Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Anmeldelser

Ida Kvetnys og Henning Christensens nye udstillinger anmeldes
Kultur
5. oktober 2012

Flere benspænd

Det mest forunderlige ved Ida Kvetnys malerier, er at de stadigvæk er her. Selv om det ikke er mange år siden, at hun fik et gennembrud med sine meget farverige lærreder, så virker det alligevel som om, de er fra en helt anden sorgløs tid. Kvetny excellerer i masker, ansigter, tegn, mønstre, geometriske former og øjne i bedste street-art/Barry Mcgee/David Shrigley-stil. Det er ikke doodles på et højt plan, men på et massivt plan.

Og det er bestemt ikke politisk, et ansigt er naturligvis et ansigt, og verden er et rodet sted, men det er ikke for at udbrede sine meninger, at Kvetny svinger penslen. Hun laver der­imod sine lag på lag for at få det til at balancere som maleri, i et forhold, hvor det kun er hendes egne grænser for det banale, som hun har at støtte sig op af. Hvornår kan det ikke klare flere ligegyldige øjne? Hvornår bliver det simpelthen for hipstersmart med organiske former, der skal flyde gennem stiliserede personer tegnet i neonfarver? Intet er tydeligvis helligt for Kvetny, og derfor ender det desværre også med, at det er hendes talent, der begrænser værkerne. Hun giver sig selv så meget for at få et godt maleri, for at hæve værket fra motiv til objekt, at hun står blottet tilbage som en kunstner, der trænger til at gentænke sit projekt.

Og det bliver allerede bedre, når hun eksperimenterer med mere enkle former, det virker jo som bekendt med benspænd, ligesom det modsatte, Hollywood-filmene, hvor alt er tilladt, også altid ender med at fortælle de samme kedelige historier. Kvetnys små hvide skulpturer og især hendes totem­pæl i træ har noget over sig, som malerierne ikke kommer i nærheden af.

Kvetny siger i pressemeddelelsen, at hun maler for at undersøge maleriets begrænsninger, men det er snarere en dokumentation over hendes egne begrænsninger som maler, vi ser. Som skulptør derimod er der håb om originalitet.

PS: Galleri Christoffer Egelund har som det første lanceret en avanceret app, der serverer hele udstillingen direkte på mobilen.

RAM – Ida Kvetny hos Galleri Christoffer Egelund, Bredgade 75, København til den 20. oktober

Fanudstilling

Damp må være byens mest nuttede galleri. De unge mænd, der står bag det, har for nylig opdaget Henning Christiansen, hvorefter de i deres henrykkelse låner og selv genopfører en række af den berømte og nyligt afdøde kunstners værker.

Et af dem er YELL i gul neon, et andet er Fly Fly Newspaperbird, hvor tre stående og roterende blæsere puster til en række avissider, der er ophængt i loftet. Det er lige så nostalgisk, som det lyder. I vinduet står et par af de fjernsyn, som Christiansen i sin tid havde med på Venedig Biennalen. På det ene, der er malet rødt, står der på skærmen med gul tusch: »Love is here to stay, we are here to play« .

Damp Gallery er mere fluxus, end de selv er klar over.

Fly Fly Newspaperbird – Henning Christiansen på Damp Galley, Esplanaden 1c, København til den 20. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her