Læsetid: 3 min.

Prince Charming på det Kongelige

En uforskammet veloplagt Chris Isaak og hans ubetaleligt velspillende backingband satte Nationalscenen på den anden ende med et dynamisk old school rockshow
22. oktober 2012

Fandtes der en Grammy for regulær charme, ville den givetvis år efter år gå til den 56-årige amerikanske sanger, sangskriver og guitarist Chris Isaak, idet han besidder så meget af skidtet, at der er mere end nok til en to-tre gennemsnitsfyre. Men Isaaks uimodsigelige sexappeal bliver aldrig for meget, for han besidder noget så uamerikansk som en afvæbnende selvironi, og så er han en rigtig, rigtig vittig mand tilmed.

Det demonstrerede han så stort set uafbrudt på Det Kongelige Teater fredag aften, hvor han underholdt det fremmødte, meget entusiastiske og yderst solidariske publikum med en næsten to timer lang seance, hvor alle sejl blev sat for at skabe en uforglemmelig oplevelse. Hvilket et stykke hen ad vejen bestemt også lykkedes, selvom det udartede sig lige lovlig retro hen mod slutningen for denne anmelders smag. For selv om det da var fedt nok at han satte (fake) ild til klaveret under en tro kopiversion ad Jerry Lee Lewis’ »Great Balls of Fire«, måtte man alligevel spørge sig selv om pointen.

En velsignelse og forbandelse

Med en superslick anderumpe og et klassisk flot udseende (den klædeligt brækkede næse skyldes en fortid som bokser, omend han paradoksalt nok også har en universitetsgrad i engelsk og kommunikation) ligner Isaak mere de sene 1950’eres mandsideal end vor tids hyggeligt piberygende skægabemand, der hellere end gerne tager opvasken og er en ørn til at skifte bleer. Vi befinder os i et territorium, hvor hverken Rock Hudson eller Elvis Presley ville have følt sig forfordelt, en mandetype, man ikke støder på så ofte mere. Heldigvis, vil nogen måske mene. Men også musikalsk har Isaak siden debuten i 1985 med albummet Silvertone med en blanding af straighte, arketypiske rocknumre og intense, hypermelankolske ballader konsekvent peget tilbage til årene 1955-1963 på en facon, der ikke gør sammenligninger med Roy Orbison urimelige; en birolle i Mad Men havde ikke været af vejen.

Det har så været hans velsignelse (og måske også forbandelse), at han med sangen »Wicked Game« har skrevet ikke blot en af karrierens, men af alle tiders bedste sange, en romantisk ballade af bundløs skønhed, der formår at virke både knugende og opløftende på lytteren. En instrumentaludgave af samme blev benyttet af David Lynch i filmen Wild at Heart i 1990, hvilket skabte opmærksomhed omkring vokalversionen, der strøg til tops på alverdens hitlister i 1991 og i processen blev hans signatursang. Den sang han så heldigvis også i fredags og formåede stadig lige det skift til falset, der får det til at løbe lytteren koldt ned ad ryggen. På samme måde som en anden mesterballade som »Blue Hotel« gjorde.

Det gamle hus rockede

Fra Isaak og hans fire mand høje orkester gjorde deres entre på Nationalscenen, stod det klart, at de ikke var kommet for at lulle os ind i de ultraromantiske ballader, Isaak mestrer som få – og som jeg i parentes bemærket klart mener er hans force. Næ, Det Kongelige skulle rockes, skulle det.

Som Isaak selv nævnte, så håbede han sandt for dyden ikke, at vi var kommet for at opføre os ordentligt. Og ved gentagne gange at opfordre forsamlingen til at rejse sig og komme helt op til scenen, hvis det var med den på, sørgede aftenens hovedperson for, at det gamle hus rockede, så det var en fryd. Men efterhånden som showet skred frem, og antallet af coverversioner (velvalgte, men alligevel) tog til, var det svært at skelne Isaak og hans kumpaner fra et hvilket som helst velspillende partyband. Og der tunede Informations udsendte så stille ud og deltog ikke i overvældende grad i festlighederne. Men den første lille time bød skam på et upåklageligt sæt; måske festen skulle være stoppet der.

Chris Isaak m/ band, Det Kongelige Teater, fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu