Jordnære essays om noget meget svært

Lousianas direktør Poul Erik Tøjner kæmper bravt med begge ben tæt på jorden i en række tekster om store værker der ellers er svære at styre i et tekstuelt univers
Lousianas direktør Poul Erik Tøjner kæmper bravt med begge ben tæt på jorden i en række tekster om store værker der ellers er svære at styre i et tekstuelt univers
28. september 2012

Omtale af kunst er et af livets store paradokser, for hvor den gode kunst sjældent får omtale, forholder det sig lige omvendt med den dårlige. Grovkornet satire, platte aktioner og skraldekunst kan journalisterne beskrive og debattere i den ene flot opsatte artikel efter den anden. Spalte op og spalte ned om brugen af ordet fuck, imens de store mestre er hensat til lettere bedagede omtaler, der primært handler om deres berømmelse og materielle bedrifter.

Allerede her er Poul Erik Tøjners tykke bog, louisianaabc om hans personlige favoritter i Lousianas samling, al ære værd. Det lykkes ham at skrive indgående om værker og kunstnere, der er alt andet end banale, selvom de opererer i et felt, der er meget lidt politisk. Og det er svært. Tag blot en kunstner som Dan Flavin, der arrangerede lysstofrør i årtier, hvordan bygger man overhovedet en tekst ovenpå en praksis så luftig? Og uden at fortabe sig i overleverede postulater og kunsthistoriske sidespring? Det lykkes for Tøjner. Og i den tekst ser vi også Lousiana-direktøren, når han sprogligt er bedst, nemlig når han demonstrerer sit overlegne overblik over kunstens væsen. Han skriver for eksempel i den tre sider lange tekst, at der formodentlig stadig er dem, der ikke kan forstå, hvorfor lysstofrør kan være kunst, hvortil han svarer, »at det er der nu ingen grund til. For al kunst har et eller andet sted rod i den materielle verden – maleriets farve er bare et pulver eller en tube ... ligesom skulpturens bronze eller sten begynder et tilsvarende sted, i naturen«.

Picasso til Superflex

Heller ikke i teksten om Joseph Beuys fortaber Tøjner sig i langhårede politiske manifestationer, men forbliver jordnær, selvom Beuys excellerede i det materialemæssige univers, som Tøjner skriver godt kan forveksles med storskrald, og som har været så svært, for så mange skribenter gennem årene at få et fast tag om. Ikke for Tøjner, der kalder Beuys for både beskeden og ubeskeden: »Beskeden for så vidt han altid bare stabler, lægger ting ved siden af hinanden, stiller dem i nærheden af hinanden, bringer elementer sammen i en vitrine. Ubeskeden, for så vidt han mener, at han med disse billeddannende gestus bringer sig langt tættere på tilværelsens sande mysterier end en hvilken som helst producerende kunstner.«

Og senere i samme tekst er han helt dernede, hvor selv den mest hårdnakkede kan komme sig over sin kunstskræk, når han skriver om Beuys Honningpumpe: »Kan man forstå alt det her, når man kommer ind i et rum og ser hele molevitten opmarcheret i rummet? Næ.«

Der er 73 essays i alt om 73 kunstnere, der spænder fra Picasso til Superflex. Udvalget er typisk for Louisiana, masser af internationale kunstnere som danskerne sandsynligvis aldrig har hørt om, men som for længst er verdensstjerner. Bogen er meget personlig. Det er Poul Erik Tøjners oplevelser, og selvom de måske kan virke sådan, så er de ikke ment som pædagogiske hjælpemidler. Og det betyder selvfølgelig også, at det ikke er alle teksterne, der er lige så gode som den om Per Kirkeby. Flere af dem ender ligefrem i det rene nonsens, for eksempel teksten om Tal R, der mere og mere minder om en sludder for en sladder, som den skrider frem.

Den manglende røde tråd er et generelt problem i mange af bogens essays. De begynder som en dans, hvor de skubber meninger frem for at snævre feltet af betydninger ind. På den ene side, og på den anden side. Men sætningerne reagerer kun på sætningerne, de lige har forladt, ordene er som guldfisk, der tror at hver side af akvariet er nyt. Og det er ikke kun forvirrende, det kan også blive trættende i længden, ligesom det ind imellem kan være svært at bevare koncentrationen. Og når man så tilmed dyrker. Det. Teatralske. Punktum ...

Men det er et luksusproblem. Udvalget er fremragende. Formatet er smukt. Billederne er udsøgte. Og når man så tilmed befinder sig i en verden, hvor nærværende læsestof om det, der er subtilt og sofistikeret, er så uhyre sjældent – det eneste højstemte er dele af det sproglige – så kan den kun anbefales.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Poul Erik Tøjner
– Gyldendal
– 416 sider
– 399 kroner

Forsiden lige nu

  • Den forbandede forbindelse

    Idag slutter fristen for at klage over de miljømæssige konsekvenser af Femernforbindelsen. Lokale aktivister på Femern håber på enten at stoppe den faste forbindelse til Danmark eller i det mindste at drukne den i så mange miljøklager, at byggeriet udsættes i yderligere flere år. Sker det, kan det koste de danske bygherrer kompensationer på op mod 1,8 milliarder kroner
  • I skilsmissesager er kampen mellem mor og far blevet stadig mere radikal de seneste år. Model

    Fars ensomme kamp om børnene

  • Skat skal oprustes med 1000 medarbejdere i 2020 som led i plan, der skal rette op på problemerne i Skat

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det er sådan en bog, der skal ligge fremme på sofabordet i pæne hjem, så man kan se, at det er et dannet og lækkert hjem, man er kommet til. Signalværdien er det afgørende, og det er denne bog top-designet til.
399 kr. Gyldendal.
I supermarkedet: 99,- kr.
På tankstationen: 65,- kr.
På nettet: ?

anbefalede denne kommentar