Læsetid: 2 min.

Mynsters maniske diva

Passionen koger i Karen-Lise Mynsters forrygende operadiva på Teater V
17. november 2012

Karen-Lise Mynster er en generøs skuespiller. Det virker, som om hun står ude i kulissen og tænder under sin indre kedel af lyster og hemmeligheder. Når hun så kommer ind på scenen, kan man se, hvordan hun bliver varmere og hedere og til sidst spilkoger, så replikkerne er ved at sprutte med ud over scenekanten. Aldrig handler det om, hvordan hun skal se ud udenpå. Altid handler det om, at hun vil vise os, hvordan hun har det indeni – i det menneske, som hun netop denne aften lægger krop og tanker til. Manisk og grænseløst.

I Diva Min på Teater V spiller hun bogstaveligt talt en operadiva. Hun kommer hjem fra forestillingen til sit hotelværelse i en eller anden by – i det helt store tragedieskrud. Nikolaj Trap har skabt et teatralsk hotelværelse med tæppefald og en fortryllende divagarderobe i dybgrøn skønhed og tragedielinjer. Men lidt efter lidt tager hun sine smukke kostumer af – det mangehalede bælte og den antikke paryk - indtil hun står helt afklædt og afsløret omkring sin største livsløgn.

Centrifugereplikker

For Jakob Weis’ nye stykke er på mange måder et klassisk stykke. Et stykke om livsdrøm og virkelighed. Man kan se det som en parafrase over Ødipus-myten, men man kan også sagtens opleve det som et eksistentielt stykke om at miste sin erindring. Et stykke om at tilsidesætte kærligheden for at følge sin ambition …

Replikkerne i Diva Min falder tæt. Sanserne vækkes fra første scene, og Weis får stykket til at virke som en centrifuge af passion: Først når personerne er slynget helt tørre for ord, kan den standse.

For Mynsters diva bliver opsøgt af Jens Frederik Sætter-Lassens elektriker, der lige skal ordne en sparepære, der er gået. Deres umage møde tænder gnister, først af irritation og raseri, siden af nysgerrighed og sårbarhed. Den unge Sætter-Lassen ser den livsgarvede Mynster direkte ind i øjnene uden mindste frygt. For han er åbenbart lige så manisk som hun. Lige så grænseløs. Og netop derfor bliver det hele så eksplosivt.

Sætter-Lassen får sit

I mine øjne er Diva Min det bedste ’klassiske’ stykke, Jakob Weis har skrevet til dato – meget friere end hans Bang og Betty for Folketeatret, en dramaturgisk fræk modsætning til hans Udslet Hornsleth for Teater V forrige år. Og igen iscenesat af Pelle Koppel, der tydeligvis kan levendegøre Weis’ univers på scenen, så ordene får et virkeligt divaflow, og så replikkerne bliver til pointer.

For Jens Frederik Sætter-Lassen er forestillingen endnu en succes. Han er ung, men han er så uomtvisteligt et talent. I Mågen på Det Kgl. Teater drømte han om Nina, han aldrig fik. Her kræver han sin diva – og får, hvad han vil have. Uden at sænke blikket.

Diva Min er den slags teateroplevelse, de fleste teatertilskuere ønsker sig: Stjernespillere med den store passion.

 

Diva Min. Tekst: Jakob Weis. Scenografi: Nikolaj Trap. Musik: Marcus Hjelmborg. Lys: Andreas Buhl. Systue: Hanne Mørup. Teater V. Turné f.eks. Slagelse på mandag – samt Prøvehallen i Valby 28. november-9. december. www.teater-v.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anjakalinka Olsen

Det er sandt, at Jakob Weis skirver godt og netop i Diva Min sætter han replikkerne til vægs, på en sørgelig måde. Altså den gode måde. Det lykkedes at holde en særlig stemning, hele vejen gennem stykket - en stemning af menneskeligt forfald. Og sandt at slutte med at forestillingen er en teateroplevelse de fleste teatergængere ønsker sig. De spiller "r...." ud af bukserne. Så kan det godt være at Karen Lise Mynster er oplevet som Diva før, men hold op hvor er det en nydelse, at se en skuespiller give replikker så meget gnist og gejst.