Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Afrikanere smiler da – og stamper

Mens danskerne er på lykkepiller, men kan knap holde takten til ’Der er et yndigt land’. Eller hvordan har fordommene det egentlig? Danseshowet ’Out of Africa’ giver stof til eftertanke på sin fairtrade-turné rundt i Danmark
Det var ved bredden af Victoriasøen, at Obamas tipoldefar boede og blev intelligent af at spise søens mirakelfisk. I hvert fald hvis man skal tro det tankevækkende kenyanske folkloreshow Out of Africa. Her med søens syngende dronning i midten.

Det var ved bredden af Victoriasøen, at Obamas tipoldefar boede og blev intelligent af at spise søens mirakelfisk. I hvert fald hvis man skal tro det tankevækkende kenyanske folkloreshow Out of Africa. Her med søens syngende dronning i midten.

Out of Africa

Kultur
28. november 2012

’Maybe you didn’t know …’ siger den afrikanske performer med glimt i øjet og et blødt engelsk.

»Men jeres forfædre kom altså fra Kenya.«

Det danske publikum på teatret Bremen ser lidt uforstående ud. Det er måske ikke det mest antropologisk interesserede segment, der er afro-tilskuere netop denne aften – hvis man altså ser bort fra en umiskendelig fællesskabsidentitet omkring indtagelse af alkohol. Folk råber i hvert fald bare fuldemandsråb tilbage.

Men afrikaneren holder sin høflige mine og fortæller, at de første mennesker på Jorden nok kommer fra Kenya, og at denne forestilling gerne vil fortælle om sit land. Han håber også, at vi selv vil rejse til Kenya.

Han nævner sjovt nok ikke noget om titlen. Altså at Out of Africa faktisk er titlen på danskeren Karen Blixens bog – og på Sydney Pollacks film. Men det gør ingenting. For nu har vi jo købt billetter.

I stedet begynder showet bare med de første, heftige trommerytmer. Mænd erobrer scenen med nøgne overkroppe, og piger trisser ind med farverige dragter og vibrerende baller. Lyden dunker. Lys blinker. Farverne skriger af sol. Smilene er bredere end scenen, og fødderne er nøgne. Det ligner Afrika, dette her. Det er som en drøm.

Fra lænker til Fairtrade

Spørgsmålet er, om det er tilskuernes drøm om Afrika – eller afrikanernes egen drøm om, hvordan den øvrige verden betragter deres spraglede kontinent. Eller om hvordan man bedst bekræfter fordomme og iscenesætter dem.

Forestillingen er i hvert fald en bizar gennemgang af Kenyas traumatiske historie, fra de første savannemennesker til slavetiden og op til i dag. Tror jeg nok. For der går lovlig meget symboldans i fortællingen undervejs.

Lige indtil den danske sangerinde Yazz dukker op på scenen. Hun har lavet en støtte-cd til S.O.S. Børnebyerne i Kenya. Mens hun synger, er det svært at abstrahere fra, at hendes højhælede sko nok har kostet mere end det beløb, som salget af støttesinglen vil indbringe.

Håndsrækningen bliver dog varmt påskønnet af performerne. Desuden kan man i pressematerialet læse, at denne turné faktisk er den første afrikanske fairtrade-turné nogensinde. Det betyder åbenbart, at performerne får løn på vestlige vilkår. Sådan.

Billedet af spyd og fjerprydninger hiver minderne tilbage til de store 1990’er-festivaler under navnet Images of Africa. Her var der både bongotrommer og kulørte perler, men der var også fotoudstillinger og debatter om Afrika, som nuancerede billedet af et kontinent i rivende udvikling. Det var en bærende pointe, at den afrikanske kultur er en stolthedskultur. Inden for scenekunsten havde Alvin Ailey American Dance Theater siden 1980’erne gjort sit til at få danskerne til at klappe med på »Rocka my Soul in the Bossom of Abraham«.

I 1990’erne blev den afrikanske kultur eksotisk i Danmark under sloganet ’Black was Beautiful’.

Vild med Dans

Sort er stadig smukt. Det er bare blevet mere usynligt i det danske kulturbillede. Den afrikanske scenekunst importeres nu mest som enkeltstående forestillinger. »I have been here since the beginning of time,« synger en kvinde med blid stemme. Men hov. Det plejer ellers at være os nordboere, der er stolte af at have hængt ud under Polarcirklen i årtusinder. Men hvordan ville Danmark egentlig tage sig ud, hvis Wonderful Copenhagen fik en hollandsk producer til at smække et show sammen og sende det på turné rundt til en række lande i Afrika?

Tanken er lidt skør. Det ville næppe være en nycirkusforestilling. Heller ikke en vikingedrukfest. Det sikreste kort ville være at sende Den Kgl. Ballet af sted med lidt Bournonville. Men hvis man betragter Vild med Dans som den mest populære nationalkoreografi lige nu, så skulle Silas Holst nok også skabe lidt passionsdans for blege ben.

Ellers ville man vel byde på et mix af Den Grimme Ælling og Den Lille Havfrue. En ferm tekstdreng som Adam Price måtte da kunne klare den slags tekst – helst med en enkelt Wozniacki-hentydning.

Pigerne skulle gerne have rød-hvide nationaldragter på, og når de skulle agere vinterkolde, skulle de bare tage Sofie Gråbøls stjernemønstrede sweater ud over flæserne eller fiskehalerne.

Syd for Sahara

Musikken kunne selvfølgelig være af TV-2, men Steffen Brandt er der jo ingen, der fatter syd for Sahara. Derfor kan det godt være, at en Grundtvig-salme og lidt folkevise-remake af Valravn – og så Tina Dickow og Agnes Obel for resten – er mere tilforladeligt. Det skal immervæk også kunne bruges som baggrundsmusik i baren bagefter.

Indsamlingen ville nok være det sværeste. Skulle den gå til danskernes lykkepilleforbrug eller til skolebørns gratis iPads? Tænke, tænke … Men hvis så titlen på showet blev Danish or not, så kom Søren Kierkegaard også med til de intellektuelle. Og så var dén danske øko-ged barberet!

Tankerne bliver afbrudt. De synger »Amazing Grace«! Med vild klang og blåt gudelys. Kenya er vist mange ting. En af stjernesangerinderne kan holde en tone lige så længe, som det tager at få en sjakal til at forsvinde …

Men gospel bliver til jazz, og jazz bliver til funk, så forestillingen kan slutte præcis dér, hvor publikum er: I den globale mainstreammusiks rocklogik.

Og selv om performerne undervejs lovpriser Victoria-søen med nationalhymne og dans i ferskvandsfarver, så bliver det klart, at afrikansk også er globalt. Og globalt nyt, fordomme eller ej. Inden klapsalverne og den åbne bar forklarer vores sprechstallmeister i hvert fald, at det er fiskene i Victoria-søen, der gør folkene fra Kenya så intelligente – og at Obamas tipoldefar stammer fra en hytte lige ved bredden … Og nej, det var vi flere, der ikke vidste.

 

’Out of Africa – Safari through Magical Kenya’. Fairtrade show fra Kenya, produceret af Peter Ulsee i Holland. Iscenesættelse: Leoni Jansen. Koreografi: Portia Lebohang. Turné. Onsdag i Esbjerg, torsdag Vejle, fredag Viborg, lørdag Aalborg, søndag Aarhus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Now it is Africa for Norway. The African youth project Radi-Aid, a fundraiser of radiators to collect and ship overseas to freezing Norwegians. The students in the video urge viewers to collect radiators, spread some warmth, spread some smiles. Throughout the video footage of proactive African students are meshed with clips of a Norwegian blizzard, trucks tipped over on icy highways and houses hidden by several meters of snow. Frostbites kills too!

Og det var Informations Afrikadækning. Hvordan går det med valget i Kenya?