderbergh. Manuskript: Reid Carolin. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu