Læsetid: 3 min.

Nørgårds medrivende mesterværk

Karakteristisk, ikke venlig eller imødekommende, men levende, funklende og påtrængende. Sådan lyder Per Nørgårds nye symfoni
17. november 2012

Mødet med Per Nørgårds 8. symfoni var en sjældent berigende oplevelse. Det var ikke den første opførelse, for den fandt sted den 20. september i Helsinki under aftenens dirigent, John Storgårds. Det var heller ikke den anden, det skete i Stockholm i sidste uge under en anden finsk dirigent, Sakari Oramo, som efter planen skal indspille symfonien med Wiener Filharmonikerne næste år. Men denne tredje opførelse i København havde det ganske særlige ved sig, at symfonien lå i hænderne på vore radiosymfonikere, som ubetinget må løbe med titlen som Nørgård-orkestret par excellence. Så erfarent, så suverænt teknisk og forståelsesmæssigt svømmer disse musikere rundt i komponistens fascinerende og krævende farvande, og når de samtidig anføres af en formidabel styrmand som John Storgårds, som har bestilt symfonien, nærmer vi os det ideelle.

Kunne det være med en vis lettelse, at Nørgård nåede 8-tallet? Måske, når man tænker på, at hans forbillede Sibelius ikke formåede at komme forbi det tal, jo, han komponerede sin Ottende, men brændte den efter at have valgt at gå ind i den store tavshed. Hvilken forskel til Per Nørgård, som her i året, hvor han er fyldt 80, kommer med nye erkendelser, erobrer nyt land og ikke mindst forfiner sine musikalske værktøjer. Symfonien har tre satser, i klassisk forstand som Mozarts Prager symfoni – uden menuet, for at være lidt nørgårdsk morsom. En bevægelig førstesats i frodig aktivitet, en langsom sats med skiftende diskrete og heftige klangrum og retoriske gestus, og en finale som udkaster nye energier og overraskende accelerationer i en nyformulering af begrebet ’kehraus’.

Levende og funklende

Fra første takt følte man sig stærkt inddraget, så sikkert og gennemarbejdet blev der musiceret af kæmpeorkestret. Og som hos mestre som Debussy og Stravinskij var det påfaldende, hvor indlysende og velklingende det lød, for ikke at tale om de fascinerende virkninger af en flok små orkestre inde i orkestret. Lyden af Nørgård er konstant i forandring, den er ikke venlig, den er uden dyner eller vraggods, den er kort sagt levende, funklende, påtrængende.

Symfonien begynder med nogle bevægelser, faldende fra højden, stigende fra dybden og noget i midten, og disse helt forskellige rytmer samler sig til et kort gestikulerende tema, som Elgar ville kalde »a big tune, that will knock them down«. Og så iler musikken af sted til nye melodiske, rytmiske og klanglige lag. Det er jo grundlæggende en gammel proces at forandre et materiale ad den vej, som det selv vil, og disse indledende bevægelser fører hen til virtuost formulerede panoramaer, hurtigt skiftende udveje og afveje, men sandelig også udstrakte motoriske tableauer. Man kunne tænke på sort sol, sådan som de 100 musikere uden varsel kunne lette eller dykke med svimlende fart i samlet flok. Eller man kunne med Messiaen sige, at en sådan symfoni er rigtig musik. Man kan lytte til den uden at forstå den, man må føle den, og så bliver man overvældet af chokket over lyden.

Mozart-klaverkoncerten med amerikaneren Jonathan Biss kom forinden som en fremmed fugl ind i sammenhængen, opførelsen kastede heller ingen gnister af sig, hvilket også dirigenten må tage på sin kappe. Vaughan Williams’ fantasi over et tema af Thomas Tallis havde John Storgårds meget bedre hold på, man kunne høre den som en klanglig trædesten til Sibelius, og på den måde blev der givet et kollegialt håndslag til vores store komponist.

Vaughan Williams: Tallis-fantasi. Mozart: Klaverkoncert nr. 13. Nørgård: Symfoni nr. 8. DR Symfoniorkestret. Jonathan Biss (klaver). John Storgårds (dirigent). Koncerthuset den 15. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nielsen

Skulle der være andre, som febrilsk har søgt på internettet efter det omtalte stykke, kan jeg desværre meddele, at jeg ikke kunne finde det, men her er en anden koncert af Per Nørgård, hvis man skulle have lyst til at nyde musikken:
http://www.youtube.com/watch?v=rhz6rKHXmyg

Jeg kan derudover fortælle, at det er noget af et tilløbsstykke at finde hans musik. Jeg har været forbi Preben Nørgård (http://www.youtube.com/watch?v=nb-gkqnE_dY) Nørgård design (http://www.sejsdyner.dk/tempur/elevationssenge/tempurnoergaardelevation.htm) og en masse andre Nørgårde, inden jeg måtte sande, at Nørgård er et langt mere populært / succesfuldt navn end jeg gik og troede :-)

Håber koncerten finder varme.