Læsetid: 4 min.

Soldater-kammerater

Levende: Den britiske historiker Thomas Weber sigter skidt, men rammer godt i sin kamp mod myterne om soldat Hitler i Første Verdenskrig
Levende: Den britiske historiker Thomas Weber sigter skidt, men rammer godt i sin kamp mod myterne om soldat Hitler i Første Verdenskrig
23. november 2012

Inde i en bog ligger der ofte en anden bog, der er renere i tonen og stærkere i sit anliggende, men som ikke kommer frit frem i lyset, fordi forfatteren måske gerne vil leve op til en akademisk norm, eller fordi han har så meget på hjerte, at han gang på gang afbryder sig selv. Sådan en bog er Hitlers Første Verdenskrig.

Bogen inde i bogen er et forskningsarbejde, der må have krævet umådelige ressourcer. Thomas Weber, knyttet til Aberdeen University, har sat sig for at undersøge, i hvilket omfang og på hvilken måde Hitlers oplevelser som soldat under Første Verdenskrig har præget hans psyke og formet hans politiske anskuelser.

Men der findes ikke mange samtidige vidnesbyrd fra Hitlers hånd – nogle få breve og postkort – og hans beretninger i Mein Kampf er idealiserede med et politisk-propagandistisk formål for øje. Derfor er Webers hypotese, at man kommer så tæt på Hitler, som man nu kan komme, ved at sammenstykke hele hans regiments historie. Hvem var de? Hvad blev de udsat for? Hvad mente de? Hvor kom de fra? Hvordan påvirkede krigen dem? Hvordan gik det dem siden?

Den 25-årige Hitler kom som frivillig til regimentet i september 1914, kort efter krigsudbruddet i august. Regimentet har navn efter dets første chef, den 49-årige oberst Julius von List, der blev dræbt allerede under regimentets ilddåb den 31. oktober 1914. Thomas Weber er langtfra den første, der har forsket i dette regiment og den del af Hitlers liv, men han når længere end nogen anden, både i bredden og i dybden. I Bayerisches Hauptstaatsarchiv, München, støder han på store stabler af breve, optegnelser, journaler, dokumenter, dagbøger vedrørende Regiment List, der bare har ligget og samlet støv, og da han via aviserne henvender sig til offentligheden, dukker andre mængder af breve og dagbøger op fra skabe og skuffer, lofter og kældre over hele Niederbayern.

Ud fra dette enorme materiale rekonstruerer Wegner regimentets krigshistorie så at sige dag for dag. Der findes en uendelig række udgivne beretninger om denne rædselsfulde og totalt meningsforladte krig, også flere fra sønderjyder, der blev tvunget til at kæmpe på tysk side, men i sagens natur skildres alle begivenheder fra den enkeltes synsvinkel. Som faghistoriker mestrer Wegner både fugleperspektivet og frøperspektivet, det panoramiske og det sceniske, og han evner at skabe en højst sanselig, sammenhængende fortælling uden på noget tidspunkt at give køb på det verificerbare.

Mudder og myrderi

Jeg tror, jeg har læst alt, hvad der findes af selvoplevede beretninger på dansk fra denne krig – det er absolut overkommeligt – men aldrig har jeg oplevet som her stanken af rådnende lig, mudderet, kulden, lusene, rotterne og hele det sanseløse myrderi så stærkt. Bare at læse tangerer momentant mareridtet. Hvordan har det ikke været at stå midt i det?

Mange blev vitterlig sindssyge. Man kaldte det granatchok, men det var psykosomatiske sammenbrud. Få af dem, der overlevede de helt ekstreme massemyrderier, som var kernen i denne skyttegravskrig – kun en fjerdedel af mændene fra Regiment List overlevede krigen – stod alle fire krigsår igennem i nogenlunde intakt tilstand. Hitler var ualmindelig hårdhudet. Krigen var hans liv. Regimentet hans hjem. Han kunne ikke få nok. Han blev såret to gange. Første gang overfladisk, siger Wegner, men det er nu ikke helt sandt; overfladiske sår ville ikke have krævet en så omfattende og langvarig behandling, som Hitler faktisk fik. Anden gang var mod krigens slutning, ved et giftgasangreb, men det var ikke giftgassen, der gjorde ham ukampdygtig. Hans sammenbrud var psykosomatisk. Efter fire års viljeanspændelse brød han endelig sammen og måtte opleve fredsslutningen, Tysklands totale nederlag, langt fra slagmarken, på et lazaret nord for Berlin. Vil man beskæftige sig med Hitler i erkendelsesøjemed, må man droppe de moralske filtre og sin trang til at mane ham væk gennem fordømmelse og ved at gøre ham lille.

Det bestræber de tre store biografier sig på: Alan Bullocks skarpsindigt-angelsaksiske, Joachim C. Fests analytisk-åndshistoriske og Ian Kershaws empirisk-detaljerede. Hitler-litteraturen har for længst overskredet de 20.000 forskellige værker, men disse tre er majestætiske fjelde, der kaster deres skygge over lavlandet. Som enhver germansk filolog engang så gerne ville kunne påpege »hier irrt sich Goethe«, glæder nazismeforskere sig i løn, hvis de kan finde et sted, hvor en af de tre store har kolporteret en myte. Thomas Wegner er ingen undtagelse. Men den går ikke. I den bog, han har lavet uden om bogen, vil han så gerne aflive myter, påpege misforståelser og drage vidtgående konklusioner, men han render dels åbne døre ind, dels er selve hans tese om, at man på grundlag af en undersøgelse af Regiment List kan konkludere noget væsentligt om Hitler eller om det almindelige tankesæt og den almindelige adfærd i Det Tredje Rige, for meget af et påhit. Her sigter han skidt, men hvis den dybereliggende begrundelse for sigtet er at skrive om Regiment List og dermed tilvejebringe det bedste stykke levende forskning om de år på den europæiske slagmark, så har han ramt godt.

 

Claes Kastholm Hansen er kommentator og anmelder på Berlingske

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu