Læsetid: 2 min.

Beatpoeterne er hellige

Eller er de? Momentum præsenterer en teaterkoncert med Burroughs og Ginsberg som de syrede ikoner. Men det er svært for tilskueren at komme med ind i ekstasen
Eller er de? Momentum præsenterer en teaterkoncert med Burroughs og Ginsberg som de syrede ikoner. Men det er svært for tilskueren at komme med ind i ekstasen
31. oktober 2012

Teaterkoncerten Beat hos Momentum i Odense udstiller de store beat-ikoner i deres mest udsyrede tilstand: Kerouac, Cassidy’erne, Burroughs og hans kone Joan Vollmer – og Allen Ginsberg.

Grebet er frækt, og skuespillerne hos Momentum går trippet ud. Morten Christensen har en fatal charme og poseringskrop både som en liderlig Cassady og en dæmonisk Burroughs. Og Johanne Dal-Lewkovitch synger 50’erne frem med sine ferme læber og sin insisterende Monroe-figur. Den unge Kasper Ørum rammer fint betragteren Jack Kerouac, der langsomt opsluges i beat-universet. Og Bjarne Antonisen sætter i med Allen Ginsbergs alfaderlige stemmemessen fra »Holy, holy«.

Hellig, hellig. Jo tak. Beat-poesien er tydeligvis hellig, også i Lydia Bunks manuskript, som hun selv har skrevet på baggrund af beatpoeternes egne tekster. Alligevel føler tilskueren sig uden for dette sansende univers.

For Lydia Bunk virker mere overbevisende som iscenesætter end som dramatiker. Tekstens collage byder på for sjove hop mellem fortælling og fysisk teater og metakommentarer mellem de 11 bærende sange. Men fortællegrebet skrider, så det bliver svært for tilskueren at identificere sig med disse tiljublede beatpoeter – eller bare deres fans.

Gadelygten er hellig

Det begynder ellers lovende med en monolog for Jack Kerouac, der vandrer i jakkesæt med en smøg i kæften under en gadelygte. Men herfra bliver teksten grumset. Desuden virker oversættelserne af Søren Fabricius og Fini Høstrup ujævne. Her er godt nok beat, men ikke den inciterende hjerteslagsrytme, som fejer alt andet til side. Hvis blot Peter Laugesen havde været forbi med sin oversættertiming …

Komponisten Peter Kohlmetz Møller har skabt nogle melodier og soundscapes med god dræven, men farligheden ligger ikke nok på lur. Beat-universet er ellers godt indfanget i Nadia Nabil Korsbæks interessante scenografi, hvor beatpoeterne bor i en ’boble’ af stoffer og sære krops-eksperimenter. Her stortrives ikke mindst Burroughs’ fatale skydeleg, hvor han satte et glasset på hovedet af sin kone, Joan Vollmer, for at bevise sit talent med en pistol. Men Burroughs ramte ikke glasset …

Her i Raphael Solholms lysstriber fungerer teaterkoncerten med al sin absurditet og gentagelsessymbolik og drømmeæstetik. Men hvorfor disse digtere gled så langt ind i stoffernes verden for at kunne digte, det prøver teaterkoncerten ikke at afdække. Og derfor ender syretrip i Beat med at lukke tilskuerne ude. I dyb og hellig undren.

amc@information.dk

’Beat’. Tekst: Lydia Bunk med tekster af Burroughs, Kerouac og Ginsberg. Iscenesættelse: Lydia Bunk. Musik: Peter Kohlmetz Møller. Scenografi: Nadia nabil Korsbæk. Lys: Raphael Solholm. Momentum i Teaterhuset i Odense. Til 3. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu