Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Danske fremtidsmindesamlinger

Omridset af en ny dansk, pluralistisk folkemusik er ved at tegne sig: Unge, dansksprogede musikere graver dybt i folkeminder, asatro, mosekoner, men også hippe Brooklyn-bands
Omridset af en ny dansk, pluralistisk folkemusik er ved at tegne sig: Unge, dansksprogede musikere graver dybt i folkeminder, asatro, mosekoner, men også hippe Brooklyn-bands
Kultur
12. november 2012

Dansk Folkepartis Europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidt skrev i forgårs en update på Facebook: »Hvordan kan et sprognævn, der på områder, hvor vi allerede har dækkende betegnelser, indfører britiske verber i det danske ordforråd, kalde sig dansk? Det er enten en joke eller direkte frastødende.«

Her taler Messerschmidt om udgivelsen af den nye Retskrivningsordbog, og hans utilfredshed går på, at Dansk Sprognævn igen inkluderer en del nye ord fra engelsk (ikke britisk).

Som det fremgår af hans brug af ordet joke, så kniber det selv for en søn af flæskestegen og kolonihaven at holde sig fra fremmede ord (verber er latin for udsagnsord). Og det gør det – og det har det længe gjort – i dansk kultur generelt. Påvirkninger fra engelsk, amerikansk, fransk, tysk, italiensk og svensk kultur har gjort sig gældende gennem århundreder under skiftende magtforhold.

Jeg skal på ingen måde rase over, hvor meget vi her til lands har suget fra engelsk og amerikansk musik de seneste 100 år. Bare takke for, hvordan jazz, blues, rock’n’roll, punk, disco, hiphop har fodret vores kultur med nye muligheder. Ja, længere tilbage i tiden kan det også være svært at pege på nogen essentiel dansk musik, noget som ikke er afledt af andre nationers musik.

Men vi har det med før eller siden at gøre import til en form for egenavl. Efter en rum tid i dansk sindelag sker der en indoptagelse af fremmedelementerne. Og en afgørende tilegnelse synes at finde sted, når det store udlands udtryk tilpasses det danske sprog.

For tiden kan man høre folkemusik og -viser, som har huseret i århundreder i Danmark, inspirere unge danske musikere. Folk, som er mere eller mindre indfødte på nettet, men alligevel vælger at gå ganske lokalt til værks.

Eller faktisk er det mere komplekst end som så: Mine yndlinge er den københavnske sekstet Spillemændene, der selv angiver inspirationskilderne: Povl Dissing, C.V. Jørgensen, Leonard Cohen, The National, Dirty Projectors og Jakob Bro.

Deres musik er altså en forhandling mellem nationalt og internationalt, fortid og nutid. Mellem danske og udenlandske koryfæer, men også yngre hipsterbands fra Brooklyn.

Debut-EP’en Spillemændene rummer asatro, mosekoner og rehabiliteringscentre i teksterne og sav, synthesizer og elguitar i musikken. Fem helt forrygende numre gennemstrømmet af, hvad man måske kan kalde, en nordisk melankoli – sågar med aner i folkeviser, i hvert fald på et nummer som »Træmand« (om en Emil fra Lønneberg-type).

Med tekster som: »På mit rehabiliteringscenter/Gør mine medmennesker ikke, som jeg siger/Hvad skal jeg sige/Jeg har overlevet Auschwitz/Men kan stadig væk ikke pille en appelsin« sunget af den fascinerende baryton-forsanger Nicolai Elsberg.

Alle medlemmer af Spillemændene studerer for øjeblikket på Rytmisk Musikonservatorium i København, EP’en er indspillet sammen med Nikolaj Nørlund, og er med et godt gammelt engelsk udtryk a marriage made in heaven. Med en evne til at finde sig til rette på et godt branket værtshus, hvor jukeboksen synes fyldt med musik i et sært samarbejde mellem Dansk Folkemindesamling og musiksitet Pitchfork. Vi betræder en lyrisk, krøllet og mørkladen sti på vej dybt ind i en ny forestilling om folkemusikalitet. Træd nærmere.

Mere lige ud ad landevejen

Mads Beldring er lidt mere lige ud ad landevejen, men hans strålende debutalbum Hør Nu Her er alligevel også en forhandling. Skabt på Nørrebro, Lolland og i Brooklyn og med aner hos både Bob Dylan, Skousen & Ingemann og unge Fleet Foxes. Beldring finder et smukt salvelsesfuldt og anfægtet ståsted, hvorfra verden viser sig rundtosset, måske dømt til undergang, hvis altså vi har tid til at opdage det: »Der er lige de her ting, du skal nå/Og ting du skal ordne, før dit liv kan gå i stå«.

Der er rytmisk synkoperede lækkerier og også messingblæser-konversationer på »Hvor alting sker« og »Rendegraver«, som åbner ind til jazzen og drager tydelig nytte af Beldrings fortid som konservatorieuddannet trommeslager. Og så er der den smukke folkemusikalske pludren på »Lad os gå fra forstanden«, som berører et andet dansk arvestykke, nemlig rindalismen: »Hvad kan vi gøre andet/End at lade hjertet kigge forbi/Parterede hestelig/Her lugter af lort på dåse«. Altså med reference til både Bjørn Nørgaards Hesteofringen og Piero Manzonis Merda d’artista, som daværende kulturminister Per Stig Møller afviste som kunst i 2010.

Nå, men, her i 2012 tegner der sig altså omridset af nye danske fremtidsmindesamlinger af en ny pluralistisk folkemusik. Hvor nutidens himmelråbende mangel på jordforbindelse og ro modsvares af unge danskeres udforskning af nogle af vore dybere stikkende rødder.

Henført og sprødt

Bjergtaget alias Stephan C. Krabsen er et andet eksempel med debut-EP’en Velkommen Til. Han træder en smule vande i sine henførte, sprøde sange, men finder også en smuk form for mening i mere meditative farvande. Den 26-årige, moderne spillemand og visesanger kan lyde som Radioheads Thom Yorke på nummeret »Underlige toner«, mens indie-salme-rummet på »Lader tiden visne« henleder tankerne på Brooklyns egne Grizzly Bear.

Og dermed er vi igen i berøring med disse sære overlap, disse ormehuller i tid og rum, som også Spillemændene betjener sig af med deres inspirationer fra et andet Brooklyn-band nemlig Dirty Projectors. Hvordan man kan overtage en anden nations genopdagelse af rødder og i processen finde sine egne.

Herfra hvor vi står smelter sammen med derfra, hvor de andre står. Og nyt dansk arvegods med internationale inspirationer vokser frem. Om Morten Messerschmidt kan lide det eller ej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her