Læsetid: 3 min.

Kvinde, kend din luder

’ELLES’ udforsker provokerende ideen om den lykkelige luder, men stiller også spørgsmål ved kvinders seksuelle frigørelse generelt
’ELLES’ udforsker provokerende ideen om den lykkelige luder, men stiller også spørgsmål ved kvinders seksuelle frigørelse generelt
25. oktober 2012

Ofte er konsolideringen af et kærlighedsforhold et fortællemæssigt vendepunkt eller endog målet i en film, så når man ligefrem starter med en ’den-lille-død’-scene, er det et radikalt valg, der helst skal være grundigt motiveret og have en solid krog i filmens udtryk og fortælling.

Således var denne anmelder da også en smule afventende efter de første ganske saftige minutter af den franske film ELLES, der er co-produceret af Zentropa og skrevet af danske Tine Byrckel i samarbejde med filmens polske instruktør, Malgorzata Szumowska. Juliette Binoche spiller hoverollen som journalisten Anne, der skal skrive en artikel til modemagasinet ELLE om franske studiner, der prostituerer sig for at finansiere studierne. Filmen foregår over en enkelt dag, hvor hun dels skriver på artiklen, dels forbereder en middag til sin mand og dennes chef, alt imens hun tænker tilbage på de samtaler, hun har haft med to prostituerede og deres fortællinger om seksuelle erfaringer.

I ELLES er man meget langt fra alfonser, der lurer i trappeopgange, og hurtige ture på bagsædet af beskidte biler. Det er en præmis for filmen, at tilskueren skal acceptere, at den seksuelle akt mellem to samtykkende parter er smuk, uanset at der er penge involveret. Det har filmens fotograf Michal Englert løst på ganske fremragende vis, blandt andet med et visuelt nik til den østrigske instruktør Michael Haneke, hvis ofte observerende og distancerede placering af kameraet i både volds- og sexscener skaber et tableaulignende udtryk.

Englert benytter sig af det tilbagetrukne kamera til at skabe smukke stillebenagtige billeder af potentielt ydmygende situationer, og disse kontrasterer han visuelt med ultranærbilleder af de elskende. De æggende nærbilleder kombineret med tableau-framingen skaber det smukke og sanselige udtryk, filmen ønsker at give de prostitueredes arbejdsliv.

Æggende nærbilleder

Den visuelle stil i sex-scenerne er ikke bare æstetisk lir. De er et fortællemæssigt motiveret valg understøttet af filmens ønske om ikke at fremstille pigerne som ofre. Tværtom skildres de som smukke, intelligente og selvbevidste. I hvert fald på overfladen.

ELLES store svaghed, for en sådan har den, ligger i de scener, hvor vi er i lejligheden med Juliette Binoche. Hun stavrer stresset rundt for at opvarte manden og børnene, lave mad, rydde op, vaske tøj og nå ja, også lige skrive sin artikel. Og ALT går galt.

Hjulet falder af indkøbsvognen, døren til køleskabet er i stykker, hun brænder sig på gryden, hun skærer sig i fingeren. På en måde, der grænser til at tale ned til tilskueren, får man på metafor-planet gentaget i det uendelige, at noget er helt galt i Annes liv. Hun er udbrændt og finder derfor en pirrende mental flugt og frigørelse i de unge pigers frække eskapader. Men hvor er hendes karakter dog et usigeligt frustrerende og irriterende bekendtskab. Passiv-aggressiv og tøsefornærmet til en grad, hvor man mest har lyst til at ruske hende.

Konservativ opfattelse

Og når ELLES på én gang forherliger livet som prostitueret og ser ned på hverdagslivets trummerum, ender det med, at de to livssituationer kommer til at fremstå med samme vægt. Både Anne og pigerne må indgå kompromiser for at leve det liv, de vil, men ingen af dem er rent faktisk frigjorte. Ingen af dem har magten i deres liv. Dagsordenen sættes stadig af mænd – hvad enten det er i forbindelse med tilberedningen af gourmet-middage, eller når man oversprøjtes af mandeurin.

Det, der er provokerende i ELLES, er ikke sex-scenerne eller forestillingen om den lykkelige luder – nej, det er Annes tilværelse, hvor manden skal have lov til at åbne syltetøjsglasset og klappe sin kone i røven, for at forholdet fungerer.

ELLES vil gerne ændre vores stereotype opfattelse af den prostituerede, men filmen ender med at erstatte en stereotyp med en anden og mere konservativ opfattelse af kvinders seksuelle frigørelse eller mangel på samme.

 

ELLES. Instruktion: Malgoska Szumowska. Manuskript: Tine Byrckel. Fransk. Grand Teatret

Maria Månson er vært på DRK’s filmprogram

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marina Testa Pedersen

Da jeg læste Maria anmeldelse af Elles, tænkte jeg at det var en meget sort og hvid måde at tolke filmen på. Det centrale i filmen er at pigerne, som tror har kontrol på hele situation, møder det uforudsigelig. Det kan blive ubehageligt både når man møder manden voldelig adfærd og de følelser som kan opstår selv når man får penge. De kan ikke betragtes udelukkende som ofre. Det er også dem der udnytter.
Anne udfordres på hendes seksualitet, både længsel, driften og mangler i parforholdet. Madlavningen er en metafor på den seksualitet som opsøger hende mens hun har hænderne og hoved i gryderne. Jeg synes madlavning er en meget sensuelt aktivitet. Det er ikke tilfældigt at hun brænder sig og skære sig.
Den sidste scene filmen betragter jeg ikke som konservativ eller en venden tilbage til de vante roller i par forholdet, men mulighed for at kunne finde nye veje. Løsningen er ikke altid at gå. Når hun ikke kan åbne dåsen og han som udgangspunkt heller ikke kan, mødes de to mens de griner sammen. I et mange årige parforhold kan disse underspillede og overraskende øjeblikke betyde mere endt rå forførelse.Filmen fastholder poesien som vejen frem. Det vil jeg gerne skrive under !!!