Bjørn Nørgaard er ikke blevet ringere til det med materialerne med årene. Men der er kommet knæ i de politiske bukser.
Det begynder med en piberygende Henning Christiansen-grøn hare på en piedestal med en blå Yves Klein-svamp på taget og teksten »Dette er en pibe« på dårligt fransk på glasset. Det er selvfølgelig en lidt tung hilsen til Magritte, der jo netop sagde, at det, der ligner virkeligheden, ikke er det. Bjørn Nørgaard fuldender sætningen med sit værk, der siger, at det er i det surreelle, at virkeligheden skal findes.
Nattergalen får i eventyret en mekanisk konkurrent. Som værk består Nattergalen af forskellige materialer placeret i lag. Nederst en grøn måtte, så fire dejlige stykker tykt glas, så en enorm granitsten holdt på plads af fire trækiler og endelig en gren bemalet med guld, bærende på en lille fugl, der er i en sær forbindelse med det skrøbelig glas under stenen. Det er konceptuelt og materiemæssigt interessant.
Historien om en moder er et helt rum bestående af et operationslys, en seng i jern, en moderkage og forskellige remedier på jorden. Man kan enten gå derind, eller man kan betragte værket udefra, fra et lille vindue. Gennem spejlet på bagvæggen kan man se ordet ’mor’ på et par hundrede sprog. I loftet hænger en aflang kuppel. Og på sengen ligger et gyldent foster, efterladt af en mor, der blev træt. Ligesom Nørgaard der med Historien om en moder har svømmet lidt for langt for at komme i land. På nogle sten. Ude i havet. I ebbe. Hov, nu stiger vandet. Hvor er Nørgaard, åh nej, nu dør værket ...
Materialerne er også det eneste opløftende i storværket Fake som i et spejl, hvor syv tableauer viser en række absurde modsætninger kun adskilt af et spejl. For eksempel står to skabe overfor hinanden, i det ene er der en tuxedo, en rød rose, champagnepropper og en tandbørste.
I det andet er der et skelet og Henning Christiansens grønne violin. Liv og død. I et andet tableau er der på den ene side elskovens gudinde, Afrodite, sammen med en masse haveredskaber og på den anden side en lolita-dukke sammen med en masse dildoer og nogle billige lyskæder. Elskoven er rykket i haven. Det er Lolita også, men bare med nogen lidt andre redskaber ... Hø hø ...
Her er også guldfisk i et lokum og en selvspillende harmonika, så tag trygt børnene med.
Bjørn Nørgaard – ’Fake som i et spejl’ hos Galleri Susanne Ottesen, Gothersgade 49, København til den 10. november.
