Læsetid: 1 min.

En kat i Paris

Den er lidt rodet, ujævn i tonen og, trods en spilletid på blot 70 minutter, slentrende fortalt, men byder trods alt også på masser af action og spænding og falden-på-halen af den farlige gangsters håndlangere
8. november 2012

Lille Zoës kat, Dino, der om natten assisterer klatretyven Niko på halsbrækkende indbrudstogter, kommer på noget af en opgave, da Zoë kidnappes af selvsamme gangster, der dræbte hendes politifar, og som hendes ofte fraværende politimor har sat meget ind på at fange. Heldigvis er Dino en snarrådig kat med skarpe kløer og har en god og ligeså handlekraftig ven i Niko, der som en anden Spider-Man hopper rundt på Paris’ tage.

Rabalder Bio hedder distributøren Angel Films nye børnefilminitiativ, og den Oscarnominerede franske tegnefilm En kat i Paris er første tilbud til den unge målgruppe – filmen er tilladt fra syv år. Og mon ikke ungerne vil både gyse og grine over Jean-Loup Felicioli og Alain Gagnols udmærkede film. Den er lidt rodet, ujævn i tonen og, trods en spilletid på blot 70 minutter, slentrende fortalt, men byder trods alt også på masser af action og spænding og falden-på-halen af den farlige gangsters håndlangere, der bestemt ikke hører til blandt de hurtigste knallerter på molen.

En kat i Paris. Instruktion: Jean-Loup Felicioli og Alain Gagnol. Manuskript: Alain Gagnol og Jacques-Rémy Girerd. Fransk (Empire, Grand, Palads og Vester Vov Vov i København og en halv snes biografer i resten af landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu