Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Forført af forestillingen om Amerika

Andreas Fugl Thøgersen har forfattet en medrivende – aktuel og historisk – fortælling om race og etnicitet i USA, velskrevet, fascinerende og med fakta i orden. Det kan ikke gøres bedre
Kultur
7. september 2012

Til november vælger amerikanerne ny præsident. Netop dette valg påkalder sig altid en betydelig interesse i resten af verden, herunder Danmark. Men forstår vi egentlig dette enorme land på den anden side af Atlanten? Svaret er i de fleste tilfælde et rungende nej. Fordomme og vaneforestillinger om supermagten står i kø, såvel negative som positive. Og de fleste af os ikke har praktisk mulighed for at drage over verdenshavet og undersøge sagen selv, er det ikke en ringe idé at vende sig mod aktuel kvalitetslitteratur for at lede efter svar.

Og en sådan bog, en, man bliver både klog og underholdt af – om end den efterlader åbne spørgsmål snarere end nagelfaste svar – er Andreas Fugl Thøgersens seneste værk, Amerika under Huden. Dens form er et klassisk amerikansk roadtrip: en tænksom, velskrivende yngre mand krydser litterære klinger med kontinentets imponerende historie og geografi, mens han bevæger sig rundt i det fysiske landskab. Bogens solide, faglige rygrad er er en række interview, Thøgersen har lavet med race som omdrejningspunkt i forbindelse med studier ved Columbia University i New York City. Interviewofrene, hvoraf flere spillede centrale roller i borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 60’erne, fortæller deres personlige historier fra dengang kampen var hårdest. Men selv om udgangspunktet således er akademisk, kommer bogen aldrig i nærheden af det tørt forelæsende. Tværtimod er teksten hele vejen igennem sjældent fængslende og underholdende. Overtegnede læste den i et stræk.

Fascinerende – og brutalt

For Andreas Fugl Thøgersen har ordet i sin magt – noget, man også kan se i hans andre bøger og i de mange blændende artikler, han gennem årene har beriget diverse danske magasiner med. Hans mål med nærværende bog er ifølge ham selv at fortælle »historien om et fantastisk, fascinerende, forvirrende og af og til brutalt land, de kalder Amerika, og om, hvordan spørgsmålet om race og etnicitet på godt og ondt farver amerikansk kultur, identitet og selvforståelse … om et samfund, der historisk set har orkestreret afstumpede overgreb på mennesker, alene fordi de så anderledes ud end flertallet, og som i mange år bogstaveligt har delt verden op i sort og hvid.«

Gennem blandt andet de førnævnte samtaler får vi genfortalt den bevægende historie, som kampen for ligeberettigelse mellem racerne var – og fortsat på mange punkter er. For kampen er langtfra slut, selvom præsidenten i dag som bekendt er en sort mand. Thøgersen giver hermed sit lille, men stærke bidrag til diskussionen af det, Gunnar Myrdal i 1944 benævnte »det amerikanske dilemma«, i afhandlingen af samme navn. Altså den dobbelthed, at vi på den ene side har »det progressive og inspirerende Amerika og den vidunderlige amerikanske idé om demokrati, og på den anden side den årelange, konkrete undertrykkelse og diskrimination af bestemte befolkningsgrupper«.

Thøgersen skriver af karsken bælg og sætter fermt racediskussionen ind i en aktuel kontekst; lige fra Tea Party-bevægelsens opkomst til USA’s rolle i en globaliseret verden og det kommende præsidentvalg. Men selv om udgangspunktet, fornemmer man, er kritisk-analytisk og delvist historisk, glemmer han aldrig sig selv i teksten. Bogen krydres hele vejen af mættede, sansede refleksioner, som nu denne, fine fra bogens slutning, hvor han kæmper med at beskrive længslen efter at forstå USA. Det er et udefinerbart begær, skriver han, »som slår ned i ens mellemgulv på en landevej i Nevada eller New Mexico, der bare fortsætter og fortsætter tilsyneladende ind i uendeligheden. Den lægger sig som en blød ro over ens anspændte skuldre, når man på et gadehjørne i Savannah, Georgia, i San Francisco, Californien, i Galveston, Texas, eller i Pensacola, Florida bliver mødt af den særlige rummelighed, der kendetegner så mange såkaldt almindelige amerikanere af alverdens hudfarver. Det sætter sig som en prikken i huden, når en flok på godt 50 skarve synkront letter fra forbrændingen i Cape May, New Jersey og baskende stille flyver i en cirkel hen over den forblæste strandpromenade og sætter kurs på aftensolen. Den får ens hjerte til at banke hurtigere, når man sidder i en jazzklub i New York City, spiser friskfangede krebs med chilisauce på en bar i Louisiana … ja, i det hele taget, når man bliver omfavnet af det kraftfulde amerikanske kulturliv og forført af forestillingen om, at her kan alt lade sig gøre.«

Er drømmen forbi?

Thøgersen spørger sluttelig selv, om »længslen (er) nok i dag? Er drømmen om Amerika?« Mange forskere peger på, at drømmen er bristet, og at filmen for længst er knækket. Den sociale mobilitet er ringe, raceforskellene fortsat betydelige, kriminaliteten, forbruget af psykofarmaka og fedmeepidemien er ude af kontrol. Men USA er ikke desto mindre fortsat et dybt fascinerende land, hvor man hver eneste dag kan finde historier om det modsatte. Om folk, der har kæmpet, og som har haft succes. Som har udlevet drømmen.

Men vigtigst af alt – og nok det, der giver talentfulde forfattere som Thøgersen – og i øvrigt også ydmyge udenrigsjournalister som overtegnede – deres råstof, når det gælder USA: det enorme antal amerikanere, som uanset statistik og kriser, fortsat stædigt abonnerer på drømmen om frihed og succes, og som ikke ønsker en stat, en kollektivisme og en skatteprocent som den, vi har i Nordeuropa. Som fastholder den enkeltes myndighed som udgangspunktet. Man kan le ad naiviteten. Men man kan ikke fornægte den utrolige kulturelle kraft, som fortællingen om USA besidder. Det er den, Andreas Fugl Thøgersen formidler så fornemt i Amerika under Huden.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her