Læsetid: 3 min.

Hvem var manden bag det gådefulde smil?

Hvad var det for et menneske, Sverige mistede med mordet på Olof Palme i 1986? Det kommer to svenske instruktører med et bud på i ny dokumentarfilm om den både elskede og hadede statsminister
Kærlighed. ’For You Naked’ handler om kærligheden og magtrelationen mellem den svenske billedkunstner Lars Lerin og den brasilianske danser Manoel. Filmens største styrke er instruktøren Sara Broos intime relation til Lervin og hendes elegant observerende måde at skildre ham på.

Kærlighed. ’For You Naked’ handler om kærligheden og magtrelationen mellem den svenske billedkunstner Lars Lerin og den brasilianske danser Manoel. Filmens største styrke er instruktøren Sara Broos intime relation til Lervin og hendes elegant observerende måde at skildre ham på.

Fra filmen

18. oktober 2012

Det føles, som om det var i forgårs, at Olof Palme døde. Men lige før pressevisningen af den nye dokumentarfilm om Sveriges verdensberømte statsminister erfarer Deres udsendte, at journalisten i sædet ved siden af er født samme år, som mordet fandt sted. Dét sætter tankerne i gang. Et kvart århundrede er der gået siden hin skæbnesvangre februaraften i 1986 foran Grand-biografen i Stockholm. Det er nærmest ufatteligt.

Når begivenheden stadig synes at være så tæt på, hænger det givetvis sammen med, at mordgåden er forblevet uløst. Sagen har aldrig for alvor været ude af offentlighedens søgelys. Til gengæld er mordet efterhånden kommet til at overskygge manden. Og det er netop den omstændighed, de to svenske dokumentarister bag filmen, Kristina Lindström og Maud Nycander, forsøger at rette op på med et portræt, der har fokus på mennesket Palme snarere end sensationen af samme navn.

En moderne politiker

Med en spilletid på næsten to timer tager Palme sig god tid. Men det er også en stor historie, der rulles op. For ud over at tegne et rids af Palmes livsbane – med selve mordaftenen som naturlig ramme – kastes også fyldige sideblikke til det politiske klima ude i den store verden, specielt fra 1960’erne og frem, samt til udviklingen af det svenske velfærdssamfund i særdeleshed. I de bedste passager er filmen et eminent tidsbillede.

Så er der politikeren Palme. Nærmest fra dag ét af hans karriere er det et problem, at han som kronprins i Socialdemokratiet kommer fra en konservativ og magtfuld overklassefamilie. Sammenligningen med John F. Kennedy ligger ligefor. Og i filmens første del skildres det, hvordan modstanden – sammen med et ophold på en kostskole og senere et skelsættende USA-besøg – hen ad vejen udstyrer ham med den viljefasthed og det retoriske talent, der fører ham frem til positionen som arvtager efter landsfaderen Tage Erlander (Sveriges socialdemokratiske statsminister 1946-69).

Med den relativt unge Olof Palme får Sverige sin første moderne politiske leder. En stærk og karismatisk skikkelse, som aldrig er bange for at ’tage debatten’. Men man får ikke et menneske uden fejl. Og slet ikke en statsminister uden problemer.

Filmen får det meste med. Og interessant er det at følge udredningen af, hvordan Palme, samtidig med at han mange steder i udlandet opnår noget nær heltestatus, i sit hjemland møder stadig større modstand – for eksempel lægges han i visse kredse direkte for had for sine USA-kritiske og antiracistiske holdninger. Det grundige dokumentationsmateriale giver sammen med åbenhjertige udsagn fra Palmes enke og tre sønner uhyggelige forvarsler om dét, der skal komme.

Værdigt monument

Samtidig er filmen om Palme selvfølgelig også et karakterstudie, dels af hovedpersonen specifikt, dels af magtens væsen mere generelt. Hvad angår Palme selv, forbliver han lidt af en gåde bag sit drengede ansigt – med læber, der ofte kruses i et skælmsk smil. Men slående er det, at han som politiker var en type, vi knap nok kender i dag: passioneret, egensindig, idealistisk, ikke uden kanter, men med et vindende væsen. Det var helt klart før spindoktorernes æra.

Så er der selve magten, som har det med at korrumpere, og heller ikke Palme var helt fri for en vis arrogance – specielt i de senere år. Efter socialdemokraternes historiske valgnederlag i 1976 forsvandt noget af ansigtets åbenhed. Og det kommer filmen faktisk også til at lide under. Fra dette punkt er det, som om selve udgangspunktet – at undersøge hvem mennesket Palme var – glemmes lidt, og at det snarere bliver et spørgsmål om at føre fortællingen frem mod den uafvendelige slutning.

Alligevel må konklusionen være, at det er et både værdigt og vedkommende monument, de to filmfolk har rejst over Olof Palme. Og på mange måder også en film, der måtte laves, hvis ikke de banale whodunit-spekulationer på længere sigt skulle udviske mindet om en af Nordens mest markante politiske figurer i det 20. århundrede.

 

 

Palme. Instr: Kristina Lindström og Maud Nycander. Sverige. 2012. 105 min. Vises i Grand Teatret, Vester Vov Vov og andre udvalgte biografer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu