Læsetid: 4 min.

Konstruktive nyheder og falske modsætninger

Danmarks Radios Ulrik Haagerup har i ny antologi bedt en alsidig skare af 13 redaktører, politikere, forskere og meningsmagere give deres bud på, hvad nyhedsdirektøren ser som journalistikkens frelse: Konstruktive nyheder
Problemet med de danske mediers nyhedsdækning er ikke mangel på konstruktivitet, som anført af nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Ulrik Haagerup, men et elementært fravær af perspektiv, mener Informations chefredaktør Christian Jensen.

Problemet med de danske mediers nyhedsdækning er ikke mangel på konstruktivitet, som anført af nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Ulrik Haagerup, men et elementært fravær af perspektiv, mener Informations chefredaktør Christian Jensen.

Kirstine Kiilerich

17. oktober 2012

Danskerne vælger nyhedsmedierne fra, fordi nyhedsmedierne vælger de ukonstruktive nyheder til. Hvem gider høre på al den kritik og negativitet, der dagligt spredes over net, radio, tv og aviser?

Danskernes tiltagende afsmag for mediernes nyhedsformidling handler om, at medierne ikke forstår at spille en konstruktiv rolle i vores samfund, mener nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Ulrik Haagerup. Støttet af velvalgte anekdoter fra sin tid på Journalisthøjskolen, Morgenavisen Jyllands-Posten og Nordjyske har han i årevis gjort sig til talsmand for det, han kalder ’den konstruktive nyhed’.

I en ny antologi trommer han 13 umage mennesker sammen, der har det til fælles, at de alle i varierende intensitet abonnerer på nyhedsdirektørens anskuelse. Blandt skribenterne tælles politikere, reklamefolk og en fremtidsforsker. Alle kompetente mennesker med meget forskellige kompetencer.

Nyhedsdirektøren åbner selv En konstruktiv nyhed – et opgør med pressens negative verdenssyn med at slå det problem fast, som han bagefter forsøger at gøre sig selv – og de øvrige bidragydere – til løsningen på.

Ulrik Haagerup har fat i et rigtigt problem, men har han også fat i en rigtig løsning? Korrekt er det, at befolkningen – med chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Per Westergaards ord – opfatter medierne som »en sur cerut« af negative nyheder.

Gråvejret fortsætter

En god historie har altid været en dårlig historie, fremfører Haagerup, og det verdenssyn skal der nu gøres op med. Medierne har bestemt en fælles udfordring: Vi må på den ene side ikke efterlade læserne, seerne og lytterne med gårsdagens problemer, men hvordan tager pressen del i at finde morgendagens løsninger uden at overtage politikernes arbejde?

Det tjener Ulrik Haagerup til ære, at han ikke skyder på alle andre medier, men tager sin egen medicin. Temmelig morsomt parafraserer han i sit indledende kapitel indholdet af en 18.30 TV-Avis: Den indledes med nye terrortrusler i Danmark, kører hen over et rædselskabinet af kvindemishandling, strejker og kræft for at slutte af med vejrudsigten: Gråvejret fortsætter.

Tak for kaffe!

Det er da et klart problem. Men hvad er problemet? Mangel på konstruktivitet, nej. Snarere et elementært fravær af perspektiv. Og det sidste problem er sådan set langt større end det første.

Hvordan forenes en mishandlet svensk kvinde, fortsættelsen af en chaufførstrejke og en edderkop på 20 kilo, der skaber frygt i Liverpool, med moderne nyhedskriterier og public service-idealer?

Perspektiv og løsninger

Netop de perspektivløse nyheder lader sig spejle i en undersøgelse gennemført af Analyse Danmark for DR, hvor 75 pct. af seerne erklærer sig »dødtrætte af politikere, der skændes i fjernsynet«.

Overrasket? Mere opsigtsvækkende er det vel nærmest, at 25 pct. tilsyneladende bifalder ordskvalderen?

I samme undersøgelse siger hele 83 pct. af danskerne, at de »efterlyser flere indslag i nyhedsudsendelserne, der kan inspirere til løsninger«. Hallo! Hvem ville tvivle, hvis man tvinges til at vælge mellem et problem og løsningen på et problem?

Og igen: Perspektiv er forudsætningen for konstruktive løsninger. Vi skal forlange af journalisterne, at de leverer perspektiv, men det er op til politikerne at levere løsningerne.

Men hov, Ulrik Haagerup, hvorfor egentlig denne ukonstruktive tilgang til en bog om konstruktive nyheder? Hvorfor ikke gøre som du siger, at alle andre bør gøre: Levere løsninger frem for at fremlægge negative undersøgelser og påpegninger af bestående dårligdomme?

Det nærliggende svar: Fordi Ulrik Haagerup er en dygtig journalist. Og fordi kritik er konstruktiv, og fordi konflikter kan være det. Alt andet er falske modstillinger.Kritik og konflikt er afgørende for at være konstruktiv. Vi må kende problemet, før nogen kan finde dets løsning.Med andre ord: Politikerne udøver magt, journalister kontrollerer den magt, politikerne udøver. Journalisterne påpeger problemer og undersøger perspektiver. Politikerne argumenterer imod eller anviser løsninger på dem.

Pressen og politikerne

Interessant er det derfor, at Ulrik Haagerup har bedt to politikere – Mogens Lykketoft og Bertel Haarder – om at bidrage med deres syn på journalistikkens tilstand. Heldigvis er deres kritik af medierne hård. Alt andet ville være foruroligende, når vi nu lever af at kritisere dem! Fat i journalistikkens væsen har Mogens Lykketoft, når han skriver:

»Kritiske medier kan også bidrage til at forhindre katastrofer som forlis i Arktis og nye atomulykker ved at påpege nødvendigheden af større sikkerhed.«

Lige præcis! Pressen kritiserer, og politikerne træffer beslutninger, hvis kritikken er værd at lytte til. Ellers argumenterer de imod. Sådan skal det være.

Bertel Haarder derimod kan ikke stå for fristelsen og forsøger at bytte om på rollefordelingen mellem presse og politikere. Han ser det som »et demokratisk problem, at mediernes ledelser, der ikke er folkevalgte, har så stor indflydelse på den politiske dagsorden«. Og ifølge Haarder er det »mediernes evindelige fokus på ’ofre’ og merbehov i den offentlige sektor, der har medvirket til at gøde jordbunden for de evigt stigende offentlige udgifter«.

Ser man det! Her giver Bertel Haarder altså pressen ansvaret for den magt, han som politiker udøver. Politikernes ansvar er det at fordele og omfordele på vegne af os andre. Er politikerne ikke i stand til det på en fornuftig måde, er det journalistikkens opgave at påpege det. Men hvis pressen påpeger forkerte problemer, skal politikerne jo ikke føle sig forpligtet til at lave forkerte løsninger.

Grundlæggeren af denne avis, Børge Outze, sagde om journalistik, at den handler om at udmåle afstanden mellem det talte ord og den faktiske handling blandt dem, der er betroet magt. Det er ikke et negativt opdrag. Det er ikke ukonstruktivt. Det er journalistik med perspektiver, og journalistik med perspektiver er forudsætningen for, at de ansvarlige kan træffe beslutninger og komme med konstruktive løsninger.

 

Ulrik Haagerup, ’En konstruktiv nyhed - opgør med pressens negative verdenssyn’, Ajour, Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

Journalistik med perspektiv kan være fint nok, men så længe KONTEKST, stort set konsekvent udebliver, og medielogikkens uophørlige krav om underholdning, ensidighed og entydighed gennemsyrer samtlige medier og formater, bogen undtaget, er vi kommet lige vidt.

Medielogik er problematisk fordi at den udover at vinkle alt indhold, og dermed selve re-præsentationen af virkeligheden entydyigt og stærkt forenkelt - først og fremmest er en ENKELTSAGS logik. Det sker da, sjældent at en smule kontekst inddrages, men det er normalt ikke dagens orden i noget vestligt medie.

Det betyder at når vi hører om ulovlig brug af f.eks. droner, hører vi ikke om NDAA, TPP og andre tiltag der tilsammen er ved at skabe et 100% fascistisk amerika, hvor de droner som nu "testes" i mellemøsten, skal indsættes til at overvåge (og afskrække) almindelige amerikanske borgere. Og nej det er IKKE konspirration, tjek selv lovteksten f.eks. på det hvide hus egen hjemmeside..

Når der diskuteres indenrigspolitik, mangler kontekst beskrivelsen, om at Danmark reelt ikke længere kan lovgive uden for nogle ekstremt snævre rammer, defineret af et centraliseret og udemokratisk EU typisk, også.

Når vi hører om svine influenza eller andre frygtkampagner, glemmes det at nævne at medicinalindustrien før er taget i at lyve tykt op i vores åbne ansigter og at frygt ude af proportion generelt bruges - århunderede ind og århunderede ud - til at drive os alle rundt i manegen som (fragmenttænkende) idioter.

Når vi hører om nye krige belyses det aldrig hvem der vil PROFITERE på dem, feks, Lockheed, og andre våbenleverandører, samt hvordan at disse konglomerater har KØBT OG BETALT for 90% af den amerikanske kongres, inkl. den til enhver tid sidende præsident.

Det samme vedr. den såkaldte økonomiske krise. Her hører vi kun om EU løsninger, som om de er de eneste mulige og stort set ALDRIG om hvordan at Island's folk rejste sig, og forlangte fængslinger af landets politikere, og bankdirektørerne, hvoraf mange nu sidder fængslet. Island har det i dag FREMRAGRENDE økonomisk, og landet er sundere end længere nu hvor de mange korrupte politikere og bankfolk er FÆNGSLET og DØMT i stedet for, som her stadig tages meeeget seriøst når de fortæller om hvordan de nu vil bruge vores penge til at belønne de forbrydere som har smadret vores økonomier.

Den efterhånden TOTALE magt fra det amerikanske media-military-industrial complex ignoreres typisk også, ligesom deres tænketank PNAC's omfattende kontrol med alle aspekter af det amerikanske politiske og militære system. Et PNAC der åbent står ved brugen af "den noble løgn" som redskab til at fremme global amerikansk kontrol.

Og sådan bliver det ved. Folk lulles ind i endeløse uvirkeligheder, og trænes fra fødsel til grav i at tænke i fragmenter i stedet for helheder.

For hvis de så HELHEDEN, særligt at vi er på vej imod et 100% centraliseret globalt styre, kontrolleret af kapitalinteresser igennem 3-4 unionsstrukturer, hvor individet alene er en resurse til at opretholde profitmaksimeringen, og ikke et væsen af værdi i sin egen ret - ville de - måske- gøre oprør imod maskinen.

Så nej hverken "glade nyheder" eller de normale frygt / ensidighedshistorier i sig selv, gør nogen forskel- Zero, zilsch, nada - det er blot mere ubrugelig sminke og afledning oven på et langt større problem.

KONTEKST og træning i at tænke i HELHEDER frem for dele, ville vitterlig kunne gøre medierne relevante igen. Og måske give dem noget af den troværdighed igen, som de pissede væk som skødehunde for the war on terror løgnen, n1h1 hysteriet (der blot var endnu en scam) de endeløse lokale VKO løgne osv osv osv.

Medierne er nødt til at genoverveje hele sit samlede væsen, sin selvforståelse og vigtigst af alt sin primitive underholdnings og fragment - logik, hvis de igen vil gøre sig relevante.

For borgerne er på vej væk, imod borger journalistik, selvstyrende protest og tænke grupper, og borgerdrevne medier som f.eks. Avaaz i øjeblikket arbejder intenst med at udvikle.

Fordi vi efterhånden har fået så meget, løgn, spin, pis og bullshit at vi kan kende både stanken og formatet langt væk.

Sandheden, særligt om de større dagsordner og bevægelser på denne lille jord, har sin egen særlige melodi, og det er DEN vi tørster efter at høre.

Tak til information for momentvis at eksperimentere med fænomenet.

V.H. Dan J.
Cand. Mag. Medievidenskab

"Politikernes ansvar er det at fordele og omfordele på vegne af os andre. Er politikerne ikke i stand til det på en fornuftig måde, er det journalistikkens opgave at påpege det."

Der fejler begge parter typisk, og frekvensen er tiltagende.

Niels Engelsted

Bertel Haarder har ret, når han ser det som »et demokratisk problem, at mediernes ledelser, der ikke er folkevalgte, har så stor indflydelse på den politiske dagsorden." I en verden, hvor pengene ikke dikterede, ville hele den danske presse selvfølgelig ikke være borgerlig.

Flot at Bertel Haarder, hvis parti mere end noget andet har nydt godt af tingenes tilstand, er i stand til at ytre denne kritik. Måske er det højskolebarndommen, der alligevel slår igennem. Sådan noget kan ske, når man bliver ældre.

Vibeke Rasmussen

Man kan frygte, at DRs nyhedsdækning fremover, hvis Haagerup får agt som han har magt(!), vil gå samme vej som institutionens dækning af så meget andet stof – i særdeleshed kritisabelt hvad angår kulturstoffet – nemlig bliver overfaldisk, lalleglad underholdning.

Min kritik af nyhedsmedierne, kører ikke på manglende konstruktive nyheder, men derimod på den manglende pluralisme i nyhedsdækningen og alle fortielserne.!

For mit vedkommende, startede denne kritik helt tilbage i 60'erne, under Vietnam-krigen.
Jeg havde et studieabonnement på både Jyllands Posten og Information. Samme dag, havde begge aviser en lang artikel af en USA journalist. Den lille tynde Information havde bragt artiklen i sin helhed, medens på den tykke Jyllands Post, var redaktionen blevet nød til at forkorte artiklen.
Sjovt nok, var det de steder i artiklen, som var meget kritisk overfor USA's opførsel i krigen.

Mit problem med den manglende pluralisme og fortielserne, har internettet i dag løst for mig.
Nu kan jeg gå ind på de internationale nyhedsbureauer og få alle nyheder og sandheder, - og dem er der rigtig mange af, skal jeg hilse og sige.!

Mogens Lykketoft.: "Kritiske medier kan også bidrage til at forhindre katastrofer som forlis i Arktis og nye atomulykker ved at påpege nødvendigheden af større sikkerhed."

Ja, i allerhøjeste grad kan kritiske medier være med til at forhindre katastrofer og især de politiske katastrofer (krige).
Problemet er bare, at kritiske medier ofte vælger side i en konflikt, og derved kommer til at eskalere konflikten.
Kunne de kritiske medier bare engang komme så langt, som til at erkende, at i alle politiske konflikter er der to sandheder og to virkeligheder, - og at virkeligheden er ikke-eksisterende.!

Jens Overgaard Bjerre

Kunne man ikke spørge Dan Johannesson om han ikke ville skrive fast i Information. Det ville være tiltrængt. Det ville højne journalistikken tiltrængt.