Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Velkommen i souvenirbutikken

Det virker slet ikke for alle de internationale stjerner på Gl. Strand, og med få undtagelser ender det i stedet i en flad gang etnoporno
Isaac Julien, Mazu Turning: Ten Thousand Waves, 2010.

Isaac Julien, Mazu Turning: Ten Thousand Waves, 2010.

Isaac Julien

Kultur
12. oktober 2012

Kunsten kan være døden på mange forskellige måder. Den gode måde er naturligvis, når den er døden som en modsætning til tanker, altså som noget der kommunikerer på et andet plan end de sædvanlige ord og det sprog, vi kender. Når det sker, aner man ikke, hvor man ender. Og det er (meget) kort fortalt det, som er fascinationen ved kunst.

De fleste af værkerne på Gl. Strands bidrag til Copenhagen Art Festival er døden på den lidt mere kedelige måde. Ikke helt så galt som i ikke at trække vejret længere, men alligevel lidt derhenad. De fleste af værkerne på Unfinished Journeys er døden som i modsætning til liv. Værkerne er mekaniske, de er færdige, de er forudfortalte som metaforer, der skal hjælpe en mening på vej. Pascale Marthine Tayou fra Cameroun har eksempelvis i værket Favelas anbragt 650 næsten identiske fuglehuse op ad en væg. Bag dem er der lyde fra de sydamerikanske slumdistrikter, så man rigtigt kan komme i stemning til at tænke på, hvor forfærdeligt de har det, og hvor frie (fugle) de alligevel er, nu hvor de stort set ikke ejer noget.

Lige så styg er koreanske Kimsoojas traditionelle kinesiske ladcykel, der er tippet bagover, så de farvestrålende tøjbundter er væltet ud over kunsthalsgulvet. Det er næsten så lummert i sin etnoæstetik, at man begynder at overveje, om det overhovedet er kunst. En cykel var på vej et sted hen. Men noget gik galt. Og nu står den i København, helt alene, i en påduttet kontekst, der handler om at rejse, men ikke nå frem. Det er næsten mere kunst, når Arla putter et billede af en ko på mælkekartonen.

Mexicanske Damián Ortega kan også presse livsgnisterne ud af selv den bedste. I værket Incidential Configuration står tre piedestaler under en enkelt lyspære. Men hov, noget er ikke, som det skal være ... Der står slet ikke noget på piedestalerne. De er tomme! Er det et snydeværk? Er det konceptkunst? Nej. Det er hård politisk kunst med en kant så skarp, at den svider, når den rammer magthaverne. For skyggerne fra de store hvide piedestaler, er ikke bare skygger, de er lavet af hundredvis af små bitte klodser beton, klumpet sammen som et slumdistrikt, der sygner hen i skyggen fra de store. For så uretfærdig er verden. Uligheden vil ingen ende tage. De rige tager al solen og skygger for de svage. Aflys TV-Avisen! Kunsten er kommet!

Topkunstnere

Det mest bizarre ved Unfinished Journeys er næsten, at det ikke er hr. og frk. hvem som helst, der skærer budskaberne så håbløst ud i pap. Det er lykkedes Gl. Strand at skaffe nogle af de mest populære kunstnere i verden; der er ikke én af de udlændinge, der er med, der ikke er toppen af samtidskunstpoppen. Men alligevel er værkerne håbløse og uinspirerede. Song Dong er med på dOCUMENTA 13 og var sidste år med på Venedig Biennalen. I en af Gl. Strands stuer har han lagt en række sten, som man kan male på med vand, med kinesiske pensler. En halv time efter er det, man har skrevet, forsvundet. Titlen Gold, Wood, Water, Fire, Earth er en abstraktion over en for os ukendt kinesisk kosmologi, imens selve værket er en hyggelig lille banalitet, der handler om at udtrykke sig nogenlunde frit. I Venedig viste han et helt utrolig vidunderligt værk, der var en næsten én-til-én-remake af hans barndoms Beijing, komplet med fuglebure så store som huse i flere etager og med lange labyrintagtige gange af gamle kinesiske vinduer og skærme. Andre gange har han sorteret affald i så store mængder, at der er opstået en helt ny og enormt dragende æstetik. Prøv at google Song Dong. Men pas på. Han er let at få som yndlingskunstner. Alle andre steder end på Gl. Strand ...

Pascale Marthine Tayou med fugleburene er også en international stjerne. For et par år siden havde han et spektakulært show i Malmö Konsthall. Hans andet værk i Gl. Strand består af 300 små flag fra de 54 afrikanske lande, der er medlem af FN. Flagene hænger i gården. Under dem står der nogle liggestole og 15 små afrikanske borde. Havefest eller kunst? Det sidste. De fleste har heldigvis større ambitioner, når de inviterer folk hjem i haven.

Kan ikke holdes tilbage

Der er dog også andet end souvenirs på udstillingen. Yto Barrada viser på tre skærme filmen Playground, der handler om, hvordan mennesket overmander strukturerne, hvordan mennesket er som vand, der ikke kan holdes tilbage. Barrada har filmet den fysiske bagside af Tanger, ubeboede områder der bliver indtaget af ældre mænds grønne fingre, en forladt legeplads der bliver overrendt af børn, træer der skyder på ny, børn der opdager en ny verden fra hustagene, og arbejdsomme sjæle der graver huller. Det er en avanceret hilsen til det lukkede Europa på den anden side af Gibraltarstrædet. »Vi har set jer. Og vi kommer, hvis vi vil.« Og dog hæver Barrada sig over det geografiske.

Det kan man ikke sige om Vladimir Tomic, der har lavet en lang, tung, abstrakt og bebrejdende film om, hvordan det grønlandske folk mod sin vilje har fået malet sjælen rød og hvid. Vi følger en mystisk mand på en ganske smuk rejse i små byer med maleriske udsigter. Han hører en kvinde fortælle, hvordan hun mod sin vilje blev bortadopteret, og læser i en kirke nogle grove strofer af den første danske missionær, der kom til. Filmen er en blanding af floskler, småhistorier og gamle billeder fra hovedpersonens fortid. Lyt til dit hjerte, og du kan altid finde hjem, bliver der på et tidspunkt sagt med stor alvor. Eller for at sige det på en anden måde: Lyt til dit hjerte og bliv hjemme. Man skal være lige så åben som et karneval for at komme ud mere levende, end da man kom ind.

 

’Copenhagen Art Festival – Unfinished Journeys’ på Gl. Strand, Gl. Strand 48, København, til den 11. november

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her