Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Dem, manden med leen lusker uden om

Det stjernespækkede gangsterdrama ’Lawless’ byder på intense øjeblikke og laviner af vold, men gør ikke særlig ondt på tilskueren
Kultur
11. oktober 2012

Delstaten Virginia under forbudstiden: Deres relativt unge aldre til trods er de tre Bondurant-brødre lokale legender. Det skyldes deres hjemmebrænderi, som selv ordensmagten billiger. I området siger man desuden, at brødrene er usårlige.

Den ældste, Howard (Jason Clarke), er en krigsveteran, som ivrigt går om bord i de våde, hjemmelavede varer. Den mellemste, Forrest (Tom Hardy), er trioens leder og så forvisset om sin egen badass-status, at han ikke nærer skrupler ved at have cardiganen som foretrukken beklædningsgenstand. Den yngste, Jack (Shia LaBeouf), er også den mest ambitiøse, men har til gengæld problemer med at komme i kontakt med det dræberinstinkt, hans to storebrødre fandt frem til umiddelbart efter blestadiet. En dag ankommer en Chicago-strisser (spillet af Guy Pearce) til lokalsamfundet. Han er filmens mest bestialske skikkelse, og dermed er der optræk til snarlig kugleregn.

Tordenskridt

Skønt handlingen ikke er helt uforudsigelig, er Lawless langtfra en retlinet genreopvisning, men derimod en skæv og moderat mystificerende film. Der er et strejf af noget primalt over store dele af persongalleriet, og det er, som om flere af skuespillerne har en aparte distance til deres figur. En distance, som er tilsigtet fra Cave og Hillcoats side.

Da Howard går gennem et lokale, synes lyden af hans raske skridt eksempelvis forstærket, så han nærmest fremstår som et naturfænomen med kurs mod en stakkel, der har været dum nok til at trodse ham. Guy Pearces figur fremstår særlig stiliseret, en narcissist-sadist med en vistnok uafklaret seksualitet og en urovækkende voksagtig teint.

Twistet helgenstatus

Det er kun filmens to primære kvindelige figurer, en tidligere showbiz-pige og en præstedatter (spillet af henholdsvis Jessica Chastain og Mia Wasikowska), der får lov at fremstå som troværdige figurer. Dermed virker det, som om, Lawless ikke bare skildrer en krig, men også er lidt i krig med sig selv.

Der er bestemt spredte fuldtræffere undervejs, såsom Tom Hardys næsten zenbuddhistiske levering af en replik – »Did you pull a gun on this woman?« – der leder op til endnu et voldsudbrud. Eller da Jack efter at have gjort Forrest en kæmpe tjeneste sarkastisk spørger, om der er andet, han kan hjælpe med. »Sweep the fucking floor, maybe?« I disse få sekunder bliver det psykologiske drama brødrene imellem nærværende. Ikke overraskende udviser manuskriptforfatter Nick Cave også sans for profan humor, som når Jacks brødre forsikrer ham om, at han »får brug for et brækjern«, hvis han vil have præstedatteren til at sprede ben.

Periodedetaljen er lækker, og filmen har masser af tekstur, så hvis det ikke har været hensigten at lave et medrivende psykologisk drama, er Lawless relativt vellykket.

Hvis det er tanken, at man skal leve sig ind i figurerne, er det modsatte tilfældet, ligesom det spændende tema om, hvordan kriminelle opnår en form for twistet helgenstatus, godt kunne være foldet lidt mere ud. At lydsiden rummer Velvet Underground-numre, der er omarrangeret, så de lyder som noget fra ca. 1930, er et dristigt og syret træk. Og måske også et signal om, at Lawless skal ses som et værk med en ret beskeden forbindelse til faktiske forhold.

Lawless. Instruktion: John Hillcoat. Manuskript: Nick Cave. Amerikansk (en lang række biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her