Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Project Nim

Marsh er en mester i mere eller mindre diskrete manipulationer og iscenesættelser og man fornemmer hans sikre hænder bag fortællingens drive
Kultur
20. september 2012

Den Oscar-belønnede filmmager James Marsh har sans for at opstøve historier, der på én gang er kuriøse og appellerer bredt. Således også i hans seneste dokumentariske udspil: I 1973 blev chimpanseungen Nim fjernet fra sine forældre og placeret hos en børnerig plejefamilie i New York. Anbringelsen var en del af et videnskabeligt eksperiment. Kan en chimpanse, der vokser op blandt mennesker, udvikle et sprog? Interessant, javist, men for Nim blev forløbet en blanding af et eventyr og et mareridt. På den ene side ville forkælelsen af den nye behårede ’lillebror’ ingen ende tage. På den anden side blev dyret holdt isoleret fra sine artsfæller og fik dermed et problematisk forhold til sine instinkter. Og uanset hvor nuttet Baby Nim kunne forekomme, antyder filmen tidligt, at det måtte ende galt.

Hvordan det kunne gå til? Tja, lyder det korte svar et sted, det var jo 70’erne!

Et mere nuanceret svar bruger Marsh godt halvanden time på at folde ud. I et omhyggeligt orkestreret forløb, der ikke mindst lever i kraft af en guldgrube af arkivmateriale og en serie solide vidneudsagn, afvikler filmen en historie med en så saftspændt fremdrift og så mange interessante detaljer, at den nærmest synes at fortælle sig selv. Marsh er en mester i mere eller mindre diskrete manipulationer og iscenesættelser og man fornemmer hans sikre hænder bag fortællingens drive. Og Nim? Da eksperimentet var forbi, ventede bl.a. en klinik for dyreforsøg, før chimpansen omsider fandt fred i et reservat for mishandlede dyr. Nim døde i 2000, 26 år gammel.

 

Project Nim. Instruktion: James Marsh. Engelsk/Amerikansk (Cinemateket, Kbh., 20.-26. sept.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her