Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Romersk fest med uldent flygel

En gang imellem kan man blive glædeligt skuffet eller i hvert fald få ombyttet sine forventninger. Anden halvdel af fredagskoncerten i Koncerthuset trak flere stik hjem end første
Kultur
25. september 2012

Fredagens (og lørdagens) program i Koncerthuset lokkede med Rachmaninovs 2. klaverkoncert med en stærk solist, makedonske Simon Trpceski, og en anden halvdel med musik fra dirigentens Ginandrea Nosedas italienske hjemland.

Selvfølgelig var forventningerne hæftet på første afdeling. Rakhmaninovs anden klaverkoncert er en skamløs frådsen med melankolsk ladet skønhed, der ryster ens indre knudemand til et flæbende væsen, forudsat der disponeres rigtigt.

Hæderligt, men tamt

Fredagens udlevelse var ikke af den slags, der fik krammet på én, men en hæderlig og fin opførelse.

Simon Trpceski var hjemme i musikken på tillidsvækkende vis, hans impressionistiske klangarbejde var imponerende og hans sobre overblik en luksus. Men akustisk set blev klaveret lidt uldent sammen med orkesteret, og man savnede større fysik og mindre fingerspil. Musikalsk savnede man en mere gennemskærende vilje eller idé.

Heller ikke Noseda var nogen hjælp her, men syntes at få længere og længere arme uden nogen egentlig effekt, med for meget fokus på noget kammermusikalsk og mindre på det store drivværk.

Venetiansk ynde

Til gengæld stemte pengene efter pausen, da Noseda dirigerede Niccolo Castiglionis arrangementer af den mere end 200 år ældre Baldassare Galuppi.

Castiglionis egne moderne klaverkompositioner er smukke og enkle og på samme måde med arrangementerne af Galuppis cembalosonater i en fin kammermusikalsk orkestrering, hvor kun en slagtøjssektion og lidt flageolerende violinspil afslører værkets nutidighed.

I længden måske ret så kedsommeligt, men Noseda beherskede musikken som sin egen venetianske have og havde orkesteret med sig, ikke mindst blæserkorpset, der forvaltede de mange solistiske passager med stor ynde.

Romersk orgie

Aftenen sluttede med Ottorino Resphighis sidste værk indenfor hans romerske triptykon Roms fontæner, Roms pinjer og Romerske fester, de to første værker oftere hørte end det sidste. Romerske fester – det lyder dekadent, og det er i hvert fald stort.

Fra Vergil til Fellini har romerne selv været gode til at betragte Rom med denne mere end 3D effekt. Tidslag og handlinger lægger sig ovenpå hinanden som Roms eget fundament af begravet fortid i lag på lag, hvert lag sin fest og sin undergang. Respighis programmusik maler en grotesk fresco af romerske begivenheder fra jødernes rædsler i cirkus, pilgrimsfærd og jubelår, oktoberfest og serenader og folkefest og folkedans på Piazza Navone.

Heller ikke noget storværk rent musikalsk, men igen kunne man nyde Nosedas nationale inspiration, mens hans sprang fra venetiansk, stilistisk ynde til hovedstadens brogede verden af sukkende, stønnende, syngende og truttende menneskeliv og drev de Romerske fester til dramatik, storhed og knald.

Alt i alt var anden halvleg den opmuntrende oplevelse, der sendte én glad hjem helt overbevist om én ting: De er skøre, de romere.

 

Musik af Sergej Rachmaninov, Niccolo Castiglioni, Ottorino Resphighi. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Gianandrea Noseda Solist: Simon Trpceski. Fredag den 21. september kl. 19.30

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her