Læsetid: 3 min.

Blod er tykkere end vand

Både Shakespeare og Strindberg byder på store mænd, hvis illusion brister. I to nye opsætninger af ’Macbeth’ og ’Faderen’ står begge mænds barske opvågningsøjeblikke grufuldt stærkt
29. september 2012

Man må ikke tage livsløgnen fra et menneske. Det mente Ibsen i hvert fald. Og Shakespeare og Strindberg har en rem af huden i deres dramaer om mænd, der bryder sammen, når illusionen splintrer for dem. Iscenesættelserne af Macbeth på Skuespilhuset og af Faderen på Teatret ved Sorte Hest fremhæver begge disse opvågningsøjeblikke. Og dermed bliver de mere essentielle end de scener, der traditionelt får størst fokus: Scenerne med kampen om magten.

På Skuespilhuset spiller Nicolai Dahl Hamilton rollen som Macbeth. En tjekket og selvbevidst jakkesætshersker i Rune David Grues skarptskårne iscenesættelse – anbragt i et toplederdomicil af Palle Steen Christensen – og belyst af Jonas Bøgh i både drømmestråler og mareridtståge.

Hamiltons Macbeth kommer ind på kontoret direkte fra slagmarken. Han har blod overalt. Alligevel tænker han kun på, hvordan han får skaffet sig kongekronen. Men så snart han planlægger at myrde, begynder han at få angstforestillinger. Kun heksene på heden kan berolige ham. For de fortæller, at han ikke kan dræbes af en mand, der er født af en kvinde … Nicolai Dahl Hamiltons saligste øjeblik kommer, da han vitterlig tror sig udødelig. Frydefuldt og forventningsfuldt ser han fjenden rykke frem i Jonas Bøghs hvide-hvide drømmelys.

Hamiltons øjne lyser af selvglæde og vanvid. Indtil illusionen brister, og han forundret tager sig til brystet.

Han, der har væltet sig i blod, ser ned på den farvede væske fra sit bryst, men genkender den ikke. Hamilton fremstirrer psykopatens forsinkede erkendelse med uhyggelig præcision. Det er stærkt. Peter Gantzlers Ritmester på Teatret ved Sorte Hest kaster kun med brændende lamper i en helt almindelig stue … Ellers er han ret rummelig. En nørdet videnskabsmand, jovist, og en koleriker uden selvcensur. Men mest af alt en mand, der har klamret sig til sit ægteskab ud fra den overbevisning, at han var far til sit barn.

Pludselig eksploderer hans illusion – og så går han i stykker. Derfor bliver scenerne med hans elskede datter og hans gamle barnepige så afgørende. Da han sidder og hører Elsebeth Stentofts forunderligt lillepigede barnepige fortælle historier om gamle dage, glider han tilbage ind i sin illusion om en verden, hvor alt var godt – og hvor han var far. Men da han vågner af drømmen og er blevet bedraget, slukker hans livsgnist. Det er bevægende.

Hvem kysser hvem?

Kvinderne bag disse mænd er vildt forskellige. Maria Rossings indtagende Lady Macbeth er en åbenbaring af kvindelig sødme og sensualitet. Hun kysser sin Macbeth så sultent og lidenskabeligt, at gymnasieklasserne på de bageste rækker begynder at huje. Men så snart hun har fået blod på hænderne, kan hun ikke kysse mere. Hun prøver, men kæberne åbner sig kunstigt og stivner. Selv den obligatoriske sejrssex kikser. Mord koster …

Hvor Maria Rossings Lady Macbeth lægger ud med ømheden, så har Charlotte Fichs hustru i Faderen kun hævnen i sig. Ikke et øjeblik mærker man, at hun nogensinde har elsket sin mand. Hun har åbenbart bare scoret ham, så han kunne agere far. Sådan iscenesætter Henrik Prip i hvert fald Strindbergs kvindefigur – og sådan gør han hende lovligt endimensional. Til gengæld fortolker den unge Silke Biranell datteren på så kærligkluntet facon, at man ikke kan slippe hende med øjnene. Og så ligner hun vitterlig Gantzlers far, hvilket selvfølgelig er en pointe i dette stykke om illusioner og virkelighed. Uden kvinder, ingen drøm. Og uden mænd, ingen mareridt fristes man til at sige.

 

’Macbeth’. Tekst: William Shakespeare. Oversættelse: Niels Brunse. Iscenesættelse: Rune David Grue. Scenografi: Palle Steen Christensen. Lys: Jonas Bøgh. Skuespilhuset. Til 13. december.

’Faderen’. Tekst: August Strindberg (1887). Iscenesættelse og scenografi: Henrik Prip. Kostumer: Mikael Jensen. Lys: Bjarne Olsen. Lyd: Jonas Jørgensen. Teatret ved Sorte Hest. Til 27. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer