Læsetid: 2 min.

Det farlige Bang-kompleks

Ole Lemmeke brillerer som Herman Bang på Folketeatret. Men Jakob Weis’ stykke tør ikke gå tæt nok på forfatteren
19. oktober 2012

Ole Lemmeke ligner Herman Bang, så man får kuldegysninger. Pandehårets krøller er kopieret med millimeters nøjagtighed, og hans rastløse fingerbevægelser sitrer af den sensitivitet, som man kender fra hans romaner. Lemmeke rummer Bangs kunstneriske dobbelthed – hans perfide iagttagelsestrang og hans følsomme nærtagenhed. Han formår samtidig at skildre Bangs krænkede selvværd over tidens hadefulde bøsseforagt og hans desperate længsel efter et kærlighedsliv. Og Lemmekes skuespilkunst røber en menneskeindsigt, der løfter sig højt over bøsseklicheen i en blændende fortolkning af forfattermyten.

Weis og komplekset

Herman Bang døde i 1912 på en togrejse i USA, bare 54 år gammel. Jakob Weis’ biografisk velfunderede stykke skildrer ham i midten af 40’erne – og derefter otte år senere. I begge situationer mødes han med skuespilleren Betty Nansen, som dynamiske Cecilie Stenspil skildrer med hårdtpumpet energi. Desuden træffer han Johannes V. Jensen, der offentligt hånede Bang – her i Laus Høybyes fint indebrændte fortolkning – og derudover optræder Casper Crump veloplagt som diverse lækre håndværkere og handyr.

Alligevel bliver Jakob Weis’ stykke aldrig rigtig vedkommende. Relationen mellem instruktøren Bang og skuespillerinden Betty bliver aldrig indlysende. Hun fortæller ham alt om sit forliste ægteskab med Peter Nansen, mens han kun taler i tåger til hende.

Egentlig virker det, som om Jakob Weis hellere ville have skrevet et stykke om Bang og Johannes V. Jensen. Og mest af alt virker det, som om han som skribent undervejs er blevet bange for mesterforfatteren Bang. Ingen dansk journalist eller dramatiker kan sige sig fri for et Bang-kompleks. Men det er måske det, som Weis forsøger at skjule i sin fascination af Bangs såkaldte ’sjælekompleks’?

Stenspils vandring

Iscenesætteren Christoffer Berdal tager ellers teksten for pålydende og sætter af til det helt store historiske afsløringsdrama, sådan i stil med en iscenesættelse af P.O. Enquists Fra Regnormenes Liv. Men teksten holder ikke. Rollerne kan ikke holde balancen, når de står stille. Stakkels Cecilie Stenspil marcherer i hvert fald kilometervis frem og tilbage, uden at Betty-rollen bliver troværdig.

Scenografen Nina Flagstad har ellers skabt en humoristisk miniudgave af Folketeatret, hvor Bang mødes med skuespillerne for at indstudere Strindbergs Frøken Julie. Men undervejs bliver dørene ud mod verden og Bangs Berlin altså mere dragende end det, der sker på scenen.

Ærgerligt nok. For en mere helstøbt og sitrende nervøs Herman Bang end Ole Lemmekes er svær at forestille sig. I Betty og Bang bliver han bare endnu mere ensom end i virkeligheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu