Læsetid: 4 min.

Mønsterbryder og øjenåbner

Erindringer: Gretelise Holms fængende erindringer er skrevet i en let tone, men handler om nok så tunge forhold på bunden af socialgruppe fem
Erfaring. Gretelise Holm taler af egen erfaring, når hun argumenterer for fri abort, ligeløn og seksuel frigørelse og imod hash, fattigdomsromantik og voldelig børneopdragelse.  Her Gretelise Holm som ung journalist.

Erfaring. Gretelise Holm taler af egen erfaring, når hun argumenterer for fri abort, ligeløn og seksuel frigørelse og imod hash, fattigdomsromantik og voldelig børneopdragelse. Her Gretelise Holm som ung journalist.

14. september 2012

»Min personlige livsholdning er, at mange småproblemer har godt af at blive fortrængt og fejet ind under gulvtæppet. Når der så har dannet sig et lille bjerg under tæppet, kan man stille sig op på det og kigge ud i verden, hvor der foregår så meget interessant.«

Sådan er tonen i første bind af journalisten og forfatteren Gretelise Holms erindringer: munter, humør- og tempofyldt.

Og man forstår godt, at Gretelise Holms tålmodighed med småproblemer er begrænset, for hun kender så sandelig til den ægte vare. Hun er opvokset på bunden af socialgruppe fem som den næstældste af otte levendefødte og to dødfødte børn. Den ene døde af stivkrampe, vistnok fordi jordemoren under hjemmefødslen tog fejl af sin egen saks og morens fjerkræsaks, da hun skulle klippe navlestrengen over. Gretelise var, hvad vi i dag kalder et nomadebarn, med opvækst i ti boliger, hvor det korteste ophold varede syv uger, intet ophold længere end tre år og ni måneder. Pengeproblemerne var konstante, faren konstant syg og arbejdssky, husene uden indlagt vand, varme eller toilet. Man sad på hug bag køerne. »Når vi selv havde lagt vores lorte, vendte vi os om og studerede med interesse de små, hvide, sprællende børneorm. Dem havde vi altid, og det tog ingen sig af.«

Tandbørstning anså den så godt som analfabetiske far for skadelig, så da Gretelise første gang kom til tandlægen som 17-årig, havde hun 23 huller.

Børneslaver

Ind imellem afløses den lette tone af indignation. Som når hun beretter om den østfrontfrivillige onkels bitre skæbne, og i det hele taget, når hun beretter om forholdene på landet for hendes forældres generation. At faren ikke kunne læse, skyldtes at han var kommet ud at tjene som seksårig hos en voldelig gårdmand, der bankede ham og lod ham slide i det fra morgen til sen aften. I skolen sad knægten og faldt i søvn med det resultat, at gårdmanden og skolelæreren meget bekvemt kunne blive enige om, at han var for dum at spilde skolegang på. Så kunne han trælle på gården hele døgnet.

»Hvordan bærer du dig ad med at lave de små bogstaver,« spurgte han, da Gretelise Holm stolt fremviste en forsideartikel, hun som nystartet journalistelev havde skrevet. Selv havde faren fortsat den opdragelse, han som barn var blevet udsat for med tæsk, der kunne udarte til sanseløs vold, som vigtigste middel.

Moren en forhenværende officer i Frelsens Hær fødte gudhengivent de ti børn, »han må jo have en mening med det,« sagde hun om sin Gud. Men hun var velbegavet og velformuleret, og Gretelise Holm forstår den dag i dag ikke, hvorfor hun giftede sig med hendes far, skriver hun.

Drengenes skæbne

Otte forskellige skoler blev det til i løbet af opvæksten, men til Gretelises held kom hun fra begyndelsen et år forud for senere klassekammerater, så hun klarede sig fint. Værre gik det med brødrene, hvilket foranlediger hende til nogle betragtninger over pigers og drenges forskellige betingelser på samfundets bund: Det er lettere for piger at klare sig – ligesom for indvandrerpigerne i dag. Drengene bliver straks udfordret i en ny skole, de skal være vindere for at være noget, pigerne kan klare sig, fordi der ikke stilles de samme forventninger til dem.

I Gretelise Holms familie var resultatet en succesfuld journalist og forfatter samt en overlæge blandt pigerne, mens fire ud af fem brødre fik tilkendt førtidspension. Tre døde for tidligt af misbrug og sindslidelser.

Af egen erfaring

Beretningen om familien og opvæksten frem til et liv som succesfuld journalist, der sørger for sine mindre søskende, brydes i det hele taget af skarpe udblik til de områder, Gretelise Holm undervejs kommer i berøring med. Det er slående, at det er indvandrerpigers opdragelse eller fattige afrikaneres livsstil, der danner parallel til hendes egen danske. I en årrække opholdt hun sig i Afrika, hvor hun umiddelbart kunne tale med kvinderne, fordi hun genkendte så meget fra sit eget hjem. Og hun »blev opdraget som mange muslimske piger i dag: Ingen druk, ingen dans, ingen drenge og tidligt hjem i seng.«

Dette forhindrede dog ikke, at Gretelise Holm på et tidspunkt som så mange andre måtte få en abort, før aborten blev fri, en rædselsfuld oplevelse. Men bagefter tager hun på løssluppen ferie med en veninde. »Jeg var hverken ulykkelig eller traumatiseret.« Den gudelige (og voldelige) opdragelse er stort set prellet af på hende, den ene muntre affære afløser den anden.

Som voksen har hun endda overskud til at sætte sine forældres handlemåde i relief mod deres egen baggrund, hvilket samtidig får hende til at argumentere imod biologiske forklaringer på menneskers adfærd, som de med genteknologien igen er blevet moderne.

At hun hele tiden taler af egen erfaring, når hun argumenterer for fri abort, ligeløn og seksuel frigørelse og imod hash, fattigdomsromantik og voldelig børneopdragelse, eller piller hykleriet omkring samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig fra hinanden, gør de indskudte diskussioner vedkommende og fængende. Man griner og lider med hende og hendes søskende og glæder sig til næste bind.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tænk at komme så godt igennem et barndomshelvede og med så megen livsglæde og kampånd godt skuldret Gretelise, måske er nummeret i søskendeflokken også afgørende og ikke kun kønnet... I nogle meget underksudsprægede familier, er det de ældste der klarer sig bedst ....fordi der var overskud til at være der nok for sem som babyer med indlevelse,spejling og total-forældreforelskelse i den lille nye...hvis der var tid/år mellem fødslerne.