Læsetid: 5 min.

Hun lærte sorte, tyske kvinder at kæmpe

Dokumentar. Den caribisk-amerikanske lesbiske aktivist og forfatter Audre Lorde fik afgørende betydning for den afro-tyske bevægelse, da hun forelæste i Berlin gennem 1980’erne. 20 år efter Lordes død, har hendes ven og kampfælle Dagmar Schultz lavet en biografisk dokumentar om ’The Berlin Years’
Inspirator. Audre Lorde insisterede på separatisme som en nødvendig strategi mod såvel patriarkat som hvid dominans. Efter en af sine første oplæsninger i Berlin beder Lorde de hvide kvinder om at gå, og de sorte kvinder om ikke at forlade lokalet før de har talt med mindst én anden sort kvinde.

Inspirator. Audre Lorde insisterede på separatisme som en nødvendig strategi mod såvel patriarkat som hvid dominans. Efter en af sine første oplæsninger i Berlin beder Lorde de hvide kvinder om at gå, og de sorte kvinder om ikke at forlade lokalet før de har talt med mindst én anden sort kvinde.

Fra filmen ’Audre Lorde: The Berlin Years’

20. september 2012

»I come here to read my poetry tonight / As a black / Feminist / Lesbian / Poet«

Det er Audre Lorde selv, der på klassisk Audre Lorde-maner åbner den nye dokumentar om hendes år i Berlin fra 1984 til hendes død i 1992. Gennem videoklip, lydoptagelser og fotos – mange af dem fra instruktøren Dagmar Schultz private arkiv – samt gamle og nye interview med venner og kampfæller tegner filmen et indfølt portræt af Audre Lorde med fokus på »et hidtil overset kapitel« af hendes liv og den afgørende betydning hun fik for organiseringen af den afro-tyske bevægelse.

»Min vision var at vise Audre på og bag scenen i de mange forskellige kontekster, som udgjorde hendes liv i Berlin,« siger Schultz til Information om Audre Lorde: The Berlin Years, der turnerer på filmfestivaler over det meste af Europa og USA, men som indtil videre kun bliver vist en enkelt gang i Danmark.

Schwarze frauen

Dokumentaren indfanger Audre Lorde som agitator og aktivist, som digter og som menneske. I en scene fra en privat middag flirter Lorde skiftevis med kameraet og med partneren Gloria I Joseph, mens hun bekendtgør: »Jeg har ikke altid ret ... Jeg har ikke ALTID ret,« og Gloria Joseph leende spørger: »Men hvornår tager du så fejl!?«

Schultz var »tryllebundet« første gang, hun hørte Audre Lorde tale og ønskede, at »hvert eneste ord måtte synke dybt ind«.

Det var i København til FN’s World Womens Conference i 1980, og fire år senere takkede Lorde ja til Schultz’ invitation om at gæsteundervise i litteratur og creative writing ved Freie Universität i Berlin. Schultz, selv hvid, lesbisk feminist, mente, at den (hvide) tyske kvindebevægelse havde brug for at høre om Lordes erfaringer fra Black Liberation, Women of Color- og lesbiske bevægelser i USA. Men Audre Lorde havde sin egen dagsorden: Det var fint, hvis hvide kvinder kunne bruge hendes arbejde, men selv var hun optaget af at finde Tysklands schwarze frauen. Og bidrage til, at sorte tyske kvinder fandt hinanden.

Bekende kulør

Blandt de temaer, som »krystalliserede sig« under Schultz’ arbejde med arkivmaterialet var Audre Lordes identitet som sort og lesbisk i en tid, hvor ’lesbisk’ var så uhørt, at det ofte også blev overhørt. Som da hendes redaktør mystificeret spurgte, om hun mon foregav at være en mand, da han havde læst Lordes digte om sex med andre kvinder.

»Hun blottede sig for angreb. Hun var en modig kvinde,« siger en af dem, der blev aktiv i den afrotyske bevægelse i 1980’erne. Selv siger Lorde i filmen: »Vi er altid i fare. Poesi er et af mine våben, med hvilke jeg forsøger at ændre vores fælles fremtid.«

Blandt hendes opfordringer til afrotyske kvinder og lesbiske var, at de skulle dokumentere deres historier, gøre dem tilgængelige og synlige for andre.

I filmens retrospektive interviewmateriale fortæller yngre afro-tyske kvinder om, hvor voldsomt det føltes, da Lorde opfordrede dem til at genkende sig selv og hinanden som afro-tyskere eller sorte tyskere. Inden da havde »det pæneste ord« de havde hørt brugt om sig selv været »krigsbørn« med henvisning til møder mellem sorte amerikanske soldater og tyske kvinder i slutningen af Anden Verdenskrig. Men sortes tilstedeværelse og historie i Tyskland går århundreder tilbage – og primært til kolonitiden i det 18. og 19. århundrede. Et af de første produkter af 1980’ernes afro-tyske bevægelse, var antologien Farbe bekennen. Afro-Deutsche Frauen auf den Spuren ihre Geshichte (At bekende kulør. Afro-tyske kvinder på sporet af deres historie).

Separatisme som strategi

»Hvem er de, disse diasporiske tyske kvinder? Hvor krydser vi spor som women of color, hvor skilles vore spor, hvad kan vi lære af vores forbundne forskelligheder,« spørger Audre Lorde en forsamling i Berlin og fortæller om en sort kvinde, der kom op til hende efter en forelæsning: »’Afro-tysk’, sagde hun. ’Jeg har aldrig tænkt på afro-tysk som noget positivt’, sagde hun med den smerte, der kommer af at leve med en forskel, der ikke har noget navn.«

Netop ’forskel’ tillagde Lorde stor betydning, siger Dagmar Schultz: »Det blev et centralt tema, som fik stor indflydelse på især hendes interaktion med hvide tyskere.«

Audre Lorde insisterede på politiske alliancer mellem hvide og sorte kvinder, mellem sorte kvinder og sorte mænd. Men også på separatisme som en nødvendig strategi mod såvel patriarkat som hvid dominans. Efter en af sine første oplæsninger i Berlin beder Lorde de hvide kvinder om at gå, og de sorte kvinder om ikke at forlade lokalet før de har talt med mindst én anden sort kvinde.

»Det var en meget følelsesladet øjeblik,« husker en af dem, der var der den aften, »fordi vi ikke forstod, hvad der skete med os. Men takket være Audre fik vi kontakt med hinanden. Det var et meget stærkt øjeblik, som har fæstnet sig dybt i mig.«

I både synliggørelse og usynliggørelse af forskelle ligger en stor magt, som man kan lade andre bruge imod sig, eller selv tage magten over, var en af Lordes pointer.

»Hun lagde stor vægt på en positiv opfattelse af magt – hun mente, at hver enkelt af os besidder en form for magt, som vi er ansvarlige for at bruge, og som vil blive brugt imod os, hvis vi ignorerer den,« siger Schultz.

Når man er født som kvinde og sort, lærer man fra barnsben, at overlevelse ikke er et abstrakt spørgsmål, siger Audre Lorde i filmen.

»Jeg begyndte med at være, hvad de fleste af os er: en kujon,« siger hun og fortsætter: »Det betyder ikke, at jeg nu ikke længere er bange. Det betyder, at hvad enten jeg er bange eller ej, så værdsætter jeg mig selv mere end jeg værdsætter mine rædsler. Jeg kan se på mine rædsler. Se på, hvad det er, de lærer mig.«

Et andet tema, som Schultz forsøger at få frem i filmen, er Audre Lordes opfattelse af racisme, anti-semitisme og homofobi i Tyskland. Mod slutningen af sit liv var Lorde optaget af, hvad Murens fald ville betyde for sorte, for jøder og for migrantarbejdere i det genforenede Tyskland. Partneren Gloria Joseph husker tilbage: »Audre lagde mærke til, at samme dag Muren faldt, blev en sort mand banket i undergrundsbanen. Hun havde altid dette ’hvad nu’ med sig.«

Filmen klipper videre til en tale, Audre Lorde holdt kort før sin død: »Tiden vil vise, om disse forandringer er fremskridtets tid. Med nyhederne om genforening kommer historier om sorte studerende, der bliver banket uden for universitetet. Om fremmede arbejdere, som bliver banket i deres eget nabolag. Om stigende antisemitisme og antisemitiske handlinger. Og det stiller os over for et alvorligt spørgsmål om, hvad definitionen på frihed er i Tyskand.« Derpå henvender hun sig direkte til tilhørerne: »Jer, der er i dette lokale, har magt. Jeg ved, det får jer til at le, fordi det føles ubehageligt. Men det har I, og det er jeres ansvar at bruge den magt. Det er ikke altruisme. Det er overlevelse.«

 

 

Audre Lorde: The Berlin Years bliver vist på Center for Kønsforskning fredag d. 21. september kl. 17.00. Det er indtil videre eneste chance for at se filmen i Danmark. Som en af de få LGBT-filmfestivaler i Europa har københavnske MIX ikke sat filmen på programmet.For filmvisninger uden for Danmark se: http://www.audrelorde-theberlinyears.com/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu