Læsetid: 2 min.

Fri form og løs snak

Af klumpen og klummen dér vælger jeg klumpen. Fedtklumpen Maryon, der blot er tryksværte på papiret, men så meget desto mere levende
7. september 2012

Fragmenterne i Hanne Marie Svendsens korte metaroman Bølgernes skum er også en uprioriteret liste over problemer og bekymringer. Et par vedrører den kvindelige forfatterfortællers: en alvorligt syg ægtemand og en vandskade i kælderen. Andre er vores alle sammens – i det mindste ideelt set: Israel-Palæstina-konflikten, udstødelsen af psykisk syge mennesker og fattige rumænske migranter. »Men hvem fortæller en, hvad der er det væsentlige?« som forfatterfortælleren spørger.

Spørgsmålet er placeret i et af romanens første dagbogslignende kapitler. Kapitler, der med deres overskrifter indrammer indholdet mellem ’Først i september’ og ’Sidst i oktober’. Året er 2011. Dagbogen afbrydes af den skrivende fortællers genoptagede romanprojekt om tre kvinder: den isolerede, psykisk syge Maryon, den selvstændige, karriereminded Regitze og den kedelige, husmoderlige Lisa. Maryon tror jeg på, Regitze og Lisa stammer fra et sted i området af triviaen. Jeg viftede dem bort som fluer, så jeg kunne koncentrere mig om Maryon. Hende er der noget ved.

Monstertilværelse

Hun er en besværlig og besværet klump i verden. Som Kamilla Hega Holsts kæmpekvinde i Sort er det, og som Lars Frosts politikvinde i Skønvirke. Eller som Mads Brenøes menneskebjerg i den lidt ældre roman Bjerget. Maryon på piller med måneansigtet kæmper sig ned ad trapperne til supermarkedet og slæber indbagt kylling hjem til lejligheden. Hendes kamp og monstertilværelse står som en kritik af samtiden. Igennem Maryon mærker man, at det brænder på for forfatteren.

Det gør det også i forhold til Valentin, som Maryon beslutter at kalde Hus Forbi-sælgeren, der står ved hendes Netto, og som begynder at hjælpe hende med at bære indkøbsposerne hjem. Deres relation er ordløs, Maryon giver rumæneren penge, det er hans formål med samværet. Maryon får selskab. Undervejs overvejer forfatterfortælleren den mulighed, at Maryons samvær med Valentin blot foregår i hendes fantasi. Således bliver læseren hele tiden mindet om, at Maryon ikke er andet end en romanfigur, men sjovt nok bliver hun bare mere levende af det.

Men så er der alt det andet. Bølgernes skum er også en løs snak, en klumme, om alverdens nok så interessante emner og forfattere, David Grossman, Osip Mandeljstam og Tomas Tranströmer f.eks. Det dannede menneske, som den skrivende forfatter viser sig at være, lægger sine noter frem for læseren, sammen med skitser og handlingsreferater. De vigtige emner nævnes henslængt. Det er tamt og uforpligtende. Når der f.eks. står: »Aviserne skriver ellers mest om finanskrisen og om den nye regerings noget fortumlede start. Det Arabiske Forår, hvad er det hele egentlig blevet til?« så behøver hverken forfatter eller læser at rejse sig fra stolen.

Det er vist blevet en vane for romanforfatteren at hylde digtekunsten, poetisere verden og kritisere medierne for at være overfladiske. Romanens frie form er befriende, fortælleren kan slippe den ene person, det andet emne, når hun vil. Men det giver også mulighed for at tage alt med. Det vil sige de helt gamle travere fra danskundervisningen om, hvad et plot er, og hvad realisme er. Eleverne på bagerste række, gætter jeg på, var med fra første side.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu