Ny TV Avisen med gamle dyder

Kun døtre og sønner af Danmarks Radios tid med monopol på nyhedsudsendelser kan forklare rationalet i, at en stor del af den danske befolkning dagligt på udvalgte klokkeslæt sætter sig foran fjernsynet for at se nyheder.

Yngre generationer venter ikke på, at en tv-station bestemmer sig for at sende nyheder. Hvorfor skulle de det? De bestemmer selv, hvornår og hvorfra. De tapper deres nyheder fra den evigt snurrende nyhedsmølle.

Derfor er der delvist tale om en frygt fra fortiden, når Danmarks Radios programlæggere og redaktører i forbindelse med den netop gennemførte relancering af nyhedstimen har haft svedige håndflader over beslutningen om at flytte TV Avisen fra 21.00 til 21.30. Det vil koste markant på seertallet, lød vurderingen på fra Danmarks Radios ledelse, der alligevel vovede pelsen for at få udvidet aftenens primetime med plads til blandt andet udsendelser om kageopskrifter. Vi ser frem til det nye public service-indhold, når de engang er færdige med at bage.

En flytning af sendetidspunktet bryder muligvis ind i de ældre tv-seeres aftenrytme, men for den yngre generation spiller det ikke den store rolle, hvilket formentlig er en af årsagerne til, at TV Avisen allerede har oplevet et markant – og for TV 2 Nyhederne foruroligende – stigning i andelen af seere.

Er indholdet så blevet bedre? Formår TV Avisen at bringe nyheder, der ikke allerede i dagens løb er bragt og udlagt på internettets nyhedstapet. Er der kommet flere perspektiver, mere substans og færre overfladiske afliringer af overfladiske nyheder.

Svaret er både ja og nej. På en række områder anviser TV Avisen vejen for perspektiveret tv-journalistik, der overlever det minut, den sendes i. TV Avisen har fået en mere rank journalistisk holdning og en langt stærkere personlighed i formidlingen. Særligt i den politiske dækning træder de positive forandringer frem. Væk er de trættende konfrontationsinterview, hvor den ene politiker siger, at den anden politiker har misforstået det meste, mens den anden siger, at den første har taget fejl i resten. Den læst er tv-nyheder blevet skåret over i årtier, uden at nogen er blevet nævneværdigt klogere af det.

Det bliver seerne til gengæld, når Ask Rostrup taler med finansminister Bjarne Corydon (S) på vej i ministerbilen fra hjemmet på Amager til Finansministeriet på dagen, hvor han fremlægger regeringens forslag til finanslov for 2013. Yderligere oplyst bliver vi, når en anden reporter parallelt indhenter Johanne Schmidt-Nielsens kommentarer på hendes cykeltur fra Nørrebro til Christiansborg.

Her er der tale om ambitiøs tv-journalistik, der betjener sig af reportagens virkemidler formidlet med dagsaktualitet. Vi er sammen med politikerne uden for de rum, hvor de udøver deres magt. Det reducerer afstanden mellem politikerne og den befolkning, de regerer over. Det er sundt i en tid, hvor mange føler sig ekskluderet fra den politiske samtale.

Kunstige titler

TV Avisens nye koncept er velkendt fra amerikansk tv. Men tager én vært – for 21.30’eren primært Kim Bildsøe Lassen – og gør ham til den gennemgående ankermand, tv-seerne genser aften efter aften, uge efter uge. Dernæst udvælges et par håndfulde reportere med særlig indsigt deres stofområder, så de kan gå på skærmen for selv at udlægge teksten frem for at bede eksperter om at gøre det. Ask Rostup på politik, Claus Buhr på kriminalstof, Peter Qvortrup Geisling på sundhedsstoffet.

Hver især er de utvivlsomt kompetente, og derfor kan det undre, at de skal pumpes op med titler som ’korrespondenter’. Politisk korrespondent! Sikke noget vrøvl. Hvorfor ikke politisk redaktør eller kommentator? I bedste fald er der tale om en latterfremkaldende fordanskning af en amerikansk titel, i værste fald afspejler det, at DR-ledelsen ikke helt stoler på deres medarbejderes kompetencer.

Ambitionen om at sende reporterne ud i det miljø, de rapporterer fra, har på samme måde taget overhånd. Det giver ingen mening at lade en frysende og vindblæst erhvervs- og økonomikorrespondent, Nina Munch-Perrin, stå og flagre foran et lukket og slukket stadion på Vestegnen for klokken 21.45 at fortælle om Brøndby IF’s økonomiske trængsler. Influenzavacciner vil ikke være en dårlig investering, hvis det er meningen, at de såkaldte korrespondenter vinteren igennem skal fortsætte udendørsrapporteringen.

Gamle nyheder er ikke ’breaking news’

Tv-nyheder er primært avisartikler sat i lyd og billede. Som medlem af chefredaktionen på Morgenavisen Jyllands-Posten fik det engang nuværende nyhedsdirektør Ulrik Haagerup Danmarks Radio til at kalde tv et nassemedie frem for et massemedie. Deri har han ret. Dengang som i dag.

Derfor er det bestemt velkomment, at TV Avisen atter gør et forsøg på dyrke egne journalistiske historier. En undersøgende journalistisk gruppe er nedsat med Line Gertsen som den første blandt en række undersøgende korrespondenter (!). Den foreløbig største solohistorie i TV Avisen 21.30 handler om, at der smugles masser af hash ind i de danske fængsler. Hallo! Nogen, der er overraskede? Nej, det er en gammel nyhed, som man selvfølgelig sagtens kan vælge at repetere, men det er utroværdigt at præsentere det, som breaking news.

Fængselssatsningen indrammer hovedproblemet med relanceringen af TV-Avisen. Aften efter aften placeres Line Gertsen foran den ene fængselsmur efter den anden. Her forenes tom iscenesættelse med kunstige titler. Mere relevant ville det unægtelig være, hvis hun kom inden for murene.

For seerne efterlader det en larm, der gør det vanskeligt at høre den substans, der i de fleste indslag er kommet mere af. Men skrues der ned for bling-bling-effekterne, vil Danmark stå tilbage med en TV-Avis med mere substans og større personlighed. Den vil appellere til seerne. På alle tidspunkter af døgnet.