Læsetid: 4 min.

’Kinesiske elevers hjerner er så tomme som en eunuks underbukser’

Kinesiske elever er de bedste i verden, siger undersøgelse. Og i Vesten tales der stadig med misundelse om Kinas uddannelsessystem. Men landets elever gør oprør, inspireret af en bog, der er skrevet af en af deres egne
Illustration: iBureauet

Illustration: iBureauet

14. oktober 2012

Det skulle have været en ganske normal og patriotisk flaghejsningsceremoni. Ligesom alle de andre, som elever og lærere på elitegymnasiet Huilong i Kinas østlige Jiangsu-provins holder hver eneste uge. Den 17-årige mønsterelev Jiang Chengbo trådte hen til mikrofonen. Han var udvalgt til at holde en peptalk foran skolens 3.000 elever og lærere. Talen var godkendt på forhånd af skolen. Og de første par sætninger gik som planlagt:

»I dag er mit tema, hvordan vi kan få det bedste ud af os selv som elever,« sagde han og opremsede imponerende tal: En PISA-undersøgelse havde vist, at Kinas elever indtager førstepladsen på verdensplan. De var elever i 64 andre lande langt overlegne inden for læsefærdighed, matematik og naturfag.

Men så lagde Jiang Chengbo den godkendte tale fra sig og leverede i stedet en anden.

»Når det kommer til fantasi og kreativitet, så ligger vi kinesiske elever på sidstepladsen!« erklærede han.

Talen udviklede sig til et oprør mod forældre og lærere og hele Kinas eksamensorienterede uddannelsessystem: »Vi kan ikke mærke vores forældres kærlighed, for de er enten på arbejde eller presser os til at forberede os til eksaminer. Og vi kan ikke føle respekt for læreren, for de tvinger os altid til at studere hårdt, så vores resultater kan se godt ud i skolens statistikker.«

»Vi vil ikke blot være robotter!« sluttede Jiang Chengbo.

Skolens elever svarede med tordnende klapsalver. Lærerne var mindre begejstrede. Jiang Chengbo blev suspenderet fra skolen og hans forældre kaldt til samtale.

Ingen tilgivelse

Indtil da havde Kinas elever stort set været stille omkring det store konkurrenceræs, Kinas uddannelsessystem udsætter dem for, men i den seneste tid tør stadigt flere af dem udtrykke utilfredshed over det, som de beskriver som et farveløst liv og mangel på en uddannelse, som skaber en alsidig personlig udvikling.

Og modet til at tale er kommet fra en af deres egne: Zhong Daoran, en 22-årig økonomistuderende, som har skrevet debatbogen Det tilgiver jeg jer aldrig! Bogen er en 253 sider lang kritik af skolesystemet.

»I grundskolen frarøver de os vores egne værdiforestillinger, i mellemskolen vores selvstændige tanker og i gymnasiet vores idealer og drømme,« skriver Zhong. »Derefter ser det i vores hjerner lige så tomt ud som i en eunuks underbukser.«

Ifølge Zhong Daoran har den kinesiske uddannelse kun ét mål: At gøre eleverne til underdanige indlæringsmaskiner, som igen og igen udsættes for standardiserede prøver, som skal forberede dem på den altafgørende adgangseksamen til universitetet, den eneste adgangsbillet til en højere uddannelse. Individualitet og kreativitet bliver kvalt i den proces, skriver Zhong Daoran.

»Bogen er et blik på mine to spildte årtier,« siger han til kinesiske medier. »Jeg vil diskutere, hvordan andre unge mennesker kan komme bedre gennem uddannelsessystemet, og jeg håber at skabe et pres for, at systemet bliver reformeret.«

Ros ude, kritik hjemme

Specielt efter PISA-undersøgelsen i 2010 viste, at kinesiske elever tordner fremad i forhold til elever i vestlige lande, er det kinesiske uddannelsessystem blevet yderst positivt omtalt i udlandet – og ses som noget, vestlige skoler kan lære af.

Men der er et paradoks. Kineserne selv er langt mindre imponerede af deres egne skoler. Skoledagene er lange, lektiebyrden enorm og presset ubærligt for mange. Flere elever og deres forældre giver udtryk for, at de ville foretrække en amerikansk eller europæisk skolegang, som for dem repræsenterer et større fokus på at udvikle selvstændig tankegang, kreativitet og at gøre indlæring spændende – frem for bare en bitter pligt som i Kina.

I sin bog formulerer Zhong Daoran det spørgsmål, som plager Kinas elever og forældre – og også regeringen: »Kan et skolesystem, der satser på hård disciplin og standardiseret viden, samtidig frembringe de innovative kræfter, som et moderne videnssamfund behøver?«

Den 22-årige advokerer for en radikal reform af uddannelsessystemet, så Kina kan frembringe kreative og innovative talenter.

»Vi har brug for et uddannelsessystem, der i det mindste giver os tid til at udvikle os selv. Når vores skolegang dårligt nok giver os tid til at spise og sove, hvordan kan vi så blive hele og velafbalancerede mennesker,« spørger han. »Et mål for uddannelse er at give folk redskaberne til at blive det, de gerne vil være. Uddannelse skal kultivere elevernes fantasi, kreativitet og kritiske tankegang. Det skal fremhæve det unikke i den menneskelige hjerne. Og til det formål skal forældre og lærere give de studerende frihed.«

Bog forbudt

Mange kinesiske uddannelseseksperter er enige. »Vi har et kulturelt problem,« mener Zhang Renli, skoleleder ved Shanghais Jing’an Uddannelsesakademi. »Traditionelt lærer vores elever først og fremmest at gætte, hvilke svar læreren gerne vil høre.« Kollegaen Jiang Xueqing, viceinspektør på Peking Universitets Gymnasium, har tidligere anklaget uddannelsessystemet for ikke at frembringe nysgerrige individer, men derimod eksamensrobotter:

»Skolerne er gode til at forberede eleverne til standardtests. Det skaber gode bureaukrater og revisorer, men ikke folk, der er innovative og kreative, og som kan skabe. Og det er netop den slags folk, der er brug for, hvis Kina skal gøre sig gældende som andet end blot produktionsland.«

Zhong Daorans bog har ført til opstand. Kinesiske medier rapporterer om flere elever, som rundt om i landet har sat spørgsmålstegn ved deres læreres autoritet, og ligesom Jiang Chengbo, der netop fremhævede Det tilgiver jeg jer aldrig! som inspirationen til sin tale, åbent har gjort oprør. På internettet er der oprettet flere fanklubber for bogen. Men at Zhong Daorans skriveri netop har provokeret kinesiske elever til at udtrykke en kritisk, selvstændig tankegang, er tilsyneladende farligt. Bogen er hurtigt blevet forbudt af censuren og sat på den sorte liste af Uddannelsesministeriet for at beskytte de kinesiske unge og nationen.

Regeringen vil åbenbart forhindre, at flere af landets unge som Zhong Daoran og Jiang Chengbo distraheres fra den rolle, som folkerepublikken har foreskrevet eleverne: at studere flittigt uden at stille spørgsmål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
  • Tue Romanow
  • Søren Roepstorff
  • Rasmus Kongshøj
  • Viggo Okholm
  • John Vedsegaard
  • randi christiansen
  • Peter Jensen
  • Steffen Gliese
  • Allan Vinther Tønder
  • Niels-Holger Nielsen
  • June Beltoft
  • Dennis G. M. Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ervin Lazar
  • Heinrich R. Jørgensen
  • peter fonnesbech
  • Slettet Bruger
  • Mogens Michaelsen
  • Mads Danfær
  • Johannes Lund
  • Morten Lustrup
Lone Christensen, Tue Romanow, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Viggo Okholm, John Vedsegaard, randi christiansen, Peter Jensen, Steffen Gliese, Allan Vinther Tønder, Niels-Holger Nielsen, June Beltoft, Dennis G. M. Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ervin Lazar, Heinrich R. Jørgensen, peter fonnesbech, Slettet Bruger, Mogens Michaelsen, Mads Danfær, Johannes Lund og Morten Lustrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det statskapitalistiske diktatur, Kina har jo vist sig som monopolkapitalens våde drøm, så det skal vi også have - diktatur og ensretning. Oh hil dig store rorgænger, himlens lys, vores kære leder.
Men hvorfor kan vi så ikke lide Nordkorea?

HC Grau Nielsen, Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh, Anders Feder, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Carsten Mortensen, June Beltoft, Dennis G. M. Jensen, Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech og Daniel Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Thomas Borghus

"Hele mennesker" - det må være noget en hel-dags skole kan ordne for os, hva'?

Jeppe Lykke Møller, HC Grau Nielsen, Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

En gang for længe siden havde Pink Floyd vist en kommentar "We don´t need..."

Lone Christensen, Jeppe Lykke Møller, HC Grau Nielsen, Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Heinrich R. Jørgensen, June Beltoft, peter fonnesbech og Per Feldvoss Olsen anbefalede denne kommentar
Daniel Mikkelsen

Det viser blot at alt ER relativt, det er værd at huske når man følger med i disse tiders dramatiske mediehistorier

Bill Atkins

Tænk sig, kinesiske skolebørn har fantasi til og tro på at det kan nytte at efterlyse forældreomsorg og fritid med forældrene:

Ankestyrelsen: Antallet af afgørelser om anbringelse af børn og unge uden samtykke er steget med 22 procent det seneste år. Hver dag anbringes 8 børn og unge. 12.565 børn og unge mellem 0 og 17 år er anbragt uden for hjemmet. 14 procent deraf er tvangsanbragt. Teenagere bliver hyppigere anbragt end mindre børn. Mange anbringes på forældrenes anledning.

Ovenstående er det synlige resultat af dansk ungepolitik.

HC Grau Nielsen, Søren Roepstorff, Andreas Trägårdh, Nic Pedersen, Christian Svenstrup Harder, Steffen Gliese, Anders Reinholdt og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Alt tyder på at en ny kultur revolution knager overalt i fugerne på det kinesiske samfund.

Den kinesiske regerings ledelse og værdinormer synes fuldstændig forældede her i det 21'tyvende århundrede.

Det kan ende med en katastrofe på længere sigt.

Og her hos os i Vesten , ser det kun lidt anledes ud, men ikke stort bedre.
Propagandaen, og den mediernes manipulation er bare pakket ind på nogle andre måder.

HC Grau Nielsen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Michael Madsen, Steffen Gliese, Niels-Holger Nielsen, June Beltoft, Dennis G. M. Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Inden vi pakker os ind i selvfed tro på at vi er i 'verdensklasse' hvad angår frisind, samarbejde og fantasi kunne det være interessant at høre hvad de kinesiske universitetsstuderende forventer af fremtiden...

Vi kan lære meget af kinesiske universiteter
http://www.information.dk/253123

Lennart Kampmann

Vores udfordring i Danmark er at vi tror skolen handler om gode karakterer og placering i PISA undersøgelser, når det i stedet for handler om at inspirere børn og unge til at elske at forstå verden og nysgerrigt udforske den.
Vi er ved at opdrage forbrugere, frem for skabere.

Kineserne er også mennesker. De er trætte af at skulle uddanne sig til lydighed og vil gerne have indflydelse. Fornemmer man at etbarnspolitikken er med til at skabe individualitet?

Vi mangler lidt disciplin, de mangler lidt kreativitet.

Med venlig hilsen
Lennart

HC Grau Nielsen, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Finn Årup Nielsen

"»Når det kommer til fantasi og kreativitet, så ligger vi kinesiske elever på sidstepladsen!« erklærede han."

"Vi mangler lidt disciplin, de mangler lidt kreativitet."

Dem der så tv-serien '9z mod Kina' ville have set at i test af kreativitet og samarbejde scorede de kinesiske elever højest. Man kan vel indvende at det er svært at teste egentlig kreativitet og samarbejde, men påstanden om at kinesiske elever er mindre kreative end danske har jeg ikke set underbygget. Påstanden synes nærmest at være et desperat argument påtaget af den ene side i debatten.

Heinrich R. Jørgensen

Lennart Kampmann:
"Vores udfordring i Danmark er at vi tror skolen handler om gode karakterer og placering i PISA undersøgelser"

Det mest forbløffende er, at nogen lader sig bedrage til at godtage, at 'gode karakterer' er noget eleverne gives af andre, og at en karakter lader sig udtrykke ved hjælp af en talværdi.

En persons karakter, er sædvanligvis blevet opfattet som det genstandsfelt, der har at gøre med dannelse. En slags mentaltræning, der handler om bevidst og målrettet at gøre dyder til vane, og bestræbe sig på at droppe laster og uønskelige adfærdsmønstre.

Det er selvfølgelig også en slags undervisning og træning, omend en internaliseret variant, som følgelig ikke fylder i skole- og uddannelsesvæseners pensum.

En vurdering af nogets karakter, angår dets kvalitet(er). Kvalitet udtrykkes gennem kategoriseringer -- det er kvantitet, der udtrykkes med talværdier.

Hvordan kan 'gode karakterer' (flertalsform, som var karakter en (tællelig) genstand) været noget der gives? Hvordan kan en karakter udtrykkes med en numerisk værdi? Kan det virkeligt passe, at både embedsmænd i Undervisningsministeriet, samt hele lærerstanden, ikke kan frigøre sig fra det overtroiske vås, den kollegiale tågesnak gestalter? Kan det virkeligt passe, at undervisere accepterer at påtage sig den ulige og uværdige rolle, at være børns formyndere og dommere, når al fornuft peger på, at et sådant ulige forhold til elever, ikke fremmer nysgerrighed, kreativitet og læring (læs: det, undervisere burde fremme i elever)?

At OECD kan fremtrylle alskens talmateriale ud af ofte ingenting, gør at de burde anses for en slags nutidens numerologer. Hvad deres 'PISA' model har at gøre med, er lidet at gøre med videnskab, empiri eller fornuft.

HC Grau Nielsen, Søren Roepstorff, Christian Svenstrup Harder, Anders Reinholdt og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Det kan godt være at vi får konkurrence når det kommer til samarbejde og innovation, når en kinesisk klasse sættes i samme faglige opgave som en dansk. Men hvor var opgaverne i dannelse og frisind? Hvor var målingen af elevernes lykke og tryghed?

Der er kommet en diskurs fra regeringen, om at folkeskolen nu skal undervise mere i stil med de kinesiske. Endu engang mere fokus på de boglige fag.

Hvis vi virkeligt gerne vil konkurrere med kineserne, er det så en god idé at styrke vores svagheder og skære ned på vores spidskompetencer, netop dannelsen af individet?

For hver dansker, er der 269 kinesere. Mon ikke man altid vil kunne finde en enkelt eller 2, som har udmærket sig bedre end danskeren, i hvad end man måler i?

Hvad er meningen i at være bedre til matematik, end det kinesiske gennemsnit? (Eller det europæiske for den sags skyld).

Det er måske lidt ude af kontekst, men jeg kan da ikke lade være med at grine, når jeg kigger på min smartphone og tænker på den gang min gamle matematiklærer ytrede: "Du skal lære at hovedregne! Du kan jo ikke altid rende rundt med en lommeregner på dig."

Ingen røg, uden det brænder et sted:
http://heltnormalt.dk/rydforsiden/2013/04/30/142953

HC Grau Nielsen, Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Anders Reinholdt og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hele det her kinesiske hysteri omkring skole, læring og pisa-undersøgelser ser jeg som noget manipuleret og plantet til formålet,....nemlig vores kommende slolereform.

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig nogen dansk forælder kan ønske sig at se deres pode i den gang hjernevask!
Hvis det alligevel skulle være tilfældet......forstår jeg de mange anbringelser af børn og unge.

HC Grau Nielsen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor er det, at kinesere for at opnå blot en rimelig velstand er nødt til at knokle meget hårdere end folk i den vestlige verden? Der er virkelig mange grunde, hvoraf ulighed i en stor befolkning er en ikke uvæsentlig årsag.

John Vedsegaard

Nu skal i alle sammen huske at Kineserne har opfundet både krudtet og ukrudtet..

De kan altså ikke have helt tomme hjerner.

Andreas Trägårdh

Det artiklen peger på foregår jo også i de danske skoler jeg har kendt. Hvis dine svar ikke er indlært så dumper du.

Karsten Aaen, Viggo Okholm og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

En ret så væsentlig artikel om problematikken læring og menneskeværd, ikke mindst set i lyset om den nuværende debat om hvordan vores nye generationer bør vide og hvorfor.
Heldigvis er der i et hvert system et menneskesom tør sige systemet imod og stille spørgsmål.til irritation og forargelse for toppen af kransekagen og den almindelige dagligdags moral: ja det skal nu nok passe.

Karsten Aaen, HC Grau Nielsen, Andreas Trägårdh og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar