Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Eventyrlig efterårsferie

Sheherazade vinder over både den persiske sultan og den nordiske vikingegud i en eventyrdrøm om retfærdighed. Efterårsferiens teater dyrker godhedens heltinder
Susanne Storm danser Sheherazades vilde historier, så kærligheden vinder over hævnen i ’1001 Nat’ på Teatret Zeppelin.

Susanne Storm danser Sheherazades vilde historier, så kærligheden vinder over hævnen i ’1001 Nat’ på Teatret Zeppelin.

Per Morten Abrahamsen

Kultur
20. oktober 2012

Efterårsferien er den mest eventyrsøgende tid for teatret. Måske fordi det blæser og rusker, og alle mest af alt har lyst til at drømme sig væk. Og fordi julen stadig ligger langt forude med sine forestillinger om Jesus-barnet og solhverv.

Dette efterår spænder eventyrene i de københavnske børneteaterforestillinger fra Mellemøsten til den nordiske mytologi – indimellem krydret med dagligdags eventyr for ungernes favoritskikkelser fra tv. Teatret Zeppelin på Vesterbro har satset storladent og eksotisk med sin 1001 Nat. Scenografien af Johan Kølkjær er et raffineret palads af fliser med geometriske mønstre. I midten er et sekskantet gulv med lemme til hemmeligheder, som hives frem med bloddryppende knivsnit. Alligevel virker forestillingen måske allermest pirrende, fordi den er så indlysende uretfærdig med danske barneøjne. For sultanen må da kunne forstå, at man ikke bare kan halshugge en ny kone hver morgen! Susanne Storms blide Sheherazade kan fortælle så vidunderligt, at sultanen hver morgen bliver nødt til at høre en historie mere. Og Thomas Magnussens sultan med den ranke ryg bliver til sidst blød i øjnene, så alt ender lykkeligt. Undervejs kunne man ellers godt ønske, at den opfindsomme iscenesætter Henriette Holm Pathare havde skåret mere drastisk i teksten af den engelske dramatiker Domeniq Cooke, for ungerne begynder at sidde uroligt undervejs. Men Zeppelin-ensemblet spiller fortræffeligt.

Drop sværdet, Odin!

Sheherazade-skikkelsen er på mange måder moderne. Ikke bare fordi hun frivilligt opsøger sultanen med sit retfærdighedsønske, men også fordi hun gør det ved hjælp af følelser. Ikke noget med logik og hævn. Her handler alt om troen på godheden.

Dette gælder jo ikke ligefrem i den nordiske mytologi, hvor Odins foretrukne strategi er øje for øje. Alligevel er det lykkedes for dramatikeren Gunvor Reynberg og komponisten Christian Dahlberg at skabe en musical for Eventyrteatret, hvor netop troen på fred og pacifisme sejrer over slagsmarkslogikken – takket være en ung heltinde, der ikke vil slås.

De 80 (!) unge Eventyrteater-performere synger og danser i Glassalen med scenetække, som var de finaledeltagere i MGP alle sammen. Og Reynbergs iscenesættelse boltrer sig uhindret mellem seje tøsenumre og fed machosatire. Synge kan de alle sammen. Magnus Haugaard hitter som humoristisk jætte med powersixpack. Og Clara Rugaard-Larsen, der sidste år spillede Annie på Det ny Teater, synger heltinderollen hjem med den mest naturlige stemme. Kvindelige heltinder er der flere af. Susanne Bonde spiller igen en forundret og modig Alice i Eventyrland ved genopsætningen af den vellykkede fortolkning hos Zangenbergs Teater i Pilestræde. Og på Anemoneteatret i Suhmsgade sørger Cirkeline for, at musene kommer til Tivoliland og får lov til at optræde i manegen, selv om den brutale tivolidirektør ikke kan lide mus … Søholm Park Teatrets gæstespilsversion af Cirkeline-historien er godt nok noget skrabet. Men set ud fra heltindens vinkel, lykkes alt, som det skal. Og børnene har mødt deres gode venner fra tv og er svært tilfredse.

Spar på trinene, Bamse!

Det samme gælder på Det Kongelige Teater, hvor balletskolens nyudnævnte leder, Thomas Lund, har genopsat sit børnehit Kom Bamse, nu balletter vi. Også i år blev balletten et herligt gensyn – denne gang var det Henrik Lykkegaard, der på forunderlig vis kunne forstørre tv-udtrykket, så det virkede på Gamle Scene. De 54 (!) børn fra balletskolen dansede sjovt og omhyggeligt; ikke mindst Emma Riis-Kofoed havde en bedårende nænsomhed som heltinden Sylfiden, der oplærer Bamse i de svære ballettrin. Tobias Praetorius var også en sej Aske med masser af streetkåde drenge omkring sig. Derfor virker det mærkeligt, at forestillingen ikke er blevet beskåret, så den matcher til målgruppen af børnehavebørn. For en stiv klokketime er for meget af det gode for de fireårige. Ude på Riddersalen er alt imidlertid doseret i rette mængder. Her er der ingen heltinde; udover altså figuren af Dronning Margrethe, der sidder og nikker høfligt i sin loge. Til gengæld er Ole Håndsbæk Christensen uimodståelig som såkaldt ’Hittegodsejer’ på et kontor for forsvundne sager i Signe Birkbølls muntre småbørnsforestilling Ret tit Borte Tit. ’Fundet!’ siger denne hittegodsmand dybt lykkelig, uanset om det er en tændstikæske eller en bamse, der pludselig dukker op og kan sendes til sin ejermand. Her får ungerne ro i sjælen. For alt går op. Med godhed og medmenneskelighed – og uden skyggen af sværd.

1001 nat. Teatret Zeppelin, Valdemarsgade, Kbh V. 7-14 år. Til 16. nov. Valhal. Eventyrteatret i Glassalen, Tivoli. 7-14 år. Til 21. okt. Alice i Eventyrland. Zangenbergs Teater i Pilestræde, Kbh K. 4-10 år. Til 4. nov. Cirkeline i Tivoliland, Søholm Park Teatret på Anemoneteatret i Suhmsgade, Kbh. V. 4-9 år. Til 28. okt. Kom Bamse, nu balletter vi! Det Kgl. Teaters Balletskole, Gamle Scene. 4-8 år. Igen til næste år! Ret tit Borte tit. Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen, Frederiksberg. 2-5 år

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her