Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Skuffende svanesang

Kris Kristoffersons koncert i Falconer Salen var en nitte. Aftenens hovedperson leverede simpelthen ikke varen
Kultur
19. november 2012

Dear me. Kris Kristoffersons solokoncert i lørdags i Falconer, spørger De? Bop bop. Ja. Jo. Det var så ikke særlig godt. Dette sagt for ikke ligefrem at bruge ordet dårligt. Okay, aftenens hovedperson er godt nok gået hen og blevet 75 år gammel, og alderen tager på stemmen, det gør den. Og i dette tilfælde var der ikke meget af den til at begynde med. Men der har været situationer, hvor manglen på stemmepragt til fulde er blevet kompenseret af andre størrelser. Såsom karakter. Nerve. Nærvær. Tekstforståelse med tilhørende fortolkningsdybde. Noget af det, man faktisk finder på Kristoffersons bedste pladepræstationer ned gennem tiderne, og som han ved tidligere lejligheder har vist sig leveringsdygtig i på en scene.

Ødelagde flere sange

Nuvel, det var der ikke skyggen af lørdag aften, hvor han jappede gennem et sæt, der i udstrakt grad bestod af hans mest elskede og kendte numre, garneret med et passende udvalg fra hans seneste udgivelse, Feeling Mortal. Hans guitarspil løftede sig ikke meget over den begavede amatørs (hvorfor dog ikke medbringe én, der faktisk kunne spille spade og i stedet koncentrere sig om at få styr på resterne af stemmen?), og han lagde ikke en millimeter til materialet, tværtimod ødelagde han flere sange. Det var en skuffelse på alle planer, og på intet tidspunkt føltes det påkrævet at føre håndfladerne sammen i en såkaldt klappen. At datteren Kelly hjuledes ind midt i sættet iført banjo og lille andenstemme for at medvirke på en stribe sange gjorde hverken fra eller til.

Da min ledsager og jeg efter den langstrakte seance uden for koncerthuset faldt i snak med et par hardcore Kristofferson-fans, erfarede vi øjeblikkeligt, at alt afhænger af ørerne, der hører, og øjnene, der ser. Disse erfarne herrer havde oplevet koryfæet adskillige gange, og selv om de godt nok ikke smed med om sig superlativer, var de på sæt og vis godt tilfredse. Et af deres argumenter lød, »Jamen, han har jo aldrig kunnet synge«. Det kan vi så godt sige, men dog med det aber dabei, at han tidligere har været langt bedre til ikke at kunne synge, end han er anno 2012. Men ud fra de to herrers reaktion og det høflige (men aldrig overvældende begejstrede) bifald, der blev Kristofferson til gode, må det konstateres, at stampublikummet var tilfreds. Men var det Kristoffersons svanesang, fremstod den hverken uforglemmelig eller værdig. Desværre.

 

Kris Kristofferson, Falconer Salen, Kbh., lørdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her