Læsetid: 4 min.

Det var butleren, der gjorde det ...

Næsten, i hvert fald. Sidste afsnit af Søren Sveistrup og DR’s krimiserie ’Forbrydelsen III’ er løbet over de danske tv-skærme, og det giver anledning til et kig tilbage på alle 10 afsnit
Næsten, i hvert fald. Sidste afsnit af Søren Sveistrup og DR’s krimiserie ’Forbrydelsen III’ er løbet over de danske tv-skærme, og det giver anledning til et kig tilbage på alle 10 afsnit
26. november 2012

Niels Reinhardt. Det er ikke ligefrem en overraskelse, at det er skibsreder og Zeeland-direktør Robert Zeuthens personlige assistent, der for mere end to år siden misbrugte og dræbte 13-årige Louise Hjelby. Et mord, der har været hele omdrejningspunktet i tredje og sidste sæson af Søren Sveistrup og DR’s krimiserie, Forbrydelsen, og grunden til, at Zeuthens datter, Emilie, er blevet kidnappet og adskillige mennesker, der har forsøgt at dysse den gamle sag ned, dræbt af Louises far (Thomas W. Gabrielsson).

Det er således med en vis fryd – måske er det netop Sveistrup og hans medmanuskriptforfattere, Michael W. Horsten og Torleif Hoppes, intention – at man nu kan sige, at det (næsten) var butleren (spillet af Stig Hoffmeyer), der gjorde det.

Samtidig viser det sig, at alle de, man undervejs er blev forledt til at tro, havde noget med mordet at gøre – PET, justitsminister Mogens Rank (Søren Sætter-Lassen), bestyrelsesformand i Zeeland, Gilsfort (Henning Jensen) – men afskrev igen, faktisk alle er involveret i sammensværgelsen omkring at skrinlægge opklaringen af mordet på Louise af hensyn til det for landet og økonomien så vigtige samarbejde mellem Zeuthen og Zeeland på den ene side og regeringen ved statsminister Kristian Kamper (Olaf Johannessen) på den anden.

Og ikke nok med det: Både statsministeren og Robert Zeuthen, der begge har været uskyldige ofre for konsekvenserne af andres forbrydelser, viser sig til slut at være kyniske magtmennesker, der trods personlige tragedier og løfter om det modsatte, beslutter sig for at dække over Reinhardts mord og de andres fortielser.

Jeg ved ikke helt, hvor troværdigt det er, at to mænd, der ellers i Forbrydelsen III har kæmpet indædt for at få sandheden frem og den kidnappede Emilie Zeuthen hjem – og det kommer hun selvfølgelig – og som begge er indirekte skyld i meget af det, der er sket, fordi de har været fraværende fædre, pludselig beslutter sig for at vende på en tallerken og svigte igen.

Men det er selvfølgelig et lille fortælletrick, der kun yderligere retfærdiggør seriens fraværende mor og egentlige hovedperson, kriminalkommissær Sarah Lunds (Sofie Gråbøl), nedskydning af Niels Reinhardt i dette 10. afsnits Seven-inspirerede slutning. Det socialt handicappede og ofte temmelig irriterende kvindemenneske har gennem alle tre sæsoner af Forbrydelsen gået enegang, og det gør hun altså også til sidst, fordi hendes retfærdighedssans forbyder hende at lade Reinhardt gå fri.

Det synes passende, at afsnittet og serien slutter med, at hun sidder i en lille flyvemaskine på vej væk fra det hele, mens hun kigger tomt ud i luften. Hendes dedikation og insisteren har ikke bare kostet hende kærlighed og familie; den tager så at sige også hendes liv.

Og selv om serien nu er færdig, åbnes der for, at Sarah Lund og hendes berømte sweater kan dukke op i en spin off-serie en anden gang. Eller også kan statsministerens bror og assistent, Kristoffer (Jonatan Spang) få sin egen serie – den overdimensionerede dynejakke, han hele tiden og ganske umotiveret render rundt i, er næsten blevet lige så ikonisk som Lunds striktrøje.

Usammenhængende helhed

Jeg må sige, at jeg er ganske tilfreds med afslutningen på Forbrydelsen III. Efter dramaturgisk at have hoppet fra tue til tue i de første ni afsnit, bliver der bundet nogle sløjfer på de løse ender, som Sveistrup og Co.’s (bevidst?) famlende stil har efterladt sig. Det har været mig – og mange andre – en kilde til stor frustration, at mistænkt på mistænkt er blevet introduceret, samtidig med at de spor, politiet er stødt på i en efterforskning, der tilmed virker noget tilfældig og uorganiseret, har strittet i alle mulige retninger.

Hvor jeg forestiller mig, at ’rigtigt’ politiarbejde handler om at indsamle spor og oplysninger, før man begynder at drage slutninger, har Sarah Lund og hendes gamle flamme, PET-agenten Mathias Borch (Nikolaj Lie Kaas), som har arbejdet tæt sammen med hende hele vejen, reageret vildt og voldsomt på hvert eneste spor (det være sig notesbog med bilnumre og tilfældige møder med posekvinder), hvilket har ført dem fra Herodes til Pilatus – og holdt spændingskurven for opadgående i de fleste afsnit.

Derfor fungerer Forbrydelsen III – som de to foregående sæsoner – bedst i de enkelte afsnit, som ses isoleret med en uges mellemrum. Og derfor hænger serien ikke for alvor sammen, hvis man vurderer en samlet sæson. Der er simpelthen for meget, som ikke giver mening, måske fordi folkene bag ikke vidste, hvem morderen skulle/ville være, da de skrev de første afsnit.

Det hjælper heller ikke, at persontegning og psykologi serien igennem er blevet henvist til bagsædet, mens plottet har fået lov til at styre og bestemme farten. Jeg tror simpelthen ikke på Sarah Lund som person.

Som i en sitcom er der stort set ingen udvikling i hende, og når man som seer i tide og utide rodes ind i hendes privatliv, ser man gerne, at hun åbner og giver lidt mere af sig selv.

Til gengæld er der ikke mange fingre at sætte på den tekniske side af Forbrydelsen. Alle skuespillerne, især de mindre kendte, har gjort det aldeles strålende, og serien er godt klippet sammen og stemningsfuldt iscenesat af fotograf, scenograf og skiftende instruktører.

Det skandinaviske mørke, som vistnok er en af grundene til, at man i udlandet er vild med de danske dramaserier, er en værdifuld medspiller i så barsk og stemningsfuld en fortælling som Forbrydelsen, der – uden større psykologiske indsigt, desværre – beskæftiger sig med menneskets grimme sider.

Forbrydelsen III. Skabt af Søren Sveistrup. Instruktion: Natasha Arthy, Mikkel Serup, Kathrine Windfeld, Hans Fabian Wullenweber. Manuskript: Søren Sveistrup, Torleif Hoppe, Michael W. Horsten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lis K. H. Montes

Den gode Lund er efter egen overbevisning ganske troværdig i den rolle der er skrevet til hende. Hun er så(mænd) det nordiske alterego til agent 007. Den vanvittige paralel kombination af dansk/nordisk socialrealisme i en klassik "whodoneit" kontekst. Og Miss Lund..Miss Sarah Lund..er helt igennem velskåret. Ikke som vi forventer - og det er vel netop pointen!

John Robert Parkins

"ikke et godt eksempel for de bander i Københagen da politiet kører rundt med pistoler og bliver, jury, dommer og bøddel, de giver indtryk de gør enhver beslutning, og de har magt til at slippe af med hvem, de ønsker.
"Guns kan kun bruges til én ting, nemlig at dræbe folk"

John Robert Parkins

I 1969 blev Danmark det første land i verden til at legalisere pornografi.
And now we all want a pound of flesh?
from Shakespeare's The Merchant of Venice (1596)

Olav Bo Hessellund

DR er gået i totalt selvsving, se fx deres hjemmeside.

I nyhedsudsendelserne skal vi også belemres med denne humorforladte krimi (har set et afsnit, og det var rigeligt).

Man burde kunne få sine licenspenge tilbage, helt eller delvist.

Jeg synes, at Sveistrup har gjort et fornemt arbejde med de tre gange Forbrydelsen, og når han stjæler eller låner fra og/ lader sig inspirere af klassikerne, snupper han jo kun temaer og tricks fra de bedste ! ;-)

Se i øvrigt min analyse uploadet INDEN afsnit 10, hvor jeg peger på, at Reinhardt (som i øvrigt har en masse indirekte magt og næppe er en butler mere end f.eks. Vagn Skærbæk i 1'eren) helt klart har bortført Louise - det spørgsmål jeg efterlader åbent er, om han er alene om overfald, voldtægt og mord.

Her er analysen - hvor jeg i øvrigt ikke fik indarbejdet hentydningen til jætte-asen Loke som ham, der så at sige ryster den herskende orden, med en meget mundret titel ...

"Svar efter afsnit 9 på lidt spørgsmål stillet efter de to første af 10 afsnit af Forbrydelsen III - og nye emner i serien"

http://avisen.dk/blogs/nutcracker/svar-efter-afsnit-9-paa-lidt-spoergsma...

Kasper Lund Resen

En hæderlig og tilfredsstillende portion formaliseret krimi-tv. Dog med en noget ujævn midtersektion, der blev reddet i land af de sidste fire afsnit. Og ja, det er ikke karakterer i kød og blod, vi får serveret, men statiske klicheer der tjener plottet. Det må man leve med eller lade være.

"Se i øvrigt min analyse uploadet INDEN afsnit 10, hvor jeg peger på, at Reinhardt..."

Hvis man skal prale med WhoDunnit-spådomme (og det skal man nogen gange), så vil jeg da lige i al ubeskedenhed referere til min egen, der blev leveret efter 6. afsnit. Den er, hvis jeg selv skal sige det, temmelig spot-on. Og den kan læses her: http://www.information.dk/311818

DR burde forbyde klip under 45 sec, så seerne undgår at komme til at ligne en fjernbetjening i fjæset og en myretue bag pannelappen.

Niels-Holger Nielsen

Tak for oplysningen, Mikkel Kongstad Nielsen. Det er nu heller ikke min opfattelse, at jeg er gået glip af noget (jeg så elles Forbrydelsen 1½).

Hvem tør lave en krimi om hvorfor civilisationen er ved at gå under i klimakatastrofe? Nå ja, selvfølgelig ikke i pimetime søndag, det er vel forbudt?

Ernst Enevoldsen

Har man som filmanmelder givet den pinlige dilettant-komedie mere end 2 stjerner (som Information og Politiken gjorde det), kan situationen kun reddes ved ved en skriftlig undskyldning, samt brat selvvalgty afslutning af karrieren - Kurosawa-style.