Læsetid: 2 min.

Den døde helt

Kim Malthe-Bruuns efterladte breve fra krigen på nærmeste hold og fra fængslet under Gestapo griber stadig
2. november 2012

Han blev rollemodel for mange unge efter 1945: Kim Malthe-Bruun. Den modigste af de modige, den yngre af de unge, der faldt for sit fædreland og som en af de første efter krigen blev genbegravet i Mindelunden – det stærke symbol på modstandskampens yderste konsekvens. Hans data taler for sig selv: født 1923 – død 6. april 1944.

Vinteren ’43 blev han taget af Gestapo, formentlig som offer for en stikker. Herefter fulgte opholdet i Vestre Fængsel, de skarpe forhør, dødsdommen, forgæves appelforsøg og henrettelsen en lille måned før Nazitysklands sammenbrud. Kunne det være mere bittert!

Kristeligt Dagblads Forlag har prisværdigt og med glimrende forord af søsteren Ruth Berner genudgivet den unge helts dagbog og breve hjem til kæreste, familie og mor; både fra tiden da Kim som ung sømand oplevede krigen på nærmeste hold; siden de berømte breve fra fængslet og afskedsbrevene, især de to der løftede Kim Malthe-Bruun op i en egen sfære af ægte patos i udlevet mandsmod og knivskarp erkendelse af den forestående afslutning.

Holder ordene?

Så mange år efter førstegangslæsningen sidder den ældre læser i angst og bæven og genlæser samlingen: Holder ordene? Har tidens tand gnavet i materialet, så det fremstår fjernt og uvedkommende? Ødelægger man sit første så uudslettelige indtryk af nærhed til et andet menneske, hvor livet om få øjeblikke skal veksles med dybest set nytteløs udødelighed? Er dén oven i købet på vej over i berettiget glemsel, fordi ordene bortset fra hovedpersonens dramatiske og tunge skæbne alligevel ikke var noget? Til ængstelsen og alle spørgsmålene må svaret være afvisning af enhver skepsis. Denne samling af breve og betragtninger af et 20-årigt menneske på tilværelsens yderste kant – både i sømandsårene og under fængslingen – opretholder fuldt ud deres forunderligt indsigtsfulde kraft. Kim Malthe-Bruun besad for sin alder en betydelig modenhed, samt et skrivetalent ud over det sædvanlige. Hvad det dog ikke kunne være blevet til, hvis tyskerne blot havde tøvet en kende, nu da sammenbruddet var så nært forestående. Familiebaggrunden skinner klart igennem i det unge menneske Kim Malthe-Bruun. Et åndsaristokratisk miljø, herom ingen tvivl, isprængt stærk social og politisk bevidsthed. Moren, den smukke og begavede Vibeke Malthe-Bruun var efter hårde udvandrerår i Canada blevet ene med sine to børn, Ruth og Kim, med hvem hun vendte tilbage til Danmark. Et eget løftet tonefald syntes at herske i den lille familie, hvis udgangspunkt var samfundets øvre lag i højtstående officerskredse. I hele brevsamlingen spores en grundlæggende dannelse, både en formel i klassisk forstand og en sindets.

Den meget religiøse klasselærerinde dengang i 1950’ernes midte, der stærkt betonede det kristne i Malthe-Bruun, havde ikke meget at have den side af sagen i. For Malthe-Bruun er Jesus som Sokrates, det er ikke den overjordiske side af den Enbårne der interesserer den dødsdømte. Langt mere det menneske, der som Sokrates er i stand til at bevare kærligheden, endog til dem der vil berøve ham livet. Der er heller ikke noget med at møde de efterladte i en anden og bedre verden, og Gud nævner Malthe-Bruun ikke. Det hele er ganske nøgternt, hvilket jo ikke gør det mindre gribende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu