’Dyr talte i datid. Himlen datede jorden’

I Marianne Larsens paranoide surrealisme er der intet frigørende ved fantasiens sprogblomster. I stedet viser de os skrøbelige møder og en skjult, frygtelig verden
14. september 2012

Næsten alle kvaliteterne i Marianne Larsens nye bog Med skyer under fødderne er til stede i den første af bogens halvtreds små, nummererede tekster. Forskydninger i sproget fremmaner de skjulte systemer, der ellers fungerer uantastet bag al vores menneskelighed. Teksterne selv er som små tableauer, de folder situationer ud og situationernes kredsende logik.

»Et kamera optog uafbrudt rulletrapper og deres mennesker./ – Vi er nogen der er blevet til! Se hver og en af os er kommet ud/ af vores mors mave! sagde menneskene og rullede videre.«

Som om samfundet var en maskine, der styrer vores bevægelser så diskret og totalt som indkøbscentrenes rulletrapper. Hvilket fint, elegant billede ligger der ikke i forskellen mellem at blive til og at rulle videre, i forskellen mellem den uendelige gentagelse og den åbenbart illusoriske drøm om at være noget, at have sin egen fødsel, at blive set af andet end et kamera. Hvilken diskret tristesse ligger der i »deres mennesker«.

Andre steder i Med skyer under fødderne er systemet mere kosmisk end samfundsskabt. Så forvandler de sproglige vrid teksterne – opsætningen gør det uklart om der er tale om digte eller prosastykker, i det hele taget er Med skyer under fødderne ikke nogen synderligt pæn bog – til paranoide, surreelle visioner.

»Magtens korridorer væggede galningesprog fra sig./ Dyr sagde som datid. Himlen datede jorden/ en afgnavet tidligere storblomst hang til tørre i.«

I al sin uigennemtrængelige særhed står midterlinjen nærmest perfekt, vibrerende, vagt uhyggelig. Som resten er bogen synes også denne tekst at omdanne det allermest spontane – galningen – til noget planlagt, det allermest unikke til noget, der er repeteret og manipulerbart. Kun enkelte steder, og da med en skrøbelig tøven, står kærligheden og erotikken som en flugtvej.

Knudret og knortet

Alt det er der ikke noget nyt i, den slags har Marianne Larsens digte kredset om de sidste mange år. Alligevel føles Med skyer under fødderne mørkere og mere desorienterende end hendes forrige bøger. Og der er sket noget med stilen. Der plejer at være noget klart, storøjet, enkelt over Marianne Larsens tekster, men sådan er det ikke her.

I Med skyer under fødderne knorter og knudrer syntaksen og de selvopfundne ord nogenlunde lige så meget som kroppen og selvet gør i den verden, de skriver om. Syntaksen opløser sig jævnligt i lange ophobninger, utrolige mængder af forholdsordsled står efter hinanden. Underlige vred sender læseren på vildspor i sætningernes gennemløb:

»Sproglige landvindinger indre og ydre omstændigheder åndelige/ teknologiske kontakter etableret på kryds og tværs i opvirkligede/ omgivelser ville det således her til morgen,« den slags. Eller hvad med dette, igen kun vagt uhyggelige, men på alle måde sære digt. Måske er det bare mig, men er det ikke som om brugen af lang tillægsform gør teksten mere kantet i det, som om vi som læsere ikke er helt velkomne her, som om dette digts verden ikke er helt let at befinde sig i:

»Det var sikkert drengene levende aldrende porøse/ i forklædninger købt i verden og andre butikker./ Det var sikkert drengene levende aldrende af væsen/ eksperimenterende med øjne i bekneb for længselsnyt/ med ører for nysgerrige til hvile./ Jeg hørte hvisken om tid der for vild i deres hoveder/ smuldrende i omfang./ Det var sikkert drengene levende aldrende porøse/ jeg havde min drengefrisure fra da jeg blev født.«

Og igen gentagelsen, nu som formelt princip. Måske skal det spejle rulletrappens uendelighed, måske gengive fornemmelsen af et uendeligt zoom, hvor man igen og igen ser det samme.

Under alle omstændigheder er litteraturens sprogforvrængning i Med skyer under fødderne ikke bundet til forestillinger om frigørelse og fantasi.

Den fremmaner i stedet de systemer, vi er fanget i.

 

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

- Marianne Larsen
- Forlaget Borgen
- 54 sider
- 199 kroner

Anbefalinger

Kommentarer