Læsetid: 5 min.

Præsidentfrue lufter sine beskidte lagner

Bettina Wulff, gift med den skandaleombruste tidligere tyske præsident Christian Wulff, vil tilsyneladende ikke stå tilbage for sin mand. Hun har netop udgivet sine erindringer, og ingen dyne bliver liggende uløftet
14. oktober 2012

Det er aldrig for sent at få en god barndom, siger man. Og det er aldrig for tidligt at skrive sine erindringer. Bettina Wulff, 38 år og gift med den tidligere forbundspræsident Christian Wulff, mener i hvert fald det sidste. Sammen med journalisten Nicole Maibaum har hun udgivet sine erindringer Uden for protokol, blot et halvt år efter, at parret blev smidt ud af præsidentpaladset i Berlin.

598 dage varede eventyret som Tysklands First Lady. Den 30. juni 2010 blev den 52-årige Christian Wulff indsat som forbundspræsident, den 17. februar i år måtte han gå af igen. Dagen forinden havde statsadvokaten bedt Forbundsdagen om at ophæve præsidentens immunitet. Da havde historier om Wulffs tvivlsomme økonomiske forhold og ditto venskaber domineret den tyske presse i to måneder. Christian Wulff var fra 2003 til 2010 ministerpræsident for partiet CDU i delstaten Niedersachsen. Han havde ikke helt forstået, at en toppolitiker ikke kan lade sine rige venner betale for hans ferier, boliger og fornøjelser. Statsadvokaten fik i alt fald den mistanke, at gaveregnen ikke kun skyldtes Wulffs blå øjne, men også ønsket om begunstigelser til gengæld.

Nydelig i Chanel

Nu sikrer hustruen med sine erindringer omsider en selvforskyldt økonomisk succes til familien. Hendes bog lå ugen efter udgivelsen nummer et på fagbogsbestsellerlisten med et salg på hele 31 procent mere end nummer to.

Bettina Wulff har stort set ikke bidraget med andet end at se nydelig ud i Chanel samt være den første tyske præsidentfrue, hvis højre overarm var prydet af en tatovering i motherfucker-størrelsen. Hvorfor skriver hun så sine erindringer i en alder af 38? De tyske medier mener, at årsagen er kronisk lavvande i familien Wulffs pengekasse. Det har åbenbart ikke hjulpet på finanserne, at ekspræsidenten trods skandalen får en livsvarig og betydelig ærespension. Med 100 millioner tysktalende og -læsende mennesker i Europa kan man med en stykpris på cirka 150 kroner godt få rettet den synkende skude en anelse.

Rygtesmedjen

Den officielle begrundelse lyder, at Bettina Wulff én gang for alle vil tilbagevise de onde rygter, der har verseret om hende, siden hendes mand var ministerpræsident.

Rygtesmedjen har kunnet fortælle, at Bettina Wulff skal have arbejdet som luksusprostitueret, før hun mødte Christian Wulff. Rygterne skal i første omgang være spredt af rivaler fra Wulffs eget parti CDU. De har siden verseret på internettet. Googler man Bettina Wulffs navn, optræder ordet ‘luder’ således blandt de første hits. Det er den tidligere præsidentfrue og mor til to forståeligt nok pikeret over. Hun har lagt sag an mod Google og den i Tyskland verdensberømte studievært Günther Jauch, der også har givet rygterne vinger i et af sine programmer.

Hestens egen mund

Nu er det så bare sådan, at undersøgelser viser, at 80 procent af tyskerne aldrig havde hørt disse rygter, før Bettina Wulff i forbindelse med promoveringen af sin bog luftede dem i fire ’eksklusive’ interviews til de glittede blade og magasiner Gala, Bunte, Brigitte og Stern. Og det er ydermere sådan, at medierne har givet hende tæsk for bogen.

Jürgen Dahlkamp fra ugebladet med millionoplaget, Der Spiegel, anerkender Bettina Wulffs ret til at mane de ondsindede rygter i jorden. Hvem ville ikke have brug for det? Det må man respektere hende for. Men samtidig beskylder han hende for at gøre os til tilskuere til hendes ekshibitionisme, og han er nådesløs:

»En kvinde kan også sælge sig selv uden at sælge sin krop. Hun kan sælge sit privatliv, sin families privatliv. Det højeste embedes anseelse. Sin egen værdighed. Ved at hun skriver sådan en bog. For det skal man ikke have nogen som helst respekt.«

I bogen bedyrer Bettina Wulff, at hun på ingen måde ønsker at være en mediebegivenhed. Hvorefter hun udleverer sit privatliv og sine børn i en udstrækning, ingen avis nogen sinde ville have vovet. Derefter giver hun fire interviews til sensationspressen. Vi ved for eksempel nu fra hestens egen mund, at hun og Christian Wulff går i parterapi oven på præsidentskandalen. At hun ikke synes, at han tog sig nok af hende og børnene, mens han var præsident. Vi ved, at det ikke var så sjovt at sove på hotel med livvagter i det tilstødende værelse, for »så må man være så fordømt stille med alt, hvad man laver. Måske er væggene alligevel ikke så tykke«. Og vi ved, at Christian Wulff ikke levede op til hendes »tidligere bytteskema«. Hermed mener hun, at hun fandt ham ulideligt kedsommelig – ligesom alle vi andre. Han var ikke en, hun overvejede at score. Før hun lærte ham at kende forstås. Er det noget, vi behøver endsige har lyst til at vide?

Tåbeligheder

Jürgen Dahlkamps konklusion lyder kort og godt:

»Christian Wulff var ikke blot den forkerte præsident. Bettina Wulffs memoirer viser: Til det embede havde han også den forkerte kone.«

Bettina Wulff, der selv er aktiv i PR-branchen, skulle efter bogudgivelsen have optrådt i de store tv-talkshows ’Menschen bei Maischberger’ og ’3 nach 9’ samt have været på en større læse- og signeringsrejse rundt i Tyskland. Men talkshows og rejse blev med kort varsel aflyst, da bogen havde fået ørerne i mediemaskinen. Ifølge boulevardavisen Bild am Sonntag skulle Christian Wulff have presset sin kone til at aflyse af »frygt for yderligere angreb«.

Desuden er Bettina Wulff blevet hånet for at lade bogen udkomme på det ikke specielt anerkendte Riva Verlag. Ghostwriteren Nicole Maibaum er kendt for at skrive erindringer for de prominente, hvor hun lader dem plapre ud med hvad som helst, og hvor ingen tåbelighed er for ligegyldig til at blive trykt.

Men hvad så med folket? Er det på Bettina Wulffs side? Nej. En undersøgelse viser, at fire ud af fem ingen medlidenhed har med den tidligere førstedame, og at to ud af tre ikke tror på, at hun blev tvunget ind i rollen som præsidentfrue. Forfatteren og feministen Jana Hensel skriver i ugeavisen Der Freitag:

»Et facit til denne historie findes ikke. Men dog håbet om, at ægteparret Wulff virkelig vil gå over i historien som en slags undtagelse fra reglen. For af de to vil intet blive tilbage, lige meget hvor meget beskidt vasketøj Bettina Wulff stadig tror, at hun bør hænge ud.«

Folk køber bogen alligevel. Intet vasketøj dufter så godt som de andres beskidte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu