Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Talenttyven

Dog kunne man indvende, at temaet om kvinder, som holdes nede af fæle mænd og feje kønsfæller, er lidt gulnet i kanten
Kultur
11. oktober 2012

Lauras liv er langt ude: Hendes musikerfyr er en afdanket dumrian og hendes chef en hæmningsløs satan. Da omverden omsider får øjnene op for Lauras store potentiale, ser en svag og misundelig sjæl sit snit til at tiltuske sig hendes talent.

Præmissen i Jonatan Spangs instruktørdebut leder tanken hen på Charlie Kaufmans krøllede univers: Hvis en maskine kunne overføre talent fra et menneske til et andet, hvilke etiske problemstillinger kunne det så tænkes at medføre? Spang har selv talent i tonsvis og ligger da også lige hvor han skal i en af flere svært fornøjelige biroller.

Sara Hjort er frydefuldt effektiv som en skruppelløs bimbo, hvis flirteteknik er ren forhammer, mens Søren Malling cementerer sin position som Henning Jensens arvtager udi den ædle disciplin at spille dumt svin. Og læg så lige mærke til, hvem der spiller pladeselskabets receptionist!

I hovedrollen er Mille Lehfeldt godt castet som en af filmens få sympatiske figurer, fordi hun både udstråler klasse og overbeviser som klovn.

Dog kunne man indvende, at temaet om kvinder, som holdes nede af fæle mænd og feje kønsfæller, er lidt gulnet i kanten.

Og at Birthe Neumanns morfigur er trukket så hårdt op, at hun fremstår utroværdig selv inden for rammerne af en film af denne type.

Men generelt er Talenttyven en helt hæderlig debut, der også lige får anskueliggjort, hvorfor Israel-Palæstina konflikten ikke rigtig egner sig som bærende metafor i en letbenet popsang.

 

Talenttyven. Instruktion: Jonatan Spang. Manuskript: Jonatan Spang og Mette Heeno. Dansk (Kan ses i 75 biografer landet over).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her