Læsetid: 4 min.

Betændt konto med renters rente

Plan B sætter nye standarder for den politiske sang og det socialdokumentariske sortsyn – inspireret af sidste års optøjer i England. Mens The Streets’ nye projekt skuffer
6. november 2012

At stoppe, mens legen er god – dét er kunsten. Og den har engelske Mike Skinner mestret bedre end de fleste, da han efter seks plader stoppede sit skelsættende soloprojekt The Streets sidste år. Et projekt, der gav britisk hiphop/uk garage en ny, humanistisk blød, godt nørdet, stærkt charmerende stemme. Men også et projekt, som til sidst mistede energi og tabte højde.

Det kunne dog ikke mindske forventningerne til Skinners nye duoprojekt, The D.O.T. Et samarbejde med Rob Harvey, tidligere forsanger i indie-bandet The Music, og angiveligt en krydsning mellem Elton John og Hudson Mohawke, en særligt ferm og kompleks hiphop/electronica-producer fra Glasgow. Eller sagt på en anden måde: Romantisk pop med krøllede programmeringer, man alligevel kan tage sig en svingom til. Om det så er til den mere funky house- eller buklede grime-variant. Der er bare ikke noget, der rigtig lykkes på debutalbummet And That. Det virker ikke som om, Mike Skinner har sat stikket ordentligt i The D.O.T., efter han trak det ud af The Streets. Og det virker heller ikke som om, Rob Harvey har noget virkelig relevant at byde ind med, hvilket er et problem, når det nu er ham, der mestendels synger for. Og åh, hvor man savner, at Skinner oftere træder ud af rollen som backingsanger.

Okay, tracks som »You Never Asked«, »Weapon of Choice«, »Shut Up and Keep Talking« og »Like You Used To« lykkes, fordi det er gode/hæderlige sange, og fordi de produktionsmæssige finurligheder ikke bare er komik og lir, men interessante fundamenter. Desværre savnes der alt for ofte noget så godt gammeldags som gode sange, og man efterlades med en fornemmelse af, at Skinner og Harvey forsøger at tale i en ny tids basmusikalske og technosoulede lingo uden helt at have noget at sige.

Dæmoniseret underklasse

Der var ikke nogen, der stoppede, mens legen var god, da optøjer flammede op i London, Bristol, Liverpool, Manchester og andre engelske byer i begyndelsen af august sidste år. Massive plyndringer og brændende bygninger fodrede en del britiske mediers og alle højreorienterede politikeres fortællinger om uvorne unger og uregerlige bander, der skulle straffes for dårlig opførsel.

Allerede dengang var en del engelske musikere ude og svare – både i talte og rappede ord – at balladen snarere bar vidnesbyrd om kollapsende lokalsamfund og social forarmelse som følge af politibrutalitet og regerings- og lokalpolitik. Og den tråd tager engelske Ben Drew alias Plan B op på sit tredje album Ill Manors: »We got an eco friendly government/They preserve our natural habitat/Built an entire Olympic village/Around where we live without pulling down any flats«. Albummets brillante titelnummer er en molotovcocktail i synet på etablissementet, og resten af Ill Manors leverer masser af benzin til det socialt indignerede bål. »What needs fixing is the system/Not shop windows down in Brixton«. Samtidig er Ill Manors også en spillefilm instrueret og skrevet af selvsamme Ben Drew.

Den 29-årige rapper, sanger, komponist, skuespiller og instruktør voksede op i Forest Gate i Østlondon, og det er her, hans skæbner i filmen og på albummet lever deres gennembrutaliserede liv. Han siger selv, at han gennem hele sin opvækst følte sig som en udstødt, fordi han og hans mor hverken var arbejderklasse eller middelklasse. Men hans ansvarsfølelse hører tydeligvis hjemme i førstnævnte. Og han siger, at hans historier blot er virkelighed for en underklasse, der er blevet dæmoniseret. Han tager f.eks. fat i ordet »chav« – et skældsord for ung arbejderklasse, som er blevet gangbar valuta i selskabslegen at tage på underklassesafari.

Plan B er ikke på safari, han er ude i et ærinde. Selvom han adresserer David Cameron direkte, så handler det først og fremmest om at transmittere fra en virkelighed, som er gået i stykker: Prostituerede, som får 40 pund i stedet for 50, fordi deres baby vræler inde ved siden af. Små drenge, som lærer at smadre andre små drenge på legepladsen. Crack-junkier, der røver andre crack-junkier for at få råd til mere crack. Pushere, der bliver gamle og mister magten til de yngre. Dysfunktionelt rundtossede mønstre, der virker umulige at bryde.

Albummet fungerer til gengæld fremragende: En offensiv engelsk hiphop/grime, der til tider besjæles med soulomkvæd og reggae-vokalister eller pumpes op med drum’n’bass-lyn-og-torden. Det er effektivt og medrivende.

Og det er oplagt at sammenligne Ill Manors med amerikanske Dr. Dres klassiker The Chronic, der blev indspillet et par måneder efter Los Angeles-optøjerne i foråret 1992 og indfangede stemningen både før, under og efter. Det sker her i britisk kontekst. Hos Plan B er der så heldigvis ingen misogyni, men lige som Dre brugte dokumentarfilm-lydbidder på Chronic, så inkluderer Plan B dialogklip på Ill Manors-albummet. Da fortællerstemmen præsenterer sig selv tidligt på Ill Manors, bliver det til en sampling af noget, der lyder som et Disney-eventyr. Hvilket selvfølgelig er ironisk. Og hans barske fortællinger leveres ofte i et ganske medfølende toneleje, nogle gange endda for sukret sentimentalt sådan rent musikalsk. Men det gør ikke fortællingerne mindre brutale eller moralerne mindre sortsynede. »There’s no way back from here.« På The D.O.T.’s album All That er der også en knugende beskrivelse af opsparet aggression, som detonerer i et natklub-slagsmål. Det fungerer. Men Ill Manors er noget langt voldsommere og giftigere: En stor betændt bankkonto, der med renters rente eksploderer i synet på lytteren. På Ill Manors er der ingen, der stopper, mens legen er god.

’The D.O.T.’: And That (The Beats)

Plan B: Ill Manors (Atlantic/Warner)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu