Læsetid: 5 min.

Anmeldelse: Alle har ret – men nogle mere end andre

Rune Lykkeberg har skrevet et brag af en bog om de problemer og konflikter, der er forbundet med at leve i et demokrati
26. september 2012

Det er sjældent, man støder på en bog om demokrati, der sprudler af liv. Men det gør Rune Lykkebergs nye bog med den underfundige titel Alle har ret – Demokrati som princip og problem. Bogen er, som han skriver i forordet, hverken antidemokratisk eller jubeldemokratisk. Det er en bog om demokrati som livsform. Bogen hedder Alle har ret, »fordi den både appellerer til det mest utopiske ved demokratiet og det mest oprørende. Pointen er, at alle har ret til deres mening, men alle har ikke ret til deres egne fakta. Alle meninger er principielt lige gode, men alle argumenter er bestemt ikke lige gode«. Det var den amerikanske filosof John Dewey, der med bogen Uddannelse og demokrati fra 1916 først påpegede, at demokrati er mere end en styreform, det er også en livsform. I Danmark personificerer Hal Koch og hans bog Hvad er demokrati? fra 1945 om nogen dette synspunkt. At demokrati er en livsform, er siden blevet gentaget som et mantra, der dog sjældent bidrager til en nærmere forståelse af, hvad det vil sige at udleve en demokratisk livsform. Findes der en demokratisk måde at skrælle kartofler på, at spille fodbold og at elske på?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rune starter bagvendt - hos alle de der kan klare sig uden - hos den intellektuelle eliten, som i Tyskland fulgte Hitler til den sidste bloddråbe - altså soldaternes blod. Hvis demokratiet skal bedømmes må udgangspunktet være: "Hvor megen frihed kan du kræve på min bekostning."

Niels-Simon Larsen

Demokratiet er selvfølgelig ikke løsningen på alle problemer. Hvordan kan det være det, når man ikke engang kan definere, hvad demokrati er, men det er en grovløsning på nogle mellemmenneskelige problemer om at give hinanden rum.
Man kan ikke spille demokratisk på klaver, for det er noget psykologisk, og sådan er det meste her i livet.
Alle berømthederne var nogle pibehoveder, der nok skulle gøre opmærksom på deres rettigheder. Den ret må de jo også indrømme andre.
At der så laves soapopera ud af demokratiet er jo bare den daglige udfordring, man må tage op.
Jeg synes R.L. laver for meget højskoleforedrag ud af det hele.

Michael Kongstad Nielsen

Det er noget krukkeri af Lykkeberg at udvide demokratibegrebet til: - "Findes der en demokratisk måde at skrælle kartofler på, at spille fodbold og at elske på?" Krukkeriet kommer også til udtryk, når han inddrager "opdragelse" i demokratiet. Det har sgu ikke noget med demokrati at gøre, lad skæg være for sig, og snot for sig.

Pædagogik er kende tegnet ved et forhold mellem voksen og barn, øvet og uøvet, udlært og lærling, kompetent og novice, erfaren og nybegynder. Pædagogik har intet med demokrati at gøre, det er altså at spænde begrebet for vidt, og, som sagt krukket.

Bare et eksempel på en givet vis sprudlende bog, med en masse fyrværkeri og sikkert også fejlskud, herunder nogle, der rammer forfatteren i foden.

Men demokratidebat kan vi aldrig få nok af.

Eliten har altid hadet demokratiet - og med eliten mener jeg adelen i Tysklands Weimar-republik, godsejerne i Danmark, industri-borgerskabet i Danmark, Tyskland osv. Og dette kan man se deraf at Højgaard Kredsen stod klar til et rask lille statskup den 9.-10. april 1940 i dagene efter Danmark var blevet besat af tyskerne. De ville afskaffe demokratiet og have Kongen som en gallions-figur, mens de selv styrede landet. Kong Christian den Tiende sagde 'nej' til dette.

Man kan også se det i Påskekrisen i 1920, hvor det samme næsten skete - og hvor jeg bestemt mener, at Landmandsbanken også var inde over en overgang?

Et andet perspektiv på dette her:

Ole Sohn, den tidligere DKP'er (og ja, det er relevant her), vil have at Danmark skal være Nordens Singapore. Og hvad betyder dette? Det betyder farvel til stort set alt personlig frihed mod at få del i finansielle goder... for alle landets borgere... Og ikke mindst betyder det et goddag til den stats-kapitalisme, som Ole Sohn kender så godt fra det tidligere Sovjet...

Niels-Holger Nielsen

Når det borgerlige demokrati ikke har mere at byde på, sættes demokratiet som sådan under debat. Ophørsudsalg.

Michael Kongstad Nielsen

Det er da kun godt, at demokratiet er under debat. Jo mer, jo bedre.

Demokratiet skal altid kæmpes, sådan som det gøres aktuelt i Nordafrika, så jeg er uenig med Lykkeberg i, at kampen bliver uinteressant, når den er vundet, for demokratiet er ikke en tilstand, ikke en færdig kompromis, men en stadig samtale.

Læs en bedre anmeldelse i WA:
Det eneste ved bogen, der indimellem kan irritere, er forfatteren selv. For hvem er denne Lykkeberg? Hvor står han? Han undviger konsekvent at stå på mål for synspunkter. At gå planken ud for en håbløs sag er ham naturstridigt. Lykkeberg svæver nærmest over vandene. Dermed ender han selv med at fremstå lige så paradoksal som det demokrati, han beskriver. Men måske er det sådan, det skal være? Hans antipositionering er i hvert fald både en styrke og en svaghed. Den giver ham styrken til at fortælle noget, der bliver lyttet til og taget alvorligt på tværs af politiske skel. Men den hindrer ham også i at være en reel deltager i den demokratiske kamp, hvor man slås for sine synspunkter og holdninger, og hvor det til tider bliver beskidt. Han står i stedet som sidelinjekommentator og ser kampen udfolde sig. I den rolle er han til gengæld i en liga for sig.
Af Søren K. Villemoes

.

randi christiansen

Ivan Gullev - Der skal vel også være plads til den neutrale observation - i et demokratisk samfund. Som mig bekendt betyder folkestyre.

Hvorledes ´folket´ så skal klædes på til at varetage denne opgave er et spørgsmål om, hvilke institutioner vi investerer i til at opdrage os fra vugge til grav. Som samfundsborgere, som individer i det skæbnefællesskab, der består i at dele fælles planetar adresse.

Der er givne præmisser, som må erkendes,
formidles og respekteres. Når demokratiet kommer til kort, er det fordi et eller flere af disse forhold er mangelfuldt i spil.

Ja, men Randi:
Den neutrale observatør indenfor demokratiet er (kontradiktatorisk) en modsigelse.
Lykkeberg er som et lykkehjul - snurrer i al slags vejr.

randi christiansen

Og ... ? Derfor skulle det ikke være muligt at indtage en neutral intellektuel position med henblik på det klare, objektive synspunkt ?

Jeg forstår din hensigt > at påpege at vi i kraft af vores status altid vil være infiltrerede og dermed ude af stand til at indtage en position uden aktier i resultatet.

Det er, synes jeg, at nedvurdere menneskets intellektuelle kapacitet.

"at nedvurdere menneskets intellektuelle kapacitet."
: Det er et dogme i samfundsvidenskaben, at objektivitet ikke findes.
Kære Randi, det er børnelærdom!

randi christiansen

Hvis ikke mennesket skulle være i stand til at erkende en objektiv retfærdighed, så er vi ilde stedte, og vores retssystem kan pakke sammen.

Men det er selvfølgelig her, den helt store diskussion foregår. Hvilke objektive kriterier kan vi lægge til grund for vores domme, valg og strukturer?

Selv uden en afklaring her, mener jeg, det er intellektuelt muligt, at indtage en neutral position i eksakte spørgsmål.

Men indrømmet, vi er i det esoteriske rum

Peter Andersen

Det oprindelige demokrati - det græske - indbefattede
ikke kvinder og slaver, hvilket der var en del af.

Nu har kvinderne i den grad taget den demokratiske styring,
men spørgsmålet er, om den enkelte borger føler sig som
slave, og om status quo er særligt demokratisk.

randi christiansen

Siden sidst har vi nu fået følgende uægte barn af demokratibegrebet Àngela Merkels ´markedskonforme demokrati´

Hvordan kan markedet være demokratisk ? Handler markedet ikke om, at den stærkeste/ mest eftertragtede overlever - hvordan kan man sammenblande denne proces med demokratisk styreform?

Måske nogen kan forklare det for mig ?