Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Livsglæde og dødsangst

Folkekære Nephew forsøger på sin femte langspiller med held at give sit udtryk en ny drejning. Musikalsk er gruppen blevet mere subtil og afvekslende, tekstligt mere personlig og hudløs. Det klæder den. Virkelig
Kultur
2. november 2012

Ny musik

Når et rockband ved hjælp af en række stilgreb (som i bedste fald udmønter sig i en stil) når en vis status hos folket, kommer der et tidspunkt, hvor det uvægerligt må spørge sig selv, hvorvidt det vil fortsætte i samme skure. Eller prøve noget nyt. Det indebærer selvfølgelig den risiko, at stampublikummet står af – uden garanti for, at et nyt af slagsen står parat i kulissen og venter. Men hånden på hjertet, har verden brug for endnu et album fra kvintetten Nephew, der til forveksling lyder som de tre foregående? Selv om de på hver deres facon havde noget at byde på, fra gennembrudsbraget USADSB i 2004 over succeskonsolideringen Interkom kom ind i 2006 til de små tiltag til nytænkning, der var at finde på Danmark // Denmark i 2009.

Den opmærksomme læser vil hurtigt kunne deduktere, at bandet ikke ligefrem spytter plader ud, til gengæld har det denne gang benyttet pausen til at prøve at finde nye veje. Det er så også lykkedes, generelt med (kunstnerisk) succes. Hvorvidt det vil blive hjertevarmt modtaget i folkedybet, får stå hen, til gengæld er Informations anmelder glad og en lille smule imponeret. Og det er dog det vigtigste.

En refleksreaktion fra folk, der ikke bryder sig om Nephew, er, at bandet til forveksling lyder som Depeche Mode. Eller Kliche. Eller en blanding af de to. Vel, ud over at det ikke er helt rigtigt (der er altså forskel på at lade sig inspirere og så ren kopi, mine damer og herrer), må den fordom manes i jorden med nærværende udspil, der såmænd er blevet døbt Hjertestarter. Hvorvidt lytteren har brug for en sådan, vides af gode grunde ikke, men det er i givet fald en lidt trist og molstemt en af slagsen. For nu minder Nephew mest som sig selv. Såmænd. Og sange som »Tak du« og »Gå med dig« er lige så drivende sørgmodige som titler som »Søndagsbange« og »De satans hæmninger«, og i det hele taget lyder det, som om bandet kollektivt står ved foden af det bjerg, der hedder midtlivskrise. Spændende. Det er noget, de færreste vil røre med en ildtang, så syng af karsken bælg, kammerater!

Ind i voksenlivet

Teksterne kredser nemlig i høj grad om at blive ældre for nu ikke at trække fyordet: voksen. Ja, fy for satan, når nu ansvars- og sorgløshed så klart er at foretrække. Men det er altså ikke alle, der kan holde den evige pubertet kørende, hvilket vi nok skal være glade for. Vælger man bevidst og med åbne øjne at gå ind i voksenlivet, følger der automatisk en række ansvar (i høj grad for andre – ikke mindst børn – men bestemt også for en selv og de valg, man nu tager) med, til gengæld kan man bevidsthedsmæssigt siges at være nået det næste plateau, hvor der kommer flere nuancer på. Det gør alting både mere spændende og mere besværligt, for ungdommens tsunamiagtige skråsikkerhed er altså gone for good. Til gengæld sniger bevidstheden om altings (ikke mindst ens egen) forgængelighed sig op på én bagfra, hvilket her udmønter sig i nummeret »Åh Gud (jeg håber du holder øje med mig)«, der omhandler noget så råsexet som at komme på alderdomshjem. Jeg synes, det er modigt, og at Nephew slipper godt fra det.

Noget mere personligt

Ja, allerede fra titelnummeret sætter lokomotivet her i gang, fornemmes det, at der er kommet helt andre boller på suppen, men man kan så til gengæld måske godt savne det der altgennemborende hit, som der faldes pladask for. Nå, nu holder alle pladens 10 numre en så høj standard, at det nok går uden landeplager i læssevis. Og som det Vesterhav, der besynges på titelnummeret, og hvor man på en god dag kan opleve at blive blæst igennem, krop og sjæl, således også med Hjertestarter her, Nephews dage som det store samlende syngmed-orkester er måske ved at være talte, til gengæld er noget nyt og mere personligt opstået i dets sted.

Set i det lys udgør nærværende udgivelse måske en overgangsfase, måske taler vi det endelige resultat, men kort fortalt får man her lyden af og ordene fra fem granvoksne mænd, som står ved alder og erfaring, håb og smerte, livsglæde og dødsangst, men stadig med mod på at søge nyt land. Hvor mange rockbands er det lige, man kan sige det om?

 

Nephew: Hjertestarter (Copenhagen Records) Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her