Læsetid: 4 min.

En skihopkatastrofe af glas og niveauskred

Den nye krydsskraverede udgave af Industriens Hus over for Københavns Rådhus er et makværk af overbebyggelse og vokseværk på hjørnet af Tivoli og landets centrale byrum
Den nye krydsskraverede udgave af Industriens Hus over for Københavns Rådhus er et makværk, mener Allan de Waal.

Den nye krydsskraverede udgave af Industriens Hus over for Københavns Rådhus er et makværk, mener Allan de Waal.

16. oktober 2012

Industriens Hus på Rådhuspladsen i København er vokset i højde og drøjde, men blevet iklædt spejlende glasskørt, som udadtil skal sløre det nye bredrøvede volumen. Ind mod Tivoli forsøger et skråt glastag at formidle overgangen mellem bygningens høje Vesterbrogade-fløj og en lavere ned mod Grøftens og Pantomimeteatrets lilleputverden.

Atriet under glastagets solceller og plisserede glasflader indeholder konferencefaciliteter og trappeløb mellem kontorsektionerne. Et imponerende højt rum som malplaceret volumen på dette ømfindtlige sted i byen. Og set fra Tivoli-siden en skihopkatastrofe af glas og niveauskred, der møver sig frem i udsynet fra havens grønne rum som dominerende bagvæg for både Plænen, Søen og Kyssehaven.

Det er lykkedes at få bystyrets tilladelse til oppumpning af den eksisterende Industribygning, så den nye udgave af DI’s hovedsæde nu rager op over alle andre gesimser langs Rådhuspladsen.

Bygningskroppen er vokset et par etager, og huset strakt ud mod H.C. Andersens Boulevard, i skæv vinkel og med høj foyer. Den nye dobbelt- og diagonalfacade er hentet i DR’s koncerthus og signalerer al den naturlige ventilation, tiden forlanger. Men hensynet til de omkringliggende bygninger er langt mindre bæredygtigt.

Domicil

I 2008 var der bingo for Dansk Industri i lokalplanlotteriet om tilladelige bebyggelsesprocenter på dette attråede hjørne i byen, som igen og igen har været attakeret med bygningsprojekter for at give grundarealet yderligere økonomisk afkast. Det hele begyndte med en arkitektkonkurrence i 1965.

Dengang lå Industriforeningens gamle domicil fra den store nordiske industriudstilling i 1872 ned langs Vesterbrogade, og rummede i mange år både det fashionable Wivex, den senere, spektakulært indbyggede Palladium-biograf med foyer-bar og bævrende 1930-kinoorgel og midt i det hele Tivolis dekorativt snørklede hovedindgang, som står endnu.

Metropoldrømme

Til den anden side for Rådhusplads-hjørnet lå det oprindelige Kunstindustrimuseum i Rosenborgstil, sidenhen Bryggeriernes hovedsæde og endnu senere ramme om både Madame Tussaud og Tivoli-udstilling.

I 1965 skulle det hele så rives ned for at hæve udnyttelsesgraden, som det hed dengang, til fordel for Industriforeningens og Bryggeriernes ejendomsprovenu.

Den datidige danske sværvægter Arne Jacobsen vandt arkitektkonkurrencen med forslag til en langsgående havannabrun fløj til Industriforeningen og et lavt lagerølfarvet tårn til bryggerierne. Som ensartede glaskasser i forskellige længder og højder på en bastion ind mod Tivoli.

Imod Arne Jacobsens forslag fremhævede konkurrencens fagdommere Henning Larsens andenpræmieprojekt med fem kubiske blokke langs Vesterbrogade.

Unge Larsens forslag tog udgangspunkt i en række betragtninger over byens målestok på det pågældende sted – sammenstødet mellem den indre bys lille skala, og de nyere Boulevard- og Vesterbrokvarterers store mål. Og diskussionens byplanmæssige grundsubstans har sådan set ikke rykket sig siden:

Da Københavns Kommune i 2007 satte det ny begreb Metropolzonen på tapetet, var det igen sammenstødet mellem den indre middelalderby og et påstået behov for højere bebyggelsesprocent lige uden for voldene, der rumsterede i Klaus Bondams borgmesterdrømme om en ’lækker storby’.

Nu ender dén vision foreløbig med et par temmelig høje huse på Scala-grunden, tegnet af Lund-gaard & Tranbergs tegnestue. Og så tegnestuen Transforms oppustede hjørnehus ved Rådhuspladsen.

Optrækkeri

Under udsalgsrunden i de fattige 1980’ere afhændede Københavns Kommune hele Tivoli-arealet til Tivoli selv. Derfor skulle havens egen skrantende økonomi rettes op med nybyggeri langs kanten.

Ikke desto mindre blev livet taget af arkitekten Norman Fosters 2006-projekt til runde hotel-højhuse på Tivoli-hjørnet over for Rådhuset. Lige så høje som Rådhustårnet!

Det såkaldte Tivoli-slot blev som modstanderargument mod højhusene opgraderet til at være bevarings- eller ligefrem fredningsværdigt. Vurderingen lukkede sagen, og det romantiske rødstens-anlæg står endnu.

Men i 2008 begynder tegnestuen Transform efter indbudt konkurrence at projektere udvidelse og ombygning af nabokomplekset, arkitekten Erik Møllers Industriens Hus, som i sin tid blev resultatet af ti års tovtrækkeri efter konkurrencen i 1965.

Det var først og fremmest udnyttelsesgraden, der blev diskuteret. For skulle den hæves, som Industriens venner fandt det naturligt? Eller sænkes, som signalerne lød fra det dengang kun to år gamle Miljøministerium?

Jo højere den kunne trækkes op, des flere lejere blev der plads til, og des billigere ville det blive for Industriforeningen at have domicil i den eftertragtede fjerdedel ud mod pladsen.

Midt i det hele døde konkurrencevinderen Arne Jacobsen, og det blev Industriforeningens anledning til at engagere Erik Møller som mellemproportionel projekterende.

Han lænede sig op ad Henning Larsens konkurrenceprojekt, sådan som det rødbrune bygningsanlæg kom til at stå i tredive år.

Lygtemænd

Helt ude af trit er situationen i dag, når industri-institutionen på Rådhuspladsen forsøger at markedsføre den nye udvidelse med glasskørt til både gaden og Tivoligarden. For hvordan vægrer man sig mod så megen beregnet uskyldighed? – med en bebyggelsesprocent på nu 450, en halv gang forøget og sanktioneret af Borgerrepræsentationen.

I perioden under ombygning og facaderenovering har man midlertidigt kunnet glæde sig over husets blottede runde søjler, som passede arketypisk godt og råt til naboarkitekturen, både Richshusets funkis og Rådhusets nationalromantik.

Men som slutresultat er det ikke lykkedes at få sat styr på den forhøjede udgave mod Rådhuspladsen og Vesterbrogade.

Den endelige finish har vi til gode i endnu et halvt års tid, og så med LED-lys på diagonalfacaden og fuldt blus i Dansk Industris kontorer.

Ind mod Tivoli er resultatet en gold gletscher. Måske vil udlysning fra foyeren og harlekin-diagonalerne på havefacaden kaste lidt Tivoli-stemning af sig. Men malproportioneret er det, og langtfra så eventyrligt som en lys dansk sommerhimmel mellem illuminerede trækroner.

Borgerrepræsentationen skulle aldrig have givet efter for DI’s ublu økonomiske ambitioner på hjørnet af hovedstadens og hele landets centrale plads.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Huset er et interessant sindbillede.

Et ugennemsigtigt - men alligevel tilsyneladende gennemsigtigt - skjold af panserglas er lagt uden om førerhuset for industrialismen i det nye århundrede.

Finanskrisen dækkes til med skudsikkert slør. Har nogen da tænkt sig at skyde efter de rare jurist-økonomer? Er der noget, der ikke tåler dagens lys?

Rusten 70'er-beton-grimhed er afløst af millennium-glas-grimhed. I stedet for at udvise lidt klædelig ydmyghed efter at have fejlet så fælt, blæser finansverdenen sig op til en ny påtrængende opulence.

Hvis Industriens Hus skal være et sindsbillede på innovationsevne, dynamisk og visionær kraft i det danske erhvervsliv så udsender den nye bygning umiddelbart det stik modsatte indtryk, altså fantasiløshed, stagnation og uden retning. Danmark roser sig med rette på at være stærke indenfor bygningsarkitektur, så der ligger en god historie gemt i, hvorfor det gik så galt? Panumbygningen var i årtier Københavns grimmeste bygningsværk, men den er under ombygning, så hvis der blev udskrevet en afstemning om Københavns grimmeste bygning så vil Industriens Huse have gode odds hos bookmakerne. Til lykke må fremtiden vise at jeg tager fejl.

Da Industriens Hus er bygget på byens gamle volde, bør Kulturarvsstyrelsen naturligvis kræve skrumlet samt de bagvedliggende forlystelser fjernet, så voldene atter står frit. Tilsvarende krav er stillet for Christiania, og der gøres vel ikke forskel, selvom bygherrerne er forskellige?

Nu kan jeg ikke huske værket, men kun at en arkitekt sprang ud fra taget efter han så sit makværk, som han var nødtvunget til at skrive under på - håber ikke denne sag ender så dystert, men slemt er det...av min psyke.

Inspirationsvis, kan man vende den om og fremsige - når de hjemløse bliver flere og flere - at den inspirerer en depressiv til selvmord.

Poul Borup-Andersen

"makværk af overbebyggelse og vokseværk". Når der nu kommer solpaneler på husets sider og på toppen, vil det uskønne fint blive skjult. Fat mod!

Michael Kongstad Nielsen

Man må dog sige, at selvom Industriens Hus repræsenterer magten i dette land, så har det altid set lidt spraglet ud, lidt ligegyldigt reklamefinansieret leverpostej. Nu har det så fået et facelift, som godt nok ligner et stiladsforhæng, men som dog indeholder noget luftig transparens og et udtryk à la Harlekin, men hvor er Columbine.

Gennemsigtigheden er fin nok, hvis man sammenligner med et andet at magtens huse, Nationalbanken af Arne Jacobsen. En smuk, men frygtelig lukket mastodont, der ligger der og demonstrerer dump og diskret magtfuldkommenhed.

http://www.nationalbanken.dk/dndk/OmNB.nsf/side/Nationalbankens_bygning!...

De laver samme nummer som sidst, hvor de lod arkitektur-anmelderne glæde sig over bygningen et par uger - hvorefter den blev heldækket med skrigende neon. Denne gang blir det blot værre, da store dele af ydersiden simpelthen er een stor lysreklame.

randi christiansen

Blot udtryk for samme mangel på indsigt som gør sig gældende overalt i vores stakkels nødlidende verden - penge og dårlig smag før det gode, sande, retfærdige og skønne - suk

Morten P. Nielsen

Det er en skandale af DI har fået lov til at opføre et tempel for hjernedød vækst på den centrale plads i landets hovedstad.

De burde henvises til en eller anden pløjemark i Ballerup.

Stadsarkitekt - har vi slet ikke sådan én længere ?

Når jeg bevæger mig hen langs kalvebod brygge, så dukker undrer jeg mig såre:

"Er der virkeligt nogen som seriøst mener, at dette er den rette måde at bebygge en havnefront på - og som glæder sig over hvad de ser" ?

"Har der virkeligt siddet nogle æstetisk uddannede mennesker på et kontor og klappet i hænderne over dette" ?

"Hvem er egentlig disse byggebranchens dementorer .....og hvordan får vi dem stoppet" ?

Svend Erik Sokkelund

Facaden mod Vesterbrogade og Rådhuspladsen er i al sin high tech fancy så skrigende banal så det gør ondt.

@ Peter Hansen: Lysreklamer, hvor grimme de end er. kan kun hjælpe på makværket.

Man må græmmes...