Læsetid: 6 min.

Satire og sampling

Smukt dansk. Nyoversættelsen af Holbergs ’Niels Klim’ er sprogligt set en bedrift, men som udgave en skævert
Smukt dansk. Nyoversættelsen af Holbergs ’Niels Klim’ er sprogligt set en bedrift, men som udgave en skævert
30. november 2012

Skarpt er gæstens blik, lyder et gammelt ord. Visdommen heri anvendte Montesquieu, da han i sin Lettres Persanes (1721) lod to persere tage op til Europa og i breve hjem berette om deres indtryk. Bogen hørte til Holbergs personlige favoritter, og han benytter det samme greb i 13. kapitel af Niels Klims underjordiske rejse, hvor en beboer fra jordens indre fortæller om sine iagttagelser under en rejse gennem Europa.

Englænderne, hedder det her, er store frihedselskere og adlyder ikke andre end deres koner. Tyskerne formulerer sig bagvendt, sådan at hvad andre sætter først, hos dem bliver anbragt til sidst, så man intet forstår, før man er nået til bunden af siden!

Pikel Emi

Også Holbergs hovedperson og jegfortæller er den udefrakommende gæst. Men ligefrem skarpøjet er han nu ikke. Da han gennem et hul i en klippe nær Bergen falder ned i hulrummet under jorden og lander på planeten Nazar, møder han i landet Potu træer udstyret med fornuft, langsomme i både bevægelse og tanke. Men respektere dem kan han ikke, i hvert fald ikke i starten. Selv er han nemlig fyldt med fordomme og sælsomme meninger, som han forsvarer med hårdnakkethed, og kun langsomt forvandles hans arrogante foragt til beundring.

Thi potuanerne viser sig ret kloge. De er uinteresserede i nyheder, for de går kun efter det væsentlige. De straffer idérige innovatorer, som de opfatter som skøre projektmagere, der spolerer traditioner og institutioner. De tror på forbedring mere end på straf, og de tildeler folk embeder efter kvalifikationer, ikke efter medfødt rang. Pikel Emi (en underlig abe), som man kalder Niels Klim dernede, får unægtelig stof til eftertanke i Potu, træernes rige.

Gennemført tolerance

Om dette besynderlige underjordiske land, men også om dets knap så utopiske naboer, ikke mindst abelandet, hvor langsomhed er afløst af hastværk, kan man nu takket være Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs klækkeligt fondsstøttede Holberg-projekt læse på et smukt flydende, velfungerende dansk. Hædersmanden bag, Peter Zeeberg, har tidligere dygtigt oversat bl.a. Saxos Gesta Danorum, men også som Holberg-fordansker er han eminent. Tilmed hjælpes hans bedrift på vej af et fornemt, kompakt layout og af Ole Sporrings sprælske illustrationer, der fint har fanget romanens lebendige surrealisme.

Man kan læse Niels Klim som underholdende beretning, men også som et stykke begavet civilisations- og samfundskritik, stadig i stand til at udfordre gældende holdninger og forestillinger – som når Klim erfarer, hvor gennemført tolerante træerne er nede i Potu: Selvfølgelig tænker de forskelligt om emner, der har med gudsdyrkelsen at gøre, men de forfølger da ikke hinanden af den grund.

Holberg demonstrerer her den ægte humanists ideal: evnen til at lade sig føre og belære af andres tanker frem for at forkaste det fremmede og anderledes som mindreværdigt og underlødigt. Først og fremmest derved har hans bog fortsat gyldighed. Og dens visdom befordres af en oversætter, der ved, hvad han gør.

Fire punktnedslag

Hvor fermt, omhyggeligt og opmærksomt Peter Zeeberg er gået til værks, vil jeg prøve at demonstrere ved at sammenligne med to af de tre tidligere danske oversættelser, nemlig Jens Baggesens fra 1789 og Aage Kragelunds fra 1970. Vi skal se på to substantiver, et verbum og et par adjektiver.

Embedet som storskatmester i Potu varetages af en syvgrenet enke, hvis husbond, mens han endnu var i live, kun var almindelig regnskabsfører og altså underlagt sin kones instrukser, så man snarere kunne kalde ham hendes »souschef« end hendes ægtemand. Den overraskende glose er Zeebergs. Originalen har »vicarius«, som Baggesen oversætter med Forvalter og Kragelund med fuldmægtig. Men Zeebergs valg er både originalt og morsomt.

Lige så verbalt samtidssensitivt oversætter han den passage under opholdet i abelandet Martinia, hvor Niels Klim går til en læge, der har for travlt til at helbrede nogen, fordi han også skal passe sit andet job som byrådssekretær. Denne form for »polymathia« (med originalens græsk) er almindelig dér i landet, hvor ingen er bange for at påtage sig flere modstridende opgaver på én gang. Baggesen taler her vidtløftigt om at have mange jern i ilden, Kragelund oversætter korrekt og lidt kedeligt med »alsidighed« – men Zeeberg skriver »tværfaglighed« og får derved helt i Holbergs ånd kommenteret på nutidens uddannelsespolitik. Havde han for at sætte trumf på talt om at »multitaske«, var han havnet i plathedens poppede grøft.

Fisen på stranden

Tredje eksempel, som er et verbum, vidner også om opfindsomhed. Da Klim på sin færd langs det underjordiske firmament kommer til landet Pyglossia (»Fjærteordsriget«), hvis indbyggere snakker med røven, og hvor længere samtaler uundgåeligt er forbundet med betydelige lugtgener, modtages vor helt på stranden af en købmand, der »de precio mercium pacisci incipiebat«. I Baggesens fordanskning bliver det til, at manden »begyndte at akkordere med os om Varernes Pris«. Kragelund siger kortere, men stadig præcist, at den handlende begyndte at tinge om prisen. Men Zeeberg lader nutidssproget skænke os en gave. For hvad den fjærtende fremmede gør, er naturligvis at prutte om prisen!

Mit sidste eksempel henter jeg i afsnittet om landet Mezendoria, et hjemsted for tænkende dyr, træer og planter, hvor hver enkelt undersåt får anvist netop de opgaver og pligter, der passer til hans natur og evner. Til job ved hoffet vælger man således kamæleoner, fordi de, som Holberg skriver, er »variabiles« og »temporarii«. Baggesen oversætter som sædvanlig poetisk, men også vidtløftigt, at de er »ubestandige og veed at vende Kaaben efter Veiret«. Aage Kragelund kalder kamæleonerne »vægelsindede og omskiftelige«, og Zeeberg genbruger det sidstnævnte ord, men oversætter så glosen »variabiles« med »tilpasningsvillige«, helt rigtigt om kamæleoner, men også et aktuelt hib imod management- og forandringskultur. Han kunne have skrevet »omstillingsparate«. Godt at han lod være.

Ovenstående bør man læse som den varmeste anbefaling. Men jeg er samtidig nødt til at vippe malurt i glædens bæger. I betragtning af den dygtighed og dybe belæsthed, hvormed citatkunstneren Holberg har indflettet pluk af klassiske latinske forfattere, undrer og fortørner det mig, at oversætter, udgivere og forlag ikke har forsynet Niels Klim med blot de nødtørftigste henvisninger til alle eller i det mindste de allervigtigste af de mange fortrinlige værker, romanen citerer.

Efterskriften bringer to (gode) eksempler, fra Cicero og Horats, og det fremhæves, at Vergils Aeneide og Petronius’ Satyricon er anvendt underfundigt af Holberg. Men Ovid og mange, mange andre forbigås i tavshed, og hvad der forekommer allermærkværdigst: Vi får ved besøget i landet Mütak en smuk oversættelse af et latinsk epigram, lavet, som Klim får flettet ind, af en digter fra vores verden; men vi får ikke samtidig at vide, at ophavsmanden er Holberg selv – i Epigrammernes tredje bog. Hans egen produktion indgår således i romanens raffineret tilrettelagte spil med intertekstualitet, den avancerede sampling, som han arrangerer med samme selvfølge som i dag bl.a. Bjørn Rasmussen og Rasmus Nikolajsen.

Efterskriften stiller os i udsigt, at man engang på nettet vil kunne læse kommentarer til Niels Klim. Det synes jeg ikke er nok. Ved at usynliggøre citatkunstneren Holberg bag underholderen og menneskehedsoplyseren Holberg har man valgt at gøre hele manden mindre – og knap så aktuel.

I sit på latin udsendte dybt geniale værk bidrog han varigt til europæisk litteratur og forsøgte at modarbejde provinsialisme i henseende til rum, tankegang og kultur. At modernisere ham på en måde, der vidner om provinsialisme i henseende til tidsånd og litteraturopfattelse, må betegnes som fatalt og klæder absolut ikke Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer