Læsetid: 2 min.

Harry Potter som socialrealisme

J.K. Rowling har skrevet en bidsk og underholdende roman om verden, ikke som vi ville ønske den var, men som den også kan være
23. november 2012

Der er ikke megen magi og heller ikke mange eventyr i Den tomme plads. J.K. Rowling har i stedet valgt at følge sin storsælgende romanserie om Harry Potter op med en nærmest socialrealistisk fortælling om ondskab, armod og fortvivlelse. En bitter far kalder sin søn pizzafjæs, en datter voldtages af sin prostituerede mors narkohandler og så videre.

Dette til trods genkendes mange af temaerne – og enkelte figurer såmænd også – fra Potter-serien i Den tomme plads, der ligeledes er båret af Rowlings flair for at skabe dramatiske og atmosfæremættede scener, hvori enkle menneskelige konflikter sættes på spidsen.

Handlingen, der udspiller sig i den fiktive sydvestengelske landsby Pagford, starter, da Barry Fairbrother falder om og dør. Barry er medlem af det magtfulde sogneråd, og spørgsmålet er nu, hvem der skal overtage pladsen efter ham.

En af kandidaterne er den grotesk fede og reaktionære delikatesseforretningsindehaver Howard Mollison, der minder om Potters ondskabsfulde plejefar, og hvis dagsorden er at få tørret det socialt belastede boligkvarter The Fields af på naboamtet. I modsætning til mønsterbryderen Barry, der voksede op i The Fields, har Howard for længst draget den konklusion, at indbyggerne der »selv, af egen fri vilje, valgte at leve, som de gjorde, og at boligkompleksets udseende af lettere truende ødelæggelse ikke var andet og mere end den fysiske manifestation af uvidenhed og dovenskab.«

Bedst til børn og unge

Et andet vigtigt punkt på sognerådets dagsorden er spørgsmålet om, hvorvidt den lokale afvænningsklinik for narkomaner skal lukkes eller ej. Sker det, vil den enlige mor Terry ikke kunne få sin metadonbehandling. Hendes treårige søn vil derfor blive taget fra hende, og det kæmper specielt hendes teenagedatter hårdt for ikke skal ske.

Langsomt krakelerer den britiske idyl i Pagford, og bedre bliver det ikke, da en hacker begynder at afsløre historier om folks privatliv, seksuelle præferencer og ulovligheder på sognerådets computer. I modsætning til de deprimerede, indbildske og depraverede voksne har enkelte af teenagebørnene i byen stadig modet til at ønske sig en bedre verden, men også de har støt kurs mod det patriarkalske britiske klassesamfunds brutale bund.

J.K. Rowling afvikler sit detaljerede plot uden at miste overblikket, og uden at lade det moralske spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert, sænke tempoet. Det fungerer, og der er for så vidt intet galt med Den tomme plads, der i sin uprætentiøse sprogtone og sit letfordøjelige anslag ikke skammer sig over sin brede appel. Bedst er Rowling imidlertid også denne gang, når hun skriver om ungdommen og dens forventninger, afmagt, længsler, drømme og jalousi: Den håbløst forelskede Andrew, der får bank af sin far; den overvægtige Sukhvinder, der skærer i sig selv, og adoptivdrengen Fede, der søger autenticitet i sit liv og på kirkegården har sex med Krystal, som vil gøre alt for at glemme sin junkiemor og sin tilværelse i The Fields. Alle får de liv i modsætning til romanens karikerede voksne, og alle kæmper de med samme problemer som Harry, Ron Weasley og Hermione Granger.

Bevares, Den tomme plads er langt mere dyster og tragisk, mere socialt indigneret og mere udpenslet i sine beskrivelser af sex, vold og magt, end en Harry Potter-roman er – men den er næsten også lige så underholdende og bevægende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu